Nævnet stadfæstede i januar 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder fra [mindre by], Kermanshah, Iran. Ansøgeren har sympatiseret med Komala og Det Kurdiske Demokratiske Parti (KDPI). Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at han vil blive slået ihjel af de iranske myndigheder, fordi han har revet et billede af Khomeini i stykker, har sympatiseret med Komala og KDPI, og fordi han er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har som asylmotiv tillige henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter, at blive straffet af sin familie, fordi de er bekendt med, at han er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at han deltog i et sportsstævne i [sommeren] 2010 i Teheran. Under stævnet opstod der et skænderi mellem ansøgeren og hans træner, hvorefter han rev et billede af Khomeini i stykker. Ansøgerens træners bror orienterede dig herefter om, at efterretningstjenesten var blevet tilkaldt. Efterfølgende tog ansøgeren ophold hos sin søster i [mindre by] i tre til fire dage, hvorefter han tog tilbage til sin bopæl i Sarpol-e Zahab. Da ansøgeren var i Irak i [vinteren] 2011 i forbindelse med en sportsfestival, blev han ringet op af sin nabo, [A], som oplyste ham om, at hans far var blevet tilbageholdt af efterretningstjenesten. Årsagen hertil var, at ansøgeren havde revet billedet af Khomeini i stykker, at han var kristen, og at han havde kontakt til politiske partier. Ansøgeren har videre oplyst, at hans interesse for kristendommen blev vækket for fem til seks år siden, efter han havde set en film som handlede om de mirakler, Jesus havde udført. I 2011 begyndte ansøgeren at praktisere kristendommen og besluttede sig for at konvertere endeligt, efter Jesus åbenbarede sig for ansøgeren. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. For så vidt angår hans problemer med myndighederne, som følge af at han rev billeder af Khomeini i stykker, bemærker nævnet, at han ikke har anført dette i hans asylskema. Han har forklaret divergerende om episoden, idet han under samtalerne med Udlændingestyrelsen alene har omtalt, et billede af Khomeini, mens han under mødet i Flygtningenævnet har oplyst, at han tillige rev et billede af Khamenei i stykker. Han har under samtalerne med Udlændingestyrelsen forklaret, at han efterfølgende satte sig på billedet, hvilket han ikke har forklaret under nævnsmødet. Ansøgeren har under samtalerne med Udlændingestyrelsen oplyst, at episoden fandt sted i [sommeren] 2010, og har blandt andet henvist til et diplom, der var fremlagt. Han har under nævnsmødet forklaret, at episoden fandt sted i [vinteren] 2011. Han har på nævnsmødet forklaret, at han udrejste godt en måned efter episoden, men har for Udlændingestyrelsen oplyst, at han udrejste i [vinteren] 2011, hvilket er syv måneder senere end episoden, hvis man lægger til grund, at den fandt sted i [sommeren] 2011. Ansøgeren har for Udlændingestyrelsen forklaret, at det var hans far der ringede og fortalte om løsladelsen fra tilbageholdelsen, mens han for nævnet har forklaret, at det var hans mor der ringede. Han har forklaret udbyggende om konflikten med [B], idet han for nævnet har forklaret at [B] havde indsamlet nogle lydoptagelser, som han truede med at videregive til de iranske myndigheder. Endelig finder Flygtningenævnet det usandsynligt, at ansøgeren under et sportsstævne river plakater af iranske ledere i stykker, henset til konsekvenserne heraf. For så vidt angår hans konversion, bemærker nævnet, at han ikke har anført noget om dette i asylskemaet, selvom han for nævnet har forklaret, at han konverterede i Irak forud for hans flugt. Han har omkring dette motiv forklaret divergerende om mange forhold, herunder om han besøgte kirker i Iran, om han besøgte huskirker i Iran, om han havde interesse for kristendom allerede under opholdet i Iran, om han er blevet døbt og om han har set Jesus. Endelig har han for nævnet ikke kunne redegøre overbevisende om sin konversion. Han har kun i stærkt begrænset omfang kunne redegøre for fakta om kristendommen. Nævnet har ved vurderingerne været opmærksom på, at ansøgeren i et eller andet omfang har haft et misbrugsproblem. Nævnet tilsidesætter derfor ansøgerens forklaring. Ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort, at han ved tilbagevenden til Iran vil være forfulgt efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller være i en individuel og konkret risiko for overgreb, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2018/17/CHA
