Nævnet stadfæstede i oktober 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og yarasan af trosretning fra Iran. Ansøgeren sympatiserer med KDPI. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive fængslet eller henrettet af de iranske myndigheder, idet hendes familie har udført politiske aktiviteter for KDPI. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hendes forældre flygtede fra Iran til Irak i 1979 på grund af den iranske borgerkrig. Ansøgeren har fået at vide, at hendes farbror, [K], blev slået ihjel i 1986 på grund af hans politiske aktiviteter for KDPI. Ansøgerens far har også udført politiske aktiviteter for KDPI. Ansøgeren har ikke nærmere kendskab til sin fars eller farbrors politiske aktiviteter for KDPI. Ansøgeren har været sympatisør med KDPI, siden hun var 13-14 år gammel. Ansøgeren har deltaget i møder og arrangementer afholdt af KDPI. I 2003 blev ansøgeren og hendes familie opsøgt af to ukendte personer i den lejr, som de boede i, der ledte efter ansøgerens far og onkel. En person oplyste de to mænd, at han ikke vidste, hvor ansøgerens far og onkel var henne. Personen var sikker på, at de to andre personer var fra den iranske efterretningstjeneste. Ansøgeren og hendes familie udrejste af Irak i 2015, fordi ISIS indtog det område, hvor de boede. Ansøgeren er født og opvokset i Irak, og hun har aldrig været i Iran. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgernes forklaringer til grund. Det lægges efter ansøgerens fars forklaring til grund, at han ikke har udført politiske aktiviteter i Iran, som han forlod i 1979, 13 år gammel. Det beror på ansøgerens fars egen formodning, at det skyldtes dennes farbrors aktiviteter, at det iranske styre bombede det kurdiske område i 1979. Ansøgerens onkel, [A], har under sin asylsag forklaret, at han kun nåede at deltage i en enkelt opgave med madudbringning for peshmerhaerne, før han i 1981 blev skudt i ryggen og armen af de iranske styrker, hvorfor dette ikke, nu 36 år senere, har nogen relation til ansøgerens forhold. Flygtningenævnet har i afgørelsen [fra begyndelsen af] 2017 fundet, at [A’s] fængsling for drab i en periode fra 1990 var baseret på en anklage om en almindelig borgerlig forbrydelse, hvorfor ej heller dette forhold har nogen betydning for ansøgerens forhold. Det lægges ligeledes til grund, at hverken ansøgerens far eller andre i familien har været medlem af KDPI. Efter ansøgerens fars forklaringer til Udlændingestyrelsen om de aktiviteter, han har udført for KDPI, finder Flygtningenævnet, at aktiviteterne har været af yderst begrænset omfang, hovedsageligt af praktisk og social karakter, ligesom aktiviteterne ligger 14 år og mere tilbage i tid. Ansøgerens far har under nævnsmødet forklaret udbyggende om sine politiske aktiviteter, herunder at han også har uddelt aviser og løbesedler og har indsamlet penge. Flygtningenævnet kan ikke lægge vægt på forklaringen om, at grunden til, at dette ikke er blevet forklaret under samtalerne i Udlændingestyrelsen, skyldes tolkeproblemer, idet ansøgerens forklaring i øvrigt fremstår meget detaljeret, ligesom han efter hver samtale har godkendt forklaringen og tolkningen. Ansøgerens far fremstår på denne baggrund helt uprofileret. Ej heller [K], ansøgerens fars bror og ansøgerens mors første ægtefælle, har været medlem af KDPI, og der er ikke i øvrigt fremkommet oplysninger om, at [K] udfoldede politiske aktiviteter i et omfang, der profilerede ham i forhold til det iranske styre. Det beror alene på ansøgerens egen formodning, at det var iranske agenter, der i 1986 dræbte [K], og der er herefter ikke grundlag for at antage, at [K’s] død for mere end 30 år siden har nogen betydning for ansøgernes forhold. Ansøgerens fars forklaring om, at de iranske myndigheder i 2003 efterstræbte ham i Irak, beror på dennes egen formodning og er angiveligt baseret på oplysninger fra en anden beboer i Al-Tash lejren, hvorfor Flygtningenævnet ikke kan lægge forklaringen herom til grund. Den del af familien, der bor i Danmark, er [B’s] fars bror og dennes børn. Der er således ikke tale om nær familie. Hertil kommer, at denne del af familien har opholdt sig 20 år i Danmark. Hverken [B] eller andre af ansøgerne har kunnet redegøre nærmere for denne del af familiens eventuelle politiske aktiviteter, og der foreligger ikke oplysninger, der underbygger, at denne del af familien er profileret i forhold til Iran i et omfang, der har betydning for ansøgerens forhold. Ansøgeren har ikke selv deltaget i asylbegrundende politiske aktiviteter. Den omstændighed, at ansøgeren i en lang årrække frem til udrejsen af Irak i 2015 har opholdt sig i forskellige flygtningelejre, herunder i Al-Tash, kan ikke i sig selv begrunde opholdstilladelse. Ej heller det forhold, at ansøgeren er yarasantroende, kan i sig selv begrunde asyl eller beskyttelsesstatus. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet herefter ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” iran/2018/181/lmd
