Nævnet stadfæstede i juni 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og oprindelig yaresan fra [by], Kermanshah, Iran. Ansøgeren har senest opholdt sig i Karaj, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv, men ansøgerens ægtefælle har engang givet sin fætter nogle politiske løbesedler. Ansøgeren har henvist til sin ægtefælles asylmotiv og til, at hun og hendes ægtefælle er konverteret til kristendommen. Ansøgerens ægtefælle har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at han har haft to bibler samt to bøger om Yaresan-religionen i sin forretning i Karaj, Iran. Ansøgeren har læst i biblen i Iran. Ansøgeren havde fået biblerne af en kristen ven ved navn [A], der var kunde i ansøgerens forretning gennem længere tid. [I foråret] 2015, begyndte ansøgeren at tale med [A]. Omkring 14 dage efter, at de var begyndt at tale sammen, spurgte [A] ind til ansøgerens tro. Ansøgeren sagde, at han troede på Davoud. Ansøgeren gav [A] en af Yaresans hellige bøger på [A’s] opfordring. [A] gav ansøgeren en bibel. Efterfølgende deltog ansøgeren i et møde i en kælder, hvor der var 15 til 16 personer til stede. Der blev talt om Jesu mirakler, treenigheden og Helligånden på mødet. Efter mødet tog ansøgeren til Qom. Da han var i Qom, ringede ansøgerens søn, [B], til ham og fortalte, at ansøgerens forretning var blevet ransaget, og at ansøgerens partner, [A], var blevet anholdt. [B] havde fået dette at vide af [C], som er ansøgerens ægtefælles kusine. Ansøgeren og hans familie udrejste herefter illegalt af Iran. Ansøgeren har videre henvist til, at han er blevet tilbageholdt af myndighederne tre gange i henholdsvis 2002 og 2005. Ansøgeren har til støtte for sin konversion henvist til, at hun har været tilknyttet den kristne kirke i Danmark i ca. to et halvt år og blev døbt sammen med sin familie [i efteråret] 2016. Hun har for nævnet forklaret, at hun er konverteret, fordi hun kan lide kristendommen. Hun blev døbt efter at have set en film om kristendommen. Hun har ikke modtaget dåbsundervisning eller anden kristendomsundervisning i øvrigt. Hun beder til Gud i hjemmet, idet hun som følge af sin mands sygdom ikke har mulighed for at komme i kirken. Hun og ægtefællen beder ved et kors, som de har fået af [D] fra [menighed]. Idet Flygtningenævnet ikke kan lægge ansøgerens ægtefælles forklaring om sin konflikt med de iranske myndigheder til grund, kan nævnet heller ikke lægge til grund, at ansøgeren har en asylbegrundende konflikt med de iranske myndigheder. Flygtningenævnet kan heller ikke lægge til grund, at ansøgerens konversion til kristendommen er reel. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har udvist særdeles ringe kendskab til kristendommen, på at ansøgeren er blevet døbt uden nogen form for forudgående dåbsundervisning samt på, at ansøgeren ikke på nogen måde har kunnet redegøre for sine overvejelser og refleksioner i forbindelse med sin konversion, men alene har forklaret, at hun kan lide kristendommen. Der er ved vurderingen af ansøgerens forklaring taget højde for, at hun er analfabet. Hverken det forhold, at ansøgeren [i efteråret] 2016 er blevet døbt eller de fremlagte udtalelser fra [menighed] kan føre til et andet resultat.Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Iran vil risikere forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller være i reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Den omstændighed, at ansøgerens ene søn er homoseksuel kan ikke føre til et andet resultat. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” iran/2018/190/SHH
