Nævnet stadfæstede i juli 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt to børn fra Iran. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgerne er etnisk kurdere og oprindelig yaresan af trosretning fra […], Kermanshah, Iran. Ansøgerne har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktive. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive slået ihjel eller fængslet af de iranske myndigheder, idet han har spredt budskaber om sin religion til andre. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at han er født som yaresan. Han har altid været yaresan af trosretning, ligesom hans familie også er det. Ansøgerens aktiviteter for sin religion begyndte i [sommeren] 2014. Ansøgeren besøgte en person ved navn [A] i templet […], som ligger i landsbyen [B]. [A] fortalte ansøgeren, at man havde ofret sig for deres tro, og han foreslog, at ansøgeren skulle uddele nogle løbesedler som markering af årsdagen for yari-troende, der havde ofret deres liv for troen. Ansøgeren fik 30 til 40 løbesedler og tre til fem CD’er af [A] og begyndte at uddele dem den næste dag. Ansøgeren uddelte læbesedlerne i Sarpol-e Zahab og de omkringliggende landsbyer, når han var på arbejde som taxachauffør. Ansøgeren opbevarede løbesedlerne og CD’erne i sin taxa og på sin bopæl. Ansøgeren uddelte kun til folk, som han vidste, var yaresan af trosretning. Når ansøgeren havde køreture, der bragte ham i nærheden af [B], hentede han løbesedler hos [A]. Dette skete omkring seks til syv gange. På CD’erne var religiøse sange og taler fra begravelser. Ansøgeren brændte flere CD’er på sin egen computer. [I efteråret] 2015 blev ansøgeren ringet op af sin ægtefælle, som fortalte, at politiet var på deres bopæl. Ansøgeren lagde på og slukkede telefonen. Kort tid efter ringede ansøgerens anden telefon. Ansøgerens svoger, [C], ringede og spurgte, hvad ansøgeren havde lavet. Ansøgeren bad [C] om at hente ansøgerens ægtefælle og datter og køre dem til Kermanshah. Ansøgeren kørte herefter til [byen D], fordi han gerne ville være lidt alene. Derfra kørte han til sin søster i Kermanshah, hvor han opholdt sig sammen med sin ægtefælle og datter i tre til fire dage. De udrejste herefter af Iran. Den kvindelige ansøger har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Iran frygter at lide overlast, fordi hun er pårørende til personer, der har konflikter med det iranske regime. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at der [en morgen i efteråret] 2015 brød fire til fem personer fra efterretningstjenesten ind på ansøgerens bopæl for at ransage den. En af mændene spurgte, hvor ansøgerens ægtefælle var. Ansøgeren vidste det ikke, hvorefter hun fik en lussing. Mændene ransagede bopælen og fandt CD’er og tidsskrifter, som de tog med sig. De tog også ansøgerens ægtefælles computer med sig. Efter ransagningen ringede ansøgeren til sin ægtefælle og fortalte, hvad der var sket. Han lagde på med det samme. Ansøgeren tog hjem til sin mor. Ansøgerens bror ringede herefter til ansøgerens ægtefælle, som sagde, at broren skulle køre ansøgeren og hendes datter til Kermanshah. Ansøgeren mødtes med sin ægtefælle i Kermanshah, hvor han forklarede, at han havde reklameret for ansøgernes religion. Tre til fire dage efter udrejste de af Iran. Ved brev [dateret i sommeren] 2018 har ansøgerens advokat fremsendt skriftligt indlæg i sagen. Det fremgår af advokatens indlæg, at ansøgerne er konverteret til kristendommen efter deres indrejse i Danmark, hvorfor dette forhold ligeledes gøres gældende som asylmotiv af ansøgerne. Ansøgeren har til støtte for deres asylmotiv vedrørende konversion oplyst, at den mandlige ansøgers herboende bror konverterede til kristendommen i 2012. Broren blev meddelt opholdstilladelse i Danmark som følge heraf. Ansøgeren talte med sin bror om kristendommen både før og efter ankomsten til Danmark. Ansøgerne var første gang i kirke i [vinteren] 2015. Ansøgerne blev døbt [i efteråret] 2016. Ansøgerne har i denne forbindelse fremlagt deres og deres børns dåbsbeviser. Ansøgerne har til støtte for deres asylmotiv videre fremlagt en udtalelse [dateret i sommeren] 2018 fra sognepræst Peter Hauge Madsen samt en udtalelse [dateret i sommeren] 2018 fra Palle Kure, frivillig i folkekirkeligt flygtninge- og integrationsarbejde på Bornholm. I relation til ansøgernes oprindelige asylmotiv om konflikter med de iranske myndigheder på grund af politisk/religiøse aktiviteter i Iran, bemærkes, at Flygtningenævnet ikke finder at kunne lægge ansøgernes forklaring herom til grund, idet den på centrale punkter indeholder divergenser. Der er således forklaret forskelligt om, hvorvidt løbesedlerne også blev uddelt til taxapassagerer, om antal og placering af yaresanbøger og den kvindelige ansøgers forskellige forklaringer om påklædning og transportmidler benyttet af de ransagende. Yderligere bemærkes, at den kvindelige ansøger har forklaret divergerende om, hvorvidt hun forud for ransagningen havde et vist kendskab til mandens aktiviteter eller ej. I relation til asylmotivet om konversion bemærkes, at Flygtningenævnet ikke finder at kunne lægge til grund, at denne er reel. I den forbindelse henvises til det ovenfor anførte om ansøgernes generelle troværdighed. Endvidere bemærkes, at den mandlige ansøger har forklaret modsætningsfyldt om sit religiøse engagement i Iran, idet han dels har oplyst, at han ikke gik særligt op i religion, og dels har forklaret, at han med henblik på at fremme udbredelsen af yaresan foretog aktiviteter, der indebar en alvorlig risiko for myndighedsforfølgelse. Det forekommer endvidere påfaldende, at ansøgerne, der i nogle sammenhænge har omtalt sig selv som stærkt yaresantroende, ganske kort efter at have forladt Iran indledte en intensiv involvering i det kirkelige liv på Bornholm, som de intet nævnte om overfor myndighederne i asylsamtaler, hvoraf de seneste fandt sted, kort før ansøgerne blev døbt. På denne baggrund finder Flygtningenævnet efter en samlet vurdering, at ansøgerne ikke har sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden til Iran vil være i konkret og individuel risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Oplysningerne om ansøgernes aktiviteter på Facebook medfører ingen ændring i denne vurdering, idet det ikke findes sandsynliggjort, at denne er kommet til de iranske myndigheders kendskab. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. [Indsæt præmisser].” Iran/2018/223/HHU
