iran201822

Nævnet stadfæstede i januar 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Iran. Indrejst i 2016.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og yarsan af trosretning fra Kermanshah, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive slået ihjel af sin far, idet hun har modsat sig at indgå i et tvangsægteskab, som hendes far har arrangeret. Ansøgeren har under nævnsmødet yderligere gjort gældende, at hendes ekskærestes opslag på Facebook, som hendes far er bekendt med, medfører, at der er risiko for, at hendes far og brødre også af den grund vil slå hende ihjel. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hun i 2011 fik at vide af sin far, at hun skulle gifte sig med en mand ved navn [A]. Dette afslog ansøgeren. Herefter blev hun løbende udsat for fysiske overgreb af sin far. Når ansøgeren havde været udsat for disse overgreb, tog hun ophold hos nogle familiemedlemmer i nogle dage, hvorefter hun vendte tilbage til sin bopæl. Forinden ansøgeren udrejste af Iran, blev hun også truet på livet af sin far, ligesom han truede hende med et gevær. Herefter tog ansøgeren ophold hos sin moster. Ansøgerens far kontaktede hende telefonisk, da hun opholdt sig hos mosteren. Han sagde, at hun skulle komme hjem og gifte sig med [A]. Da ansøgeren afslog, sagde hendes far, at han ville komme efter hende. Herefter udrejste ansøgeren af Iran. Ansøgeren har efter sin udrejse i 2015 haft kontakt med sin mor og bror, som har oplyst, at hendes far vil slå hende ihjel, hvis han finder hende. Flygtningenævnet kan lægge til grund, at ansøgerens far havde fundet en mulig ægtemand til ansøgeren, som ansøgeren ikke ønskede at gifte sig med, og at hun derfor fik en konflikt med sin far, men Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at ansøgerens konflikt med sin far er af en sådan karakter og intensitet, at hun af den grund risikerer forfølgelse eller har behov for beskyttelse. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren på væsentlige punkter har forklaret divergerende og udbyggende om sin konflikt med sin far, hvorfor nævnet ikke kan lægge ansøgerens forklaring herom til grund. Ansøgeren har således ikke i ansøgningsskemaet forklaret om, at hun var blevet udsat for vold og trusler af sin far, mens hun under de to samtaler med Udlændingestyrelsen og under nævnsmødet har forklaret udbyggende om vold og trusler fra faren. Ansøgeren har blandt andet under mødet i Flygtningenævnet forklaret, at hun blev udsat for mere og mere vold de sidste måneder inden sin udrejse, mens hun under den anden samtale med Udlændingestyrelsen forklarede, at hendes far i stedet begyndte at true hende, da det ikke hjalp at tæske hende. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om den vold, der skulle være begået af faren, idet hun under den første samtale med Udlændingestyrelsen forklarede, at hendes far tog halsgreb på hende under den episode, hvor hun skulle være blevet skubbet ind i en trappe, mens hun under den anden samtale med Udlændingestyrelsen og for nævnet har forklaret, at det var i forbindelse med truslen med gevær, at der blev taget halsgreb på hende. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren ifølge sin egen forklaring flere gange, når hun havde uoverensstemmelser med sin far, tog ophold hos sin mors og fars familie, og at hendes far accepterede dette, når han havde sikret sig, hvor hun var. Han har således ikke opsøgt hende under disse ophold hos familiemedlemmer bortset fra et par gange, hvor han hentede hende, da han syntes, at hun havde været for længe væk hjemmefra. Ansøgeren har endvidere forklaret, at både hendes mors og hendes fars familie samt hendes bror har støttet og hjulpet hende i hendes konflikt med faren. Der er derfor ikke grundlag for at antage, at hendes familie ikke også fremadrettet vil kunne beskytte hende mod tvangsægteskab og i hendes konflikt med faren. Flygtningenævnet finder således ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Iran risikerer forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller har behov for beskyttelsesstatus, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Det ansøgeren har forklaret om hendes ekskærestes opslag på blandt andet Facebook kan ikke føre til en ændret vurdering allerede fordi, at opslagene er fjernet efter få dage og efter det oplyste indhold fremstår på en sådan måde, at oplysningerne for læseren er klart utroværdige. Det forhold, at hun har forklaret, at hun har fået en ny kæreste og ikke pt. har kontakt til sin familie, kan heller ikke føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” iran/2018/22/CMA