Nævnet stadfæstede i maj 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk perser og oprindeligt shia-muslim fra Teheran, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. An-søgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive an-holdt, tortureret og slået ihjel af myndighederne, fordi han er konverteret til kristendommen og har forkyndt det kristne budskab for venner og familie. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han begyndte at interessere sig for kristendommen i 2014, hvor han mødte en skole-kammerat, der hed [A]. [A] og ansøgeren talte om kristendommen, og [A] spurgte, om ansøgeren havde lyst til at deltage i et kirkemøde. Herefter begyndte ansøgeren at gå til kirkemøder, hvor han lærte om kristendommen og blev døbt. Efter et stykke tid begyndte ansøgeren også at missi-onere for venner og familie. Ansøgeren har oplyst, at han omkring to uger forud for [en dato i sommeren] 2015 blev truet på gaden af to personer. En af personerne henvendte sig til ansøgeren og sagde, at han kendte ansøgerens familie og havde hørt, at ansøgeren var konverteret til kri-stendommen. Den pågældende sagde også, at hvis ansøgeren fortsatte på denne måde, ville de gøre både ham og hans familie fortræd. [På en dato i sommeren] 2015 blev ansøgeren opsøgt af lokale basij-folk på sin bopæl. Ansøgeren har oplyst, at han blev mistænksom, da han lagde mærke til, at de lokale basij-folk [X] og [Y] stod foran genboens dør og pegede mod ansøgerens hoveddør. Ansøgeren sagde til sin ægtefælle, at hun ikke skulle åbne, hvis det ringede på døren, hvorefter ansøgeren bevægede sig ud på trapperne og flygtede op på taget af bygningen. Ansøgeren gemte sig på taget, hvorfra han kunne høre, at hans mor og bror, der boede i stueetagen, lukkede basij-folkene ind i opgangen. De truede moren og sagde blandt andet, at de vidste, at ansøgeren var konverteret til kristendommen, og at det derfor ville være legitimt at slå ham ihjel. Moren fastholdt, at ansøgeren ikke var hjemme, hvorefter basij-folkene forlod bygningen. Herefter kontaktede ansøgeren [A] og tilbragte de efterfølgende to døgn på [A’s] bopæl, indtil han udrejste legalt af Iran fra [en lufthavn]. Ansøgeren har herudover oplyst, at han efter sin ankomst til Danmark fortsat forkynder det kristne budskab, og at han går regelmæssigt i kirke. Flygtningenævnets flertal kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Flygtningenævnets flertal lægger herved navnlig vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende på en række væsentlige punkter om de forhold, der førte til hans udrejse. Ansøgeren har således forklaret forskelligt om, hvornår og hvem han blev truet af forud for det tidspunkt, han blev opsøgt på bopælen. Under samtalen hos Udlændingestyrelsen [i midten af] 2016 oplyste ansøgeren, at det skete 20-30 dage før episoden på bopælen, og at det var de samme to navngiv-ne Basij-folk, [X] og [Y], der truede ham. Under samtalen [i begyndelsen af] 2017 oplyste ansø-geren, at han ca. to uger forud for episoden var blevet truet af en person, hvilket herefter blev ændret til, at der var tale om to unge mænd, som lignede Basij-folk, som han hverken havde set før eller siden. For nævnet har han forklaret, at der var tale om en trussel én uge til 10 dage før, og at der var tale om Basij-folk, som han måske havde set før, men ikke kendte. Ansøgeren har desuden forklaret forskelligt om, hvor mange af hans brødre, der var til stede under episoden i opgangen, da han blev opsøgt af de to navngivne Basij-folk. Under samtalen [i midten af] 2016 og for nævnet har han oplyst, at to af hans brødre var til stede, mens han kun har omtalt en bror i samtalen [i begyndelsen af] 2017. Derudover har ansøgeren forklaret uddybende og divergerende om, hvem de to Basij-folk talte med hos naboen overfor. Under samtalen [i begyndelsen af] 2017 oplyste ansøgeren, at de talte med en person ved navn [B]. For nævnet har han først forklaret, at der var tale om en person ved navn [C], hvorefter han har forklaret, at de talte med [C’s] søn, som hedder [B]. Nævnets flertal finder det i øvrigt bemærkelsesværdigt, at ansøgerens familie ikke er blevet opsøgt efter hans udrejse, og at han er udrejst legalt af Iran. Nævnets flertal finder på den baggrund efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for konkret, individuel forfølgelse eller for at blive udsat for dødsstraf, tortur eller anden umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Betingelserne for opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, og stk. 2, er derfor ikke opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” iran/2018/166/Thv
