iran2018219

Nævnet meddelte i juli 2018 opholdstilladelse (B-status) til en kvindelig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er iransk statsborger, etnisk kurder og yaresan fra [en by i] Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive slået ihjel af sin familie, idet hun er gået fra sin tidligere ægtefælle, [K]. Ansøgeren frygter endvidere [K]s familie, idet hun har fortalt sandheden om sin reelle historie og asylmotiv. Ansøgeren har videre henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Iran frygter repressalier fra de iranske myndigheders side, idet hun har søgt om skilsmisse fra [K]. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at [K] tvang hende til at give usandfærdige oplysninger til Udlændingestyrelsen, fordi han gerne ville have opholdstilladelse i Danmark. Ansøgeren fortalte ikke Udlændingestyrelsen om dette til oplysnings- og motivsamtalen, fordi hun var meget bange, idet [K] og hans bror havde truet ansøgeren forinden. Ansøgeren har videre oplyst, at hun gik fra [K] i [vinteren 2015/2016], på hvilket tidspunkt de befandt sig i Danmark. Ansøgeren anmeldte i den forbindelse [K] til politiet for vold og trusler. Fem til seks dage senere fandt de dog sammen igen efter opfordring fra ansøgerens mor, som hun talte med telefonisk, og resten af familien. [Senere samme vinter] gik de fra hinanden igen, i hvilket anledning ansøgeren igen anmeldte [K] for vold og trusler. [K] fortalte ansøgerens og sin egen familie, at de var gået fra hinanden. [K] fortalte endvidere ansøgerens mor, at ansøgeren havde været sammen med andre mænd. Ansøgeren talte igen med sin mor telefonisk, i hvilken forbindelse hun truede med at slå ansøgeren ihjel, hvis hun vendte tilbage til Iran. Ansøgeren talte ligeledes med sin svigerfamilie i Iran, som også truede hende. En til halvanden måneder efter, at de gik fra hinanden, blev ansøgeren igen truet af [K]. En måned senere blev ansøgeren endvidere truet af både [K] og hans bror. Endelig blev ansøgeren igen truet to til tre måneder senere af [K]s bror. Ansøgeren blev ved alle lejligheder truet med at blive slået ihjel, hvis hun fortalte sandheden om hendes og [K]s historie. [Sommeren] 2016 dukkede [K] op på ansøgerens bopæl. Ansøgeren løb væk og nåede således ikke at snakke med ham. Flygtningenævnet bemærker indledningsvis, at ansøgerens og hendes ægtefælles usande forklaring til de danske udlændingemyndigheder forud for [foråret] 2016 i væsentlig grad svækker ansøgerens troværdighed i forbindelse med de asylmotiver, hun efterfølgende har angivet. Flygtningenævnet kan endvidere ikke lægge til grund, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Iran risikerer at blive dræbt eller på anden måde efterstræbt af ægtefællen, hans familie eller ansøgerens egen familie som følge af, at hun har forladt sin ægtefælle i Danmark eller som følge af hendes forklaring til de danske myndigheder om ægtefællen. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende, udbyggende og usammenhængende om flere centrale detaljer af asylmotivet, herunder om sin kontakt med ægtefællens familie og om den tidligere skilsmissesag i Iran. Nævnet bemærker herom navnlig, at ansøgerens familie og svigerfamilie efter det oplyste ikke truede ansøgeren med asylbegrundende følger i anledning af den tidligere skilsmissesag, selvom de i hvert fald på et tidspunkt blev bekendt med sagen. Nævnet finder endvidere, at ansøgerens forklaring om, at hun risikerer forfølgelse af de iranske myndigheder på grund af hendes aktiviteter på Facebook om kvinders rettigheder er usandsynlig, idet ansøgeren på nævnsmødet ikke kunne påpege, hvilke opslag på hendes Facebook-profil, der vedrører dette emne, og ikke har angivet holdepunkter for at antage, at dette skulle være kommet til de iranske myndigheders kendskab. Nævnets flertal lægger herefter til grund, at ansøgeren efter sit brud med ægtefællen har boet alene på flere asylcentre gennem en periode på to et halvt år. Selvom ansøgeren ikke har forklaret om disse forhold under sine tidligere samtaler med Udlændingestyrelsen, kan det efter ansøgerens forklaring ikke udelukkes, at hun i denne periode har haft seksuelt samkvem med flere mænd boende på asylcentre, herunder fra Iran, og at dette er kommet til ægtefællens kendskab. Som følge heraf finder flertallet, at der er skabt en sådan tvivl, at ansøgeren i tilstrækkeligt omfang har sandsynliggjort, at hun ved tilbagevenden til Iran risikerer overgreb fra familien, svigerfamilien eller de iranske myndigheder omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun risikerer forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2.” iran/2018/219/mme