Nævnet hjemviste i maj 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger samt to børn fra Iran. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og uden religion fra Piran Shahr, Iran. Ansøgeren har tidligere været sunnimuslim. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som oprindeligt asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive slået ihjel af sin tidligere ægtefælle, [A], og at han vil kidnappe ansøgerens børn. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hun blev gift for anden gang i 2007. Da ansøgeren og [A] havde været gift i omkring én måned, fandt ansøgeren ud af, at [A] havde en kone og fire børn. Ansøgeren og [A] fortsatte ægteskabet. Efter, at ansøgeren var flyttet ind hos [A] og hans familie, begyndte [A] at slå hende. [A] slog ansøgeren med både flad og knyttet hånd og med diverse remedier, herunder med en vandslange og et bælte. Ansøgeren og [A] fortsatte samlivet i otte år, og de fik to børn sammen. En dag spurgte ansøgeren [A], om de kunne blive skilt. Hassan accepterede dette. Ansøgeren og [A] blev herefter skilt ved retten. Ansøgeren fik samtidig forældremyndigheden over parrets to børn. Efter skilsmissen begyndte [A] at møde op hos ansøgeren for at få hende til at gifte sig med ham på ny. En dag, hvor [A] skulle hente børnene, afleverede han ikke børnene til ansøgeren. [A] tilbageholdt børnene i to dage, og ansøgeren fik dem kun igen, da hun sagde, at hun ville gifte sig med ham igen. Efter hendes og [A] skilsmisse, ønskede ansøgeren at blive gift med en peshmergasoldat. Ansøgeren tog herefter til Irak, for at mødes med sin ægtefælle, [B’s], bror. Efter at have kendt hinanden i tre til fire måneder, blev ansøgeren og [B] gift i sommeren 2015. Af frygt for, at [A] skulle finde ansøgeren, udrejste ansøgeren og [B] i november 2015. Ansøgeren har desuden som asylmotiv henvist til, at hun frygter at blive fængslet eller udsat for overgreb af de iranske myndigheder, idet ansøgerens ægtefælle, [B], er peshmerga for KDP. Ansøgeren har til støtte for dette asylmotiv oplyst, at [B] blev medlem af KDP i 2007. [B] tog til Irak, fordi han var blevet fængslet i to måneder i Iran på grund af sine politiske aktiviteter. Ansøgeren ved ikke, hvornår han var fængslet, eller hvilke politiske aktiviteter han havde lavet, siden han blev fængslet. Under opholdet i Irak var [B] chauffør. [B] kørte blandt andet madvarer til peshmerga-lejren i Koya, Irak. Ansøgeren har endvidere som asylmotiv henvist til, at hun under opholdet i Danmark har lagt politiske budskaber op få Facebook. Ansøgeren har endeligt som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Iran frygter, at hendes egen familie, ægtefællens familie eller de iranske myndigheder vil afstraffe hende fysisk eller henrette hende, da hun har været sin ægtefælle utro. Ansøgeren har til støtte for dette asylmotiv oplyst, at hun under opholdet i Danmark har haft en affære med en asylansøger. Ansøgerens ægtefælle har opdaget affæren, da han har opdaget en lydfil på sin mobiltelefon. Da ægtefællen hørte lydfilen, slog han elskeren og sparkede ansøgeren i maven. Ægtefællen er blevet dømt for volden mod elskeren. Ægtefællen har herefter spredt lydfilen såvel i Danmark som i Iran. Flygtningenævnet bemærker, at den beskikkede advokat i sit procedureindlæg ikke har påberåbt sig det oprindelige asylmotiv i forhold til den tidligere ægtefælle, [A], idet han har bemærket, at dette ikke har den fornødne intensitet til at kunne begrunde asyl efter udlændingeloven § 7. Flygtningenævnet er enig i denne vurdering. Ansøgeren har som nyt asylmotiv påberåbt sig, at hun risikerer asylbegrundende forfølgelse ved en tilbagevenden til hjemlandet på baggrund af, at hun har haft et seksuelt forhold til en iraner på asylcenteret, og at dette har medført, at hendes ægtefælle efter at have foretaget en lydoptagelse dels har udøvet vold mod hende og dels har videreformidlet lydoptagelsen til en ukendt kreds, herunder familiemedlemmer i Iran. Ansøgeren gør på denne baggrund gældende, at hendes bror vil dræbe hende som æresdrab, hvis hun vender tilbage til hjemlandet, ligesom hun vil være i risiko for myndighedsforfølgelse på grund af utroskab. Flygtningenævnet finder herefter, at sagen efter den beskikkede advokats subsidiære påstand bør hjemvises til fornyet behandling hos Udlændingestyrelsen. Særskilt bemærkes at nævnet vurderer, at det påberåbte asylmotiv, der relaterer sig til [B’s] aktiviteter for KDPI i Danmark, ikke er vurderet af dette nævn.” Iran/2018/161/JHB.
