Nævnet stadfæstede i juni 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk araber fra Al-Ahwaz, Iran. Ansøgeren har udført politiske aktiviteter for Al-Ahwaz i Iran og er efter sin ankomst til Danmark blevet medlem af Al-Ahwazi Democratic Popular Front. Ansøgeren har derudover ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer. Ansøgeren er født som muslim, men har ikke praktiseret sin tro. Ansøgeren er i Danmark konverteret til kristendommen. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive henrettet af de iranske myndigheder, idet han har deltaget i politiske aktiviteter. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han siden 2005 har udført politiske aktiviteter til fordel for Al-Ahwaz. Ansøgeren har blandt andet tegnet flag samt skrevet politiske budskaber på vægge. I 2010 eller 2011 begyndte ansøgeren at uddele løbesedler sammen med sine venner. I efteråret 2015 blev ansøgerens butik og bopæl ransaget af de iranske myndigheder. Ansøgerens far og bror blev taget med til afhøring angående ansøgerens politiske aktiviteter. Ansøgeren blev advaret herom telefonisk af en nabo, og ansøgerens flygtede til sin vens bedstefar, hvor han opholdt sig tre dage, inden han forlod Iran. Ansøgeren formoder, at hans ven, [A], der stod for at udleveringen af løbesedler til ansøgeren, har angivet ansøgeren til myndighederne. Ansøgeren er efter sin ankomst til Danmark blevet tilknyttet Al-Ahwazi Democratic-Popular Front. Ansøgeren har blandet andet deltaget i en demonstration imod henrettelser begået af de iranske myndigheder. Ansøgeren har efterfølgende lagt billeder og videoer fra demonstrationen på sociale medier, herunder på sin åbne profil på Facebook. Ansøgeren er under sit ophold i Danmark konverteret til kristendommen. Ansøgeren er [sommeren] blevet døbt i Thisted Bibel- og Missionscenter. Ansøgeren har desuden deltaget i kirkelige aktiviteter. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om den del af hans asylmotiv, der omhandler hans politiske aktiviteter i Iran, til grund, idet forklaringen overordnet set ikke forekommer selvoplevet, ligesom den på centrale punkter har været upræcis, divergerende og udbyggende og derfor i det hele forekommer konstrueret til lejligheden. Ansøgeren har til oplysnings- og motivsamtalen [sommeren] forklaret, at han ikke var en del af en gruppe, ligesom han i samme forbindelse forklarede, at han udøvede sine politiske aktiviteter med sin ven [A]. I asylsamtalen [foråret] 2017 har ansøgeren derimod forklaret, at han ud over [A], også var sammen med sine venner [B] og [C], når han udøvede politiske aktiviteter. Under mødet i nævnet har ansøgeren først forklaret, de var fem om aktiviteterne og dernæst, at de var fire. Ansøgerens forklaring om, hvordan uddelingen af politisk materiale har været upræcis, ligesom han har forklaret divergerende med hensyn til, hvor ofte uddelingerne foregik. Ansøgeren har således i asylsamtalen forklaret, at de uddelte foldere en gang om året for at fortælle, at [nærmere bestemt dato i foråret] skulle fejres, hvorimod han under mødet i nævnet har forklaret, at de uddelte materiale i en periode på flere måneder, før anholdelserne, og at baggrunden var, at de agiterede for, at folk ikke skulle stemme til præsidentvalget. I sit asylskema har ansøgeren angivet, at det var forretningen, der blev ransaget af myndighederne, hvorimod han i de senere samtaler har anført, at det både var bopælen og forretningen, der blev ransaget. I oplysnings- og motiv samtalen forklarede han videre, at hans far og hans bror, [D], blev afhørt, og det var først under asylsamtalen, at han forklarede, at efterretningsvæsnet tog broren og hans far med hen til forretningen for, at de kunne åbne denne. Også med hensyn til, om det var hans familie eller hans nabo, han talte med i telefonen, da han blev orienteret om ransagningen, har forklaringen være divergerende og usikker. Det bemærkes i den forbindelse, at det forekommer mindre sandsynligt, at ansøgerens søster skulle have været i stand til at ringe til ansøgeren fra naboens telefon, mens ransagningen pågik. Endelig bemærkes, at ansøgeren har forklaret divergerende med hensyn til, hvorvidt han er klar over, om [A] har angivet ham, eller det kun er noget, han formoder. Om ansøgerens politiske aktiviteter i Danmark bemærkes, at disse består i, at han er blevet medlem af Awazi Democratic Popular Front, idet han ikke forud for udrejsen var medlem af noget parti. Han har videre forklaret, at han har deltaget i en enkelt demonstration i Thisted til støtte for det arabisk talende mindretal i Al-Ahwaz området, ligesom han har delt politiske budskaber på sin åbne Facebook profil. Idet nævnet som anført ovenfor ikke finder det sandsynliggjort, at ansøgeren har en konflikt med de iranske myndigheder, er det heller ikke sandsynliggjort, at ansøgeren ved disse begrænsede politiske aktiviteter efter indrejsen i Danmark er kommet i de iranske myndigheders søgelys, og at han af den grund ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Efter baggrundsoplysningerne om de mulige konsekvenser af illegal udrejse, er dette forhold heller ikke i sig selv asylbegrundende. Om ansøgerens konversion bemærkes, at han har forklaret, at han er født som muslim men ikke har praktiseret nogen form for tro, mens han var i Iran. Han har i asylsamtalen forklaret, at han første gang var i kirke i [foråret] 2016 efter, at han var indrejst [ultimo] 2015, og han blev døbt [sommeren] 2016, hvilket var kun godt et halvt år efter indrejsen i Danmark og to til tre måneder efter, at han første gang var i kirke. Han har udvist et begrænset kendskab til kristendommen, ligesom han ikke på en overbevisende måde været i stand til at forklare om baggrunden for sin konversion og de overvejelser, der førte til ønsket om at skifte tro. Selvom ansøgeren er blevet døbt, finder Flygtningenævnet herefter ikke, at der er tale om en reel konversion. Det bemærkes endeligt, at det først er i advokatindlægget, at ansøgeren har gjort gældende, at han ønsker at udbrede sin kristne tro, og allerede i Danmark har missioneret blandt sine landsmænd. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb efter § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2018/208/CABV
