Nævnet stadfæstede i juni 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk araber fra Ahwaz, Iran. Ansøgeren er opvokset som shia muslim, men har oplyst, at han er konverteret til kristendommen efter sin indrejse i Danmark. Ansøgeren har været medlem en politisk bevægelse ved navn [A] i tre måneder. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter, at han vil blive slået ihjel af de iranske myndigheder, fordi han har været medlem af og politisk aktiv for en regimekritisk bevægelse ved navn [A]. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af de iranske myndigheder, fordi han er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han blev introduceret til bevægelsen [A] af sin fætter [B]. Ansøgeren uddelte regimekritiske skrivelser og skrev slogans på væggene i byen. Da ansøgeren havde været medlem af bevægelsen i omkring tre måneder, modtog ansøgeren et opkald fra et andet medlem ved navn [C]. [C] fortalte, at politiet havde opsøgt [A]’s mødested, hvorfra [B] var løbet. På mødestedet lå ansøgerens bukser, hvori ansøgerens ID-kort var. Ansøgeren opholdt sig herefter i skjul i omkring otte timer, hvorefter han udrejste af Iran. Under ansøgerens ophold i Tyrkiet fik han at vide af sin mor, at [B] var død i en bilulykke i forbindelse med, at han forsøgte at flygte fra politiet, og at ansøgerens far var blevet tilbageholdt af politiet. Ansøgeren har efter sin indrejse i Danmark fået interesse for kristendommen. Ansøgeren har gået i kirke en gang ugentligt siden [vinteren] 2016, og han betragter sig selv som kristen. Ansøgeren har fremlagt en erklæring fra sognepræst [T] fra [R] Kirke og en dåbsattest fra [S] Kirke, hvoraf det fremgår, at han [i sommeren] 2016 blev døbt. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sine asylmotiver til grund, idet den fremstår som konstrueret til lejligheden og dermed utroværdig. For så vidt angår ansøgerens politiske aktiviteter har Flygtningenævnet herved lagt vægt på, at ansøgeren, der har 11 års skolegang, kun i ringe grad og på et meget overfladisk niveau har kunnet forklare om araberes politiske aktiviteter i Ahwaz i Iran, navnlig set i lyset af de begivenheder der efter det oplyste fandt sted i foråret 2015 i Ahwaz med omfattende arrestationer af personer tilhørende Ahwazi-minoriteten. Det fremstår herudover påfaldende, at ansøgeren alene var med i en selvstændig gruppe på fire personer, som blev stiftet i [efteråret] 2015 af hans fætter med det formål at opretholde arabiske rettigheder og varetage araberes interesser generelt, og at ansøgeren ikke ved, om gruppen samarbejdede med andre regimekritiske grupper. Det forekommer i den forbindelse i øvrigt selvmodsigende, at ansøgeren under samtalen hos Udlændingestyrelsen [i foråret] 2017 umiddelbart inden oplysning om tidspunktet for stiftelsen af gruppen fortalte, at han havde hørt om gruppen fra folk, siden han var ung, og ansøgeren har ikke for nævnet på overbevisende måde kunnet redegøre herfor. Ansøgeren har desuden for nævnet forklaret divergerende og usammenhængende om, hvilke effekter, herunder beklædning, han efterlod i det hus, hvorfra gruppens aktiviteter skulle være udgået, ligesom han har forklaret divergerende om, hvorvidt han havde to ID-kort eller ej. Ansøgeren har desuden forklaret forskelligt om, hvornår han havde glemt tøjet i huset, og han har ikke på overbevisende måde kunnet redegøre for, hvorfor han medbragte sin pung med ID-kort til det sted, hvorfra gruppen udøvede sine aktiviteter på trods af den betydelige risiko, der var forbundet hermed. Hertil kommer, at ansøgeren i øvrigt har forklaret, at han altid havde sin pung med sig, og at det derfor forekommer usandsynligt, at han skulle være taget af sted for at sælge sin bil uden at opdage, at han ikke var i besiddelse af sin pung. Flygtningenævnet bemærker herved, at de ovenfor påpegede divergenser og uklarheder ikke kan anses for at være et udslag af tolkeproblemer, idet ansøgeren, der havde en arabisk talende tolk til oplysnings- og motiv samtalen, ikke fremkom med bemærkninger til referatet heraf og fremsatte ønske om, at den næste samtale også skulle foregå på arabisk. Dette ønske blev imødekommet, og ifølge det oversatte referat fra asylsamtalen havde ansøgeren heller ingen bemærkninger til dette. Flygtningenævnet kan heller ikke lægge ansøgerens forklaring om sin konversion til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren ikke forud for sin ankomst til Danmark havde praktiseret sin religion, men at han alligevel valgte at blive døbt efter deltagelse i dåbsundervisning i to måneder forud for [sommeren] 2016, uden at dette var udslag af andre overvejelser end ansøgerens racisme og hans iagttagelse af andre kirkegængeres venlige væremåde over for andre mennesker. Ansøgerens konversion fremstår på den baggrund ikke som udtryk for en reel indre overbevisning, og selv om han for nævnet har demonstreret et godt kendskab til kristendommen, vurderer nævnet, at ansøgerens konversion ikke kan anses for reel. Nævnet har i den forbindelse tillige lagt vægt på, at ansøgeren ikke på overbevisende måde har kunnet redegøre for sine konkrete kirkelige aktiviteter i den periode, hvor han har været tilknyttet [R] Kirke. Nævnet bemærker herved, at han har været på Center [R] siden den [sommeren] 2016, og at den fremlagte erklæring fra sognepræst [T] [fra foråret] 2018 alene bekræfter, at ansøgeren på et tidspunkt har deltaget i et undervisningsforløb på syv dobbeltlektioner, der for allerede døbte tjener som repetition af allerede indlærte trossandheder. Flygtningenævnet har desuden lagt vægt på, at ansøgeren ikke har kunnet fremvise kristent materiale fra sin Facebook-profil postet i perioden fra indrejsen og frem til afslaget, og at ansøgerens forklaring om sletning af netop dette materiale ikke forekommer overbevisende. Efter det anførte finder Flygtningenævnet efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for konkret, individuel forfølgelse eller for at blive udsat for dødsstraf, tortur eller anden umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Det kan ikke føre til en anden vurdering, at ansøgeren har postet materiale med politisk og kristent indhold på sin åbne Facebook-profil, der ikke er oprettet med hans rigtige efternavn, idet ansøgeren ikke alene herved kan antages at have bragt sig i et sådant modsætningsforhold til de iranske myndigheder, at dette kan føre til meddelelse af opholdstilladelse. Betingelserne for opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, og stk. 2, er derfor ikke opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2018/178/LINB
