Nævnet meddelte i juni 2018 opholdstilladelse K-status til en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er iransk statsborger og etnisk perser fra [et område], Iran. Ansøgeren har oplyst, at han er opvokset som shia muslim, men at han er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive henrettet af de iranske myndigheder, fordi han er sigtet for bedrageri, og fordi han har interesseret sig for kristendommen. Ansøgeren frygter tillige at blive slået ihjel af myndighederne, idet han har forladt en post i Det Islamiske Råd, inden hans valgperiode udløb. Ansøgeren har videre forklaret, at han fra 2009 (1388) arbejdede i den [en bank]. I banken havde ansøgeren en god kollega, [A]. [A] tog ansøgeren med til to huskirkemøder i Iran i [foråret] 2013 ([slutningen af] 1391). [I sommeren] 2013 ([i starten af] 1392) blev ansøgeren valgt ind i Det Islamiske Råd i [området]. I forbindelse med valget havde ansøgeren fri fra arbejde, da han en dag modtog flere opkald fra [A], som bad ansøgeren møde op i banken, idet der var inspektion i banken. Ansøgeren og [A] mødtes lidt væk fra banken, hvor hun fortalte ansøgeren, at hun havde begået en fejl ved at tage penge fra banken. Ansøgeren gik med til at garantere, at pengene ville blive tilbagebetalt over for lederen af inspektionsafdelingen, [B]. Efter en uge stod det klart for ansøgeren, at [A] ikke ville tilbagebetale pengene. Ansøgeren fik ligeledes at vide, at [A] havde forladt Iran, og at hun i den forbindelse havde sendt en fax til bankens sikkerhedsafdeling, hvori hun oplyste, at ansøgeren var kristen. Sikkerhedsafdelingen stillede herefter spørgsmål til ansøgerens religiøse overbevisning. Ansøgeren arbejdede i banken i yderligere en måned, før han blev suspenderet med krav om tilbagebetaling af pengene. Suspenderingen blev forlænget, da ansøgeren ikke kunne tilbagebetale pengene, og han vendte ikke tilbage til sit arbejde i banken. Ansøgeren fortsatte sit arbejde i Det Islamiske Råd, og efterretningstjenesten satte derfor hans sag i bero, idet den ikke ønskede, at det kom frem, at en offentlig person misbrugte offentlige midler og havde interesse i kristendommen. [I sommeren] 2015 ([starten af] 1394) fik ansøgeren at vide, at han ville blive anmeldt for bedrageri, hvis han ikke tilbagebetalte pengene inden for 10-15 dage. [I sommeren] 2015 ([sommeren] 1394) blev ansøgeren bedt om at møde til afhøring hos efterretningstjenesten. Da ansøgeren mødte op, blev han anholdt og tilbageholdt i 15 dage, hvorefter han blev løsladt med meldepligt. Ansøgeren udrejste illegalt af Iran [i efteråret] 2015, og to personer har efterfølgende spurgt efter ansøgeren to gange på hans bopæl. Ansøgeren blev døbt [primo] 2017 i Danmark. Ad asylmotiv i Iran: Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Ansøgeren har gjort gældende, at han bliver forfulgt af myndighederne, fordi han har påtaget sig en gæld, som han ikke har betalt. Ansøgeren har forklaret divergerende om, hvorvidt episoden fandt sted før eller efter han blev valgt til Det Islamiske Råd og om, hvor mange gange [A] ringede til ham på dagen, hvor der var inspektion. Han har ikke på mødet for nævnet kunne redegøre for, hvad [A] havde gjort, eller hvor stort et beløb det drejede sig om, selvom han til samtalen med Udlændingestyrelsen [primo] 2017 har forklaret, at hun havde forfalsket dokumenter og uberettiget skaffet sig et beløb på 300.000.000 toman. Det savner logik, at banken skulle afkræve ham kaution, når han ikke havde del i kriminaliteten og når han i øvrigt ikke kunne betale beløbet. Ansøgeren har forklaret, at han blev anholdt som følge af sin gæld, men nævnet kan ikke lægge dette til grund, da han har forklaret divergerende om, hvilke betingelser der blev stillet for hans løsladelse. Ansøgeren har forklaret divergerende om, hvor mange møder han har deltaget i i huskirker. Det er påfaldende, at [A] inviterede ham til et møde i huskirken, når han ikke var kristen og agtede at opstille til Det Islamiske Råd. Nævnet lægger endvidere vægt på, at forholdet ikke har givet ham problemer i gennem mere end to år forud for flugten. Ansøgeren har derfor ikke sandsynliggjort, at han opfylder betingelserne for asyl i forbindelse med sit asylmotiv fra Iran. Ad konversion: Ansøgeren har på forespørgsel fra nævnet demonstreret en betydelig viden om faktuelle forhold vedrørende kristendommen, ligesom han har kunne redegøre for de kristne værdier. På baggrund af de fremlagte udtalelser kan det lægges til grund, at han i hvert fald fra [efteråret] 2016 og frem til nævnsmødet regelmæssigt har deltaget i religiøse aktiviteter. Nævnet finder ikke at kunne tilsidesætte hans forklaring om hans bevægegrunde for at konvertere. Et flertal finder, at ansøgerens konversion er reel. I det ansøgeren har forklaret, at han også efter en tilbagevenden til Iran vil beholde sin tro, samt at han fortsat vil missionere finder flertallet, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil risikere at blive forfulgt som følge af sin tro. Ansøgeren har dermed sandsynliggjort, at han opfylder betingelserne i udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Iran/2018/188/JOV
