Nævnet meddelte i maj 2018 opholdstilladelse (B-status) til et samlevende par samt to børn fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgerne er etniske kurdere og sunni-muslimer fra henholdsvis [en by] og [en landsby] i Iran. Ansøgerne har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive slået ihjel af sin samlevers bror [A], fordi han har haft et udenomsægteskabeligt forhold til hans søster. Til støtte for sit asylmotiv har den mandlige ansøger oplyst, at han har kendt sin samlever [X], siden han var 17 år. Da [X] var 19 år, friede ansøgeren til hende første gang. [X’s] familie afslog dog ægteskabstilbuddet. Ansøgeren friede efterfølgende til [X] gentagne gange, men hver gang blev ægteskabstilbuddet afvist af [X’s] familie. Ansøgeren har videre oplyst, at parret på et tidspunkt havde aftalt at mødes bagved hans søster [B’s] hus. De blev imidlertid opdaget af [A], der truede ansøgeren, gav ham lussinger og sagde, at [X] skulle giftes med en anden. [A] trak herefter [X] med sig. Fire dage senere fik ansøgeren telefonisk kontakt til [X] gennem sin søster. De aftalte at mødes ved landsbyens bro, der lå tæt på søsterens hus. Herfra kørte de til [en by] og derfra videre til [en anden by], hvor de krydsede grænsen til Tyrkiet og udrejste af Iran. Den kvindelige ansøger har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive slået ihjel af sin bror [A], fordi hun har haft et udenomsægteskabeligt forhold. Ansøgeren har videre henvist til, at hun frygter at blive tvunget til at indgå ægteskab med en wahabist. Til støtte for sit asylmotiv har den kvindelige ansøger oplyst, at hun har kendt sin samlever [Y], siden hun var 14-15 år, og at de indledte et forhold, da hun var 19 år. [Y] friede til ansøgeren flere gange, men ansøgerens bror afviste ham. På et tidspunkt overhørte ansøgeren en samtale mellem hendes mor og bror, der fortalte, at han havde arrangeret et ægteskab mellem ansøgeren og en wahabist. Herefter mødtes ansøgeren og [Y] i hans søsters baghave. De blev imidlertid opdaget af broren, der gav [Y] lussinger og fortalte ham, at ansøgeren skulle giftes med en anden. Broren truede ligeledes [Y] og sagde, at han ville slå ham ihjel, hvis han så ham sammen med ansøgeren igen. Herefter tog broren fat i ansøgerens hår og trak hende mod bopælen, hvor han udsatte hende for vold. Ansøgeren har oplyst, at hun blev holdt under opsyn i tre dage efter hændelsen, men at hun på fjerdedagen fik telefonisk kontakt med [Y]. De aftalte at mødes ved en bro, der lå bagved [Y’s] søsters bopæl. Herfra kørte de til [en by] og derfra videre til [en anden by], hvorefter de udrejste af Iran. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgernes forklaring om deres asylmotiv til grund. Flygtningenævnet finder, at ansøgerne har forklaret konsistent om deres kæresteforhold, og at baggrunden for deres flugt var, at den mandlige ansøger ved flere frierier fik afslag på at gifte sig med den kvindelige ansøger, fordi han havde epilepsi og ikke var religiøs nok. Umiddelbart efter det sidste frieri besluttede den kvindelige ansøgers storebror, at der tillige var mullah i landsbyen, at hun mod sin vilje skulle giftes bort til en af hans religiøse venner. Herefter flygtede ansøgerne, og de blev i den forbindelse forfulgt af den kvindelige ansøgers storebror, der inden flugten havde truet den mandlige ansøger med at dræbe ham, hvis han så ham sammen med den kvindelige ansøger igen. Flygtningenævnet finder ikke at kunne de få, mindre divergenser i ansøgernes forklaringer særlig betydning. Flygtningenævnet har herved i forhold til den kvindelige ansøger lagt vægt på afspilningen af optagelsen af samtalen [i foråret] 2016, hvorefter den kvindelige ansøger ifølge oversættelsen først omtaler 2-3 frierier og herefter et yderligere friere. Nævnet har endvidere lagt vægt på oplysningerne om den mandlige ansøgers epilepsi og de lægelige oplysninger om de medicinjusteringer, der blev foretaget i forhold til ham i perioden [foråret] 2016, samt i øvrigt de fremlagte oplysninger om de pågældende medikamenters bivirkninger med hensyn til påvirkning af hukommelse og koncentrationsevne. Flygtningenævnet lægger herefter til grund, at ansøgerne herefter er kommet i et sådant modsætningsforhold til den kvindelige ansøgers storebror, at ansøgerne ved en tilbagevenden til Iran risikerer at blive udsat for asylbegrundende forfølgelse fra den kvindelige ansøgers storebrors side. På baggrund af de konkrete omstændigheder i sagen, herunder storebrorens position som mullah, og at ansøgerne i Danmark har fået to børn uden for ægteskab, sammenholdt med de foreliggende baggrundsoplysninger finder Flygtningenævnet ikke, at ansøgerne vil kunne opnå myndighedernes beskyttelse. Herefter meddeler Flygtningenævnet ansøgerne opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, idet nævnet ikke finder betingelserne i § 7, stk. 1, for opfyldt.” iran/2018/167/THV
