Nævnet meddelte i juni 2018 opholdstilladelse (K -status) til et ægtepar samt to børn fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgerne er etnisk kurdere og Ahl-e-Haq fra […], Kermanshah, Iran. Den mandlige ansøger har været aktiv Komola siden 2009. Den kvindelige ansøger har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive henrettet eller fængslet på livstid af de iranske myndigheder, fordi han har været politisk aktiv for partiet Komola, og fordi ansøgeren har afholdt en fest, hvor han bad en sanger om at synge en politisk sang. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at han blev medlem af Komola i [foråret] 2009 ved at kontakte sin vej, [A], som var medlem og boede i Irak. Ansøgerens aktivitet for partiet bestod i, at han i Iran uddelte løbesedler og CD’ere i forbindelse med partiets højtider. Ansøgerens svoger, [B], hjalp af og til ansøgeren med at uddele materialet. I 2010 blev ansøgeren afhørt af efterretningstjenesten dagen efter et større kurdisk politisk møde og spurgt ind til, hvor han var på tidspunktet for mødets afholdelse. Ansøgeren blev herefter løsladt, og sagen blev lukket. [En dag i foråret] 2014 blev ansøgeren på ny afhørt af efterretningstjenesten, idet han blev anklaget for at have ytret pro-kurdiske holdninger til en nytårsfest fem til seks dagen forinden, som de angiveligt havde lydoptagelser af. Ansøgeren nægtede sig skyldig og blev løsladt mod kaution. I 2014, et par dage efter, at ansøgeren havde uddelt løbesedler, blev han afhørt af efterretningstjenesten eller revolutionsgarden. De anklagede ansøgeren for at have uddelt løbesedler, hvilket ansøgeren benægtede. Ansøgeren blev løsladt samme dag. [En dag i foråret] 2015 var ansøgeren hovedansvarlig for at arrangere en nytårsfest. Ansøgeren bad sangeren til festen om at synge en politisk sang. Nogle dage efter, da ansøgeren var på besøg hos sine svigerforældre, blev han ringet op af sin bror, [C], der fortalte, at myndighederne havde ransaget ansøgerens bopæl og fundet løbesedler og CD’ere fra Komola. De havde også tilbageholdt ansøgerens far og søster. Ansøgeren fortale dette til sin ægtefælle og forlod derefter svigerforældrenes bopæl for at tage ophold i Dalaho-bjergene. En måned efter kom ansøgeren i telefonisk kontakt med sin ægtefælle, der fortalte, at myndighederne havde anholdt personen, som havde sunget til nytårsfesten og den person, der havde filmet festen. Syv til ti dage efter var ansøgeren igen i kontakt med sin ægtefælle, der fortalte, at deres bopæl var blevet opsøgt af myndighederne tre til fire gange, idet de ville tale med ansøgeren. Ansøgerens svigerforældres bopæl var ligeledes blevet opsøgt en til to gange af myndighederne. Ansøgeren rejste til Urmia, hvor han mødtes med sin ægtefælle og barn. De udrejste [i efteråret] 2015 af Iran. Den kvindelige ansøger har i det hele henvist til den mandlige ansøgers asylmotiv. Flygtningenævnet lægger i det væsentlige den mandlige ansøgers forklaring om sit asylmotiv til grund. Flygtningenævnet finder på baggrund af den mandlige ansøgers forklaring og de under nævnsmødet foreviste YouTube videoer, fotos, uddrag af den mandlige ansøgers Facebook-profil og oplysningerne om den mandlige ansøgers aktiviteter for Komola i Danmark, at der er en overvejende sandsynlighed for, at de iranske myndigheder har kendskab til den mandlige ansøgers aktiviteter for Komola både i Iran og i Danmark. Flygtningenævnet har i den forbindelse tillige lagt vægt på den mandlige ansøgeres særlige familiemæssige baggrund, herunder det oplyste om, at den mandlige ansøgers fars to fætre blev dræbt, henholdsvis henrettet af de iranske myndigheder som følge af deres politiske aktiviteter i landsbyen.
Flygtningenævnet finder herefter, at den mandlige ansøger har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran risikerer konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Den kvindelige ansøger har i det hele henvist til den mandlige ansøgers asylmotiv, og hun meddeles som konsekvens heraf tillige asyl efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgerne og deres to børn opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Iran/2018/215/HHU
