Nævnet stadfæstede i juni 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og sunnimuslim fra Javanrud, Iran. Ansøgeren har sympatiseret med KDPI, ligesom han har designet bannere med det kurdiske flag. Ansøgeren har oplyst, at han den [i sommeren] 2017 blev medlem af KDPI. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive fængslet, tortureret eller henrettet af de iranske myndigheder, idet han og hans familie er henholdsvis sympatisører og medlemmer af KDPI. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han er udrejst illegalt af Iran. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hele hans familie støttede KDPI. Ansøgerens far, farens onkler, fætre og brødre, [A], [B] og [C], ansøgerens mors bror var peshmerga, ligesom ansøgeren, hans mor, brødre og fætre var tilhængere af KDPI. De iranske myndigheder slog hans far ihjel i 1989 i forbindelse med kamphandlinger mellem de iranske myndigheder og KDPI i [G]-området. Ansøgerens farbrødre, [A], [B] og [C], har opholdstilladelse i henholdsvis Sverige og Danmark på baggrund af deres politiske aktiviteter for KDPI. Ansøgeren blev i 2009 afhørt af sikkerhedstjenesten første gang, hvor han blev spurgt ind til sin familie, om sine farbrødre i Europa, hvad de lavede, om KDPI og om sine relationer til KDPI. Ansøgeren blev løsladt, men sikkerhedstjenesten tog hans computer og mobiltelefon. Ansøgeren blev afhørt af sikkerhedstjenesten igen en måned senere, hvor de stillede ham de samme spørgsmål. Ansøgeren blev løsladt efter tre til fire timer, hvor han fik udleveret sin computer, men de havde slettet alt, hvad der var på harddisken. Ansøgeren havde ikke personligt problemer i perioden fra 2009-2015, men hans familie havde. Ansøgerens ældste bror blev indkaldt to gange om året, og hans familie var hele tiden angst for, hvad der kunne ske. I 2013 begyndte ansøgeren at arbejde med grafik og design på sin computer derhjemme, fordi han led af en sygdom, der gjorde, at han var meget hjemme. Ansøgeren lavede blandt andet bannere og reklamer til butikker. En af ansøgerens venner, [D], bad ham på et tidspunkt om at lave et banner med det kurdiske flag på, som skulle hænge på hans supermarked. [D] bad efterfølgende ansøgeren om at lave et lignende banner til sin fætter, [E], som også havde et supermarked. Omkring en uge senere i slutningen af sommeren 2015 kom sikkerhedstjenesten og tog ham med. De sagde, at de var bekendt med, at han havde lavet to bannere, og at de ville vide, hvem der havde bedt ham om at lave dem, idet det var ulovligt. De behandlede ham meget uhøfligt, idet de bandede af ham og talte grimt om hans familie. Ansøgeren blev også spurgt om KDPI og sine farbrødre. Ansøgeren blev afhørt i mange timer, hvorefter han blev løsladt. Han skulle dog skrive under på, at han ikke ville gøre det igen, og efterfølgende sagde de til ham, at det ikke betød, at hans sag var lukket. De sagde, at de ikke var færdige med den, og at de ville holde øje med ham. I forhold til de to supermarkeder blev bannerne fjernet, tilladelsen til at drive supermarked blev annulleret, og forretningerne blev plomberet. Ansøgeren tog en uge senere til Kermanshah for at hente sin medicin, men blev nægtet en tilladelse hertil på grund af sine politiske aktiviteter. Ansøgeren brugte de næste to måneder på at skaffe tilstrækkelig medicin, hvorefter han udrejste, idet han var bange for at blive indkaldt igen og straffet, ligesom han ikke fik den medicin, han havde brug for. Ansøgerens mor og bror blev i 2016 opsøgt og spurgt, hvor ansøgeren var. Så vidt han ved, er der ikke blev spurgt efter ham siden. Ansøgeren har i Danmark designet logoet til et kurdisk fodboldhold. Ansøgeren spiser hver torsdag sammen med blandt andet danskere i [F] afholdt af præsten i folkekirken i [F]. Ansøgeren har på nuværende tidspunkt ikke overvejelser om at konvertere til kristendommen. Ansøgeren er den [i sommeren] 2017 blevet medlem af KDPI. Flygtningenævnet kan lægge til grund, at ansøgeren kommer fra en politisk aktiv familie, at hans far blev dræbt som følge heraf og at hans farbrødre er flygtet af samme årsag. Nævnet vil ikke bestride, at ansøgeren blev afhørt af myndighederne to gange i 2009. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om episoden i 2015 til grund. Nævnet bemærker, at ansøgeren ikke har beskrevet episoden, der er udløsende for hans flugt, i sit asylskema, ligesom han ikke har forklaret, at hans livsnødvendige medicin blev frataget ham. Ansøgeren har heller ikke under OM-samtalen [i sommeren] 2016 forklaret, at hans livsnødvendige medicin blev frataget ham. Nævnet finder det i øvrigt usandsynligt, at to butiksindehavere skulle have sat skilte eller bannere op med det kurdiske flag, hvilket angiveligt betød, at de fik frataget deres næringsbrev. Nævnet finder det heller ikke sandsynligt, at disse butiksindehavere skulle have angivet ansøgeren. Endelig har han forklaret udbyggende om, hvorvidt han underskrev en erklæring i forbindelse med løsladelsen. Selvom ansøgeren i [i sommeren] 2017 har meldt sig ind i KDPI, finder nævnet ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at dette er kommet til de iranske myndigheders kundskab, særligt idet han har forklaret, at han ikke har udført aktiviteter, deltaget i møder eller lignende. De generelle forhold for kurdere i Iran samt det forhold, at han er udrejst illegalt, kan ikke i sig selv medføre asyl. Idet forklaringen om episoden i 2015 tilsidesættes har ansøgeren ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være forfulgt, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i konkret og individuel risiko for overgreb, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” iran/2018/213/LMD
