Nævnet stadfæstede i maj 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran og en kvindelig statsborger fra Irak samt deres to medfølgende børn. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Den mandlige ansøger er etnisk kurder og sunnimuslim fra Romadi, Iran. Den kvindelige ansøger er etnisk kurder og sunnimuslim fra Baquba, Irak. Den mandlige ansøger har sympatiseret med KDPI i Iran omkring 2009 og været i kontakt med den danske partirepræsentation for KDPI siden [slutningen af 2015]. Den kvindelige ansøger har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive henrettet af de iranske myndigheder, idet han har opbevaret materiale for KDPI. Den mandlige ansøger har til støtte herfor oplyst, at han to gange i starten af 2009 har opbevaret materiale for KDPI i Iran. Begge gange modtog ansøgeren materialet fra en person ved navn [A] og opbevarede det på sin bopæl. En person ved navn [B] hentede efterfølgende materialet på ansøgerens bopæl og oplyste i den forbindelse et kodeord. I foråret 2009 fortalte [A] ansøgeren, at [B] var blevet anholdt af myndighederne, og at ansøgeren derfor blev nødt til at forlade sin bopæl. Ansøgeren opholdt sig derfor hos en bekendt, indtil han udrejste. Den kvindelige ansøger har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Irak frygter de generelle forhold for kurdere og sunnimuslimer. Den kvindelige ansøger har endvidere henvist til, at hendes ægtefælle og børn ikke har nogen rettigheder i Irak. Endelig har den kvindelige ansøger henvist til sin ægtefælles asylmotiv. Den kvindelige ansøger har til støtte for sin frygt for de generelle forhold for kurdere og sunnimuslimer oplyst, at hendes familie i 2012 blev truet til at udrejse af Baquba til Kalar. Flygtningenævnet kan ikke lægge den mandlige ansøgers forklaring om sit asylmotiv til grund, idet ansøgeren på centrale punkter har forklaret divergerende og udbyggende, ligesom væsentlige dele af ansøgerens forklaring ikke fremstår sandsynlig og fremstår konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren ikke har kunnet redegøre overbevisende for, hvorfor han skulle opbevare kassen med materiale fra KDPI på hans bopæl, når kassen skulle fra [A] til [B]. Det bemærkes i den forbindelse, at det fremgår af ansøgerens forklaring, at [A] og [B] skulle kende hinanden. Flygtningenævnet har i den forbindelse lagt vægt på de foreliggende baggrundsoplysninger, hvorefter politisk materiale normalt ikke opbevares, idet det bliver distribueret så snart det er printet af hensyn til risikoen for, at myndighederne vil finde materialet på en bopæl. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret udbyggende om hvad, der skete med hans kollega, [C], hvis opgaver med opbevaring af kasser, han angiveligt har overtaget. Til oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren forklaret, at [C] blev dræbt ved en trafikulykke. Til asylsamtalen har ansøgeren oplyst, at [C’s] familie havde en mistanke om, at han var blevet dræbt, idet hans lig havde skader af torturlignende karakter. For Flygtningenævnet har ansøgeren forklaret, at [C’s] lig havde en masse blå mærker, og at det lignede, at han var tortureret, og at de gjorde ham til en martyr. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at det ikke forekommer sandsynligt, at [A] skulle have henvendt sig til ansøgeren og give ham opgaven med kasserne, da ansøgeren ikke havde udtrykt politiske sympatier for KDPI. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende og usammenhængende om, hvad der var i de to kasser, han opbevarede på bopælen, og hvor de blev afleveret. Til oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren forklaret, at det var politisk materiale i form af CD’er og løbesedler mv. Til asylsamtalen har ansøgeren oplyst, at det var aviser ved navn "Tishk", som lå kassen, hvorefter han oplyste, at den første kasse indeholdt CD’er og aviser, og at den anden kasse indeholdt CD’er, aviser og løbesedler, hvilket sidstnævnte han har oplyst for Flygtningenævnet. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at ansøgerens forklaring om, at løbesedlernes tekst var kurdisk, er påfaldende da det fremgår af de foreliggende baggrundsoplysninger, at løbesedlerne for det meste er skrevet på både kurdisk og farsi, men i Kermanshah er løbesedlerne kun på farsi. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at det ikke forekommer sandsynligt, at [A] skulle ringe til ansøgeren og oplyse, hvad der var i kasserne, samt at [A] uden for bageriet om eftermiddagen i forbindelse med aflevering af kasser, skulle oplyse, hvad de indeholdt. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om hvornår [B] blev anholdt og hvornår ansøgeren udrejste af Iran. Til oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren oplyst, at [B] blev anholdt [i foråret 2009], og at ansøgeren udrejste af Iran [fire dage senere]. Til asylsamtalen har ansøgeren oplyst, at Farshad blev anholdt den [senere på foråret 2009], og at ansøgeren udrejste 3-4 dage efter. Flygtningenævnet bemærker, at det forhold, at ansøgeren er født i Altash-lejren i Romadi, Irak, er ikke i sig selv asylbegrundende. Med hensyn til aktiviteter i Danmark har ansøgeren for Flygtningenævnet forklaret, at han har sympatiseret med KDPI, seks måneder efter han indrejste i Danmark. Han har ikke deltaget i politiske møder for KDPI, men han har deltaget i forskellige begivenheder med KDPI blandt andet fejring af Newroz. Med hensyn til ansøgerens aktiviteter for KDPI i Danmark, kan Flygtningenævnet ikke lægge til grund, at ansøgeren er profileret i forhold til de iranske myndigheder i en sådan grad, at det er asylbegrundende. Flygtningenævnet finder således efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved sin tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at det den kvindelige ansøger har oplyst om årsagen til, at hun søger om asyl og de i øvrigt foreliggende omstændigheder ikke kan føre til, at ansøgeren får konventions- eller beskyttelsesstatus, jf. udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren til asylsamtalen har oplyst, at hun ikke har nogen personlige konflikter i Irak. Det forhold at ansøgeren har oplyst, at hendes børn ikke har nogen rettigheder i Irak kan ikke føre til en ændret vurdering. Der er i den forbindelse lagt vægt på baggrundsoplysningerne om den irakisk lov om nationalitet "Iraqi Official Gazettes Issue 4019" fra 7. marts 2006, nr. 26, artikel 3, at en person anses som irakisk statsborger, hvis han eller hun er født af en irakisk far eller irakisk mor. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at det forhold, at ansøgerens familie i 2011 angiveligt har modtaget en trussel kan ikke føre til en ændret vurdering. Der er herved lagt vægt på, at der var tale om en generel trussel mod kurdere og sunnimuslimer i området Baqubah, samt at ansøgerens familie ikke modtog nogen yderligere trusler, efter at de flyttede. Flygtningenævnet finder således, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun ved sin tilbagevenden til Irak vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” iran/2018/168/MAH
