Nævnet meddelte i januar 2018 opholdstilladelse (K-status)] til et ægtepar samt et barn statsborger fra Iran. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgerne er etnisk kurdere og yarasan fra Kalar, Irak. Ansøgerne er iranske statsborgere. Den mandlige ansøger har været medlem og politisk aktiv for KDPI. Den kvindelige ansøger har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive henrettet af det iranske styre, idet han har været politisk aktiv i Irak. Den kvindelige ansøger har henvist til sin ægtefælles asylmotiv. Til støtte for sit asylmotiv har den mandlige ansøger forklaret, at hans forældre flygtede fra Iran til Irak, og at ansøgeren er født i Irak. Gennem sin far blev ansøgeren menigt medlem af Iransk Kurdistans Demokratiske Parti (KDPI). Ansøgeren kan ikke huske, hvornår han blev medlem. Én gang om ugen uddelte ansøgeren avisen, Kurdistan, til medlemmerne. Et til to gange om måneden skulle ansøgeren give dem besked om kommende møder. Han uddelte også bladene, Tishk og Khwendkaran gennem den hemmelige Organisatoriske Afdeling i partiet. Ansøgeren gik desuden til møder i partiet et til to gange om måneden. På en ukendt dato blev ansøgeren af ukendte personer forsøgt slået ihjel ved hjælp af en bombe. KDPI kendte til det og sagde til ansøgeren, at han skulle udrejse. Han fortsatte i partiet, men deltog kun i møder. [I sommeren] 2015 udrejste ansøgeren og hans familie af Irak til Tyrkiet. Ansøgeren er aldrig blevet opsøgt eller tilbageholdt af personer fra det iranske styre under sit ophold i Irak. Den kvindelige ansøger har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive fængslet og tortureret af den Islamiske Republik Iran, idet hendes ægtefælle, Barzan Khosrawi, i Irak var politisk aktiv for Iransk Kurdistans Demokratiske Parti (KDPI). Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren forklaret, at hun er født i Irak. Hun lærte sin ægtefælle at kende i Kurdistan i Irak, hvor ansøgeren i [foråret] 2014 opholdt sig for at besøge familie. Da ansøgeren og ægtefællen blev gift [i foråret] 2015, flyttede ansøgeren fra Iran til Irak. Hun ved ikke, hvad ægtefællen lavede for partiet, eller hvor længe han havde været aktiv. Ansøgerens ægtefælle, hans mor og søster deltog i KDPI møder. Partiet sagde, at familien skulle udrejse af Irak, fordi der var iransk indflydelse i området, hvor ansøgeren og hendes familie befandt sig, og at ansøgerens ægtefælle var i fare. Ansøgeren, hendes ægtefælle, ægtefællens mor og søster udrejste illegalt af Irak [i sommeren] 2015. Derudover har ansøgeren i det hele henvist til sin ægtefælles konflikt. Den kvindelig ansøger har som asylmotiv henvist til den mandlige ansøgers asylmotiv. Flygtningenævnet kan lægge til grund, at ansøgerne er kurdere, og at den mandlige ansøgers familie flygtede til Irak, før han blev født, på grund af farens politiske aktiviteter. Flygtningenævnet lægger endvidere til grund, at den mandlige ansøger er født i Irak og har opholdt sig i Al-Tash lejren som flygtning i en periode, samt at han er medlem af KDPI. Ansøgerens identitet findes sandsynliggjort ved hans irakiske asylkort. Flygtningenævnet har dags dato truffet følgende afgørelse i den mandlige ansøgers mors sag: ”Flygtningenævnet kan lægge til grund, at ansøgeren er kurder, og at ansøgeren og hendes familie flygtede til Irak på grund af ægtefællens politiske aktiviteter for KDPI. Flygtningenævnet lægger videre til grund, at ansøgeren har opholdt sig i Al-Tash lejren som flygtning i en længere periode, at hun har været og fortsat er medlem af KDPI, og at hun i Danmark har fortsat sit tilhørsforhold til KDPI. Ansøgerens identitet findes sandsynliggjort ved hendes irakiske asylkort. Der er fremlagt dokumenter og fotos, der dokumenterer, at ansøgerens børn, [A] og [B], er medlemmer af KDPI, at ansøgerens fætter og dennes søn har opnået asyl i Danmark på baggrund af deres tilhørsforhold til KDPI, at ansøgerens to andre døtre opholder sig i Norge, hvor de har fået asyl, at blandt andet ansøgerens ægtefælle og to brødre figurerer i KDPI’s bog om martyrer, ligesom ansøgeren og hendes børn, har deltaget i møder i KDPI i Irak og Danmark. Flygtningenævnet bemærker, at det efter de foreliggende baggrundsoplysninger, herunder Landinfos notat af 13. februar 2017, må lægges til grund, at der er et betydeligt øget spændingsniveau i kurdiske regioner i Iran, og at de iranske myndigheder har en betydeligt øget fokus på blandt andet aktiviteter for KDPI. Flygtningenævnet finder herefter, uanset ansøgers egne begrænsede aktiviteter for KDPI, at hun med sin baggrund som flygtning og uden identitetspapirer fra Iran, ved en tilbagevenden til Iran må antages at risikere forfølgelse, der har sammenhæng med familiens politiske aktivitet. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Flygtningenævnet har ligeledes dags dato meddelt den mandlige ansøgers søster opholdstilladelse ud fra samme grunde efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet finder efter det i afgørelsen anførte om familiens politiske baggrund, at den mandlige ansøger ligeledes risikerer forfølgelse af politiske grunde ved en tilbagevenden til Iran, og således opfylder betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Som konsekvens af, at Nævnet samtidig med behandling af den kvindelige ansøgers sag har meddelt den mandlige ansøger asyl efter udlændingelovens § 7, stk. 1, meddeles den kvindelige ansøger og deres barn tillige opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgerne og deres barn opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Iran/2018/19/FAM.
