Nævnet stadfæstede i januar 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk pashtun og sunni-muslim fra [X], Jalalabad, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af [D’s] sønner og brødre, idet de mener, at ansøgeren var indblandet i [D’s] død. Ansøger har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hans bror [A] blev forelsket i en pige ved navn [B]. Hun stak af hjemmefra og flyttede ind hos [A]. Ansøgeren og resten af familien fik kendskab til [A´s] og [B’s] forhold, og ansøgeren inviterede dem hjem til sin bopæl, idet han ville tale med dem. Ansøgeren forsøgte at få [B] til at give ham et telefonnummer på hendes familie, så han kunne afklare situationen, hvilket [B] nægtede. [B] og [A] boede hos ansøgeren i fire til fem dage i [X], hvorefter ansøgerens halvbror [C], som havde fået kendskab til [A’s] og [B’s] forhold, anmeldte dem til myndighederne. Politiet anholdt [B] og [A], men løslod dem efter få dage, idet [B] ikke var blevet tvunget og ikke var gift. Ældrerådet i landsbyen fortalte [C] og [A], at de skulle blive gode venner, eftersom de var brødre. [C] fortalte [A], at han ville lade dem være i fred, hvis [A] og [B] flyttede til Jalalabad og ikke vendte tilbage til [X]. [I foråret] 2012 besøgte [C] med sin fætter [D] ansøgerens anden halvbror [E], hvor de mødte [A]. Ansøgeren var ikke hjemme den dag, fordi han deltog i en begravelsesceremoni. [C] og [D] kom op at skændes med [A], og der blev affyret skud. Ansøgeren og de andre til begravelsesceremonien hørte skuddene, og de skyndte sig hen til bopælen. Her fandt ansøgeren [E] og [D], som var blevet slået ihjel, og [C], som stadig var i live. [A] var forsvundet. Ansøger frygtede derefter for sit liv, idet [D’s] brødre ville hævne sig, når de fandt ud af, at [D] var blevet slået ihjel. Ansøgeren kontaktede sin ægtefælle, og bad hende tage børnene med hjem til hendes forældre. Ansøgeren anmodede de ældre i [X] om at kontakte [D’s] familie for at fortælle dem, at ansøgeren intet havde med hans død at gøre. Denne forklaring accepterede [D’s] familie ikke. De fortalte, at hvis de fandt ansøgeren eller hans brødre, ville de blive slået ihjel. Fire dage efter skyderiet blev ansøgerens bopæl brændt ned. Det var [D’s] brødre, der stod bag. Ansøgeren flygtede hen til en ven i distriktet [Z], hvor han var i tre måneder. Omkring [sommeren] 2012 rejste ansøgeren til Jalalabad, hvor han efter seks måneder, omkring [vinteren] 2013, fandt en bolig til ham og hans familie. Ansøgeren opholdt sig i omkring et år i Jalalabad. Ansøgeren flyttede herefter med sin familie til Kabul, hvor de boede i syv til otte måneder. Efterfølgende flyttede familien tilbage til Jalalabad. En dag i [foråret] 2015 var ansøgeren på vej til [X] på motorcykel, da han mødte tre personer. Den ene bad ansøgeren om at stoppe. Ansøgeren genkendte stemmen, som tilhørte [D’s] bror [F]. Ansøgeren satte derfor farten op, hvorefter han blev beskudt. Ansøgeren flygtede hjem til en ven, og næste dag anmeldte han skudepisoden hos politiet i [X]. Ansøgeren tog derefter til Kabul sammen med sin familie. Ansøgeren konkluderede herefter, at konflikten aldrig ville få en ende, hvorfor han bestemte sig for at udrejse af Afghanistan. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran2018/17/JEA
