Nævnet stadfæstede i juli 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger samt fra Iran. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og født sunnimuslim fra [byen X], Kermanshah, Iran. Ansøgeren har som oprindeligt asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive fængslet eller tortureret af myndighederne, idet han i 2015 har uddelt løbesedler vedrørende kurdernes rettigheder og KDPI. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter muslimske grupper, idet han i Danmark er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har til støtte for sit oprindelige asylmotiv oplyst, at han i 2015 - omkring fire måneder inden sin udrejse - begyndte at uddele løbesedler om kurdernes rettigheder. I de følgende to måneder uddelte ansøgeren og [A] løbesedler i [byen X] ved at køre rundt i byen på en motorcykel. Ansøgeren uddelte løbesedler fire til fem gange, sidste gang omkring to måneder før sin udrejse. En uge inden ansøgerens udrejse blev han ringet op af sin bror [B], som fortalte, at [A] var blevet anholdt. Ansøgeren tog herefter ophold hos en ven i området […], idet han var bange for, at [A] ville angive ansøgeren under tilbageholdelsen. Fire måneder efter ansøgerens udrejse fik han besked om, at [B] havde været indkaldt til afhøring af efterretningstjenesten to gange. Ansøgeren har endvidere oplyst, at han i Danmark er blevet truet af sin chef [C], som ansøgeren formoder arbejder for efterretningstjenesten. I forbindelse med en diskussion af, om ansøgeren havde et løntilgodehavende hos [C], antydede ansøgeren, at han vidste at [C] arbejdede for efterretningstjenesten, hvilket resulterede i, at [C] sendte en truende sms til ansøgeren. Ansøgeren har som nyt asylmotiv henvist til, at han i 2016 er konverteret til kristendommen. Han har vedrørende sin konversion oplyst, at han i 2016 deltog i et møde for iranske kristne på sit asylcenter. Nogle måneder efter begyndte ansøgeren at gå i kirke og til kristendomsundervisning i [en frikirke]. Ansøgeren blev døbt i [en frikirke] [i foråret] 2017. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sine politiske aktiviteter i Iran til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende, udbyggende og usammenhængende herom. Ansøgeren har således forklaret divergerende om, hvornår han begyndte at uddele løbesedler sammen med sin ven [A]. Han har således under oplysnings- og motivsamtalen [i sommeren] 2016 forklaret, at han kun havde været politisk aktiv i et par måneder før udrejsen, mens han under samtalen [i foråret] 2017 og under nævnsmødet har forklaret, at han sidste gang uddelte løbesedler 2 måneder før sin udrejse. Han har endvidere forklaret divergerende og udbyggende om myndighedernes interesse for ham. Han har således under oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at myndighederne ikke havde udvist interesse for ham, mens han under samtalen [i foråret] 2017 og for nævnet har forklaret, at myndighederne har indkaldt hans bror til 2 afhøringer første gang ca. 4 måneder efter indrejsen i Danmark. Videre har ansøgeren under nævnsmødet forklaret usammenhængende og divergerende om, hvor lang tid der gik, fra hans ven [A] blev anholdt, til ansøgeren udrejste, ligesom ansøgerens forklaring om, hvordan uddelingen af løbesedler fandt sted ikke forekom selvoplevet. Endelig har nævnet lagt vægt på, at ansøgerens forklaring for nævnet om, hvorfor og hvordan han kom i gang med at uddele løbesedler ikke forekommer overbevisende, ligesom ansøgerens forklaring om, at han fortsatte med at gå på arbejde i en uge efter, at [A] var blevet anholdt ikke forekommer troværdig under hensyn til, at ansøgeren har forklaret, at han havde en formodning om, at hans arbejdsgiver var tilknyttet efterretningstjenesten. Flygtningenævnet kan heller ikke lægge til grund, at ansøgerens konversion til kristendommen er reel. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret, at han ca. 2 måneder inden han blev døbt, begyndte at komme i kirken, og at han allerede på dette tidspunkt – uden nærmere kendskab til kristendommen – havde besluttet sig for at konvertere til kristendommen. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at ansøgeren har et meget begrænset kendskab til kristendommen. Han har således ikke kunnet forklare blandt andet, hvad evangelierne handler om, ligesom det af de fremlagte udtalelser og ansøgerens forklaring for nævnet fremgår, at han har en begrænset tilknytning til kirken. Ansøgeren har heller ikke for nævnet kunnet forklare overbevisende om sine refleksioner i forbindelse med konversionen. Han har således forklaret, at baggrunden for konversionen var, at der i kristendommen er ligestilling i kirken, og at man som kristen skal elske sine fjender. Hertil kommer, at ansøgeren under nævnsmødet ikke fremtrådte som ægte interesseret i kristendommen, herunder har han ikke sat sig ind i forskellen mellem folkekirken og baptistkirken, uagtet det af de fremlagte erklæringer fremgår, at han har haft kontakt til begge kirkelige retninger på samme tid. Hertil kommer, at ansøgeren har forklaret helt forkert om centrale dele af kristendommen, herunder har han forklaret, at De 10 Bud skulle stamme fra Jesus. Endelig har Flygtningenævnet tillagt det en vis vægt, at det af den fremlagte udtalelse fra sognepræst [D] fremgår, at ansøgeren kun i meget begrænset omfang har deltaget i kristendomsundervisning i perioden fra [efteråret] 2017 til [sommeren] 2018, og der er ikke i øvrigt oplysninger om ansøgerens kristne aktiviteter. Det forhold, at ansøgeren har oprettet en Facebook profil, der indeholder politiske og kristne billeder og budskaber, kan ikke føre til et andet resultat. Der er herved lagt vægt på, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han hermed har profileret sig overfor de iranske myndigheder på en sådan måde, at dette kan begrunde asyl. Sammenfattende finder Flygtningenævnet således, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i reel risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller for overgreb omfattet at udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2018/225/JEA
