Nævnet stadfæstede i maj 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt et barn fra Iran. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgerne er etniske kurdere og sunni-muslimer fra Mir Qadri Sufla, Iran. Ansøgerne er født i al-Tash-lejren, Irak. Hverken den kvindelige eller den mandlige ansøger har været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktive. Den mandlige ansøger har under nævnsmødet forklaret, at han efter sin indrejse i Danmark er blevet registreret som sympatisør med KDPI. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter repressalier fra de iranske myndigheder, idet de mistænker ham for at være politisk aktiv, da han har familiemedlemmer som er politisk aktive. Til støtte herfor har den mandlige ansøger oplyst, at hans to halvbrødre, som opholder sig i Irak, er eller har været medlemmer af KDPI, og at en tredje halvbror er medlem af Mujahadin-bevægelsen. Ansøgeren har endvidere oplyst, at han er født i Irak, hvor hans forældre flygtede til i 1979, og at de sammen flyttede til Iran omkring 2003. Efter familiens tilbagevenden til Iran blev ansøgerens far kontaktet og afhørt af efterretningstjenesten flere gange, inden han døde af et hjertestop i [begyndelsen af] 2013 efter at have været tilbageholdt i to til tre dage. En dag i [foråret] 2015 kom efterretningstjenesten til ansøgerens bopæl, hvor de spurgte ansøgerens ægtefælle, hvor ansøgeren og dennes bror befandt sig. Ansøgeren var ikke hjemme, og personerne henvendte sig derfor efterfølgende til ansøgerens mor. Ansøgeren var på arbejde, da personerne henvendte sig. Senere, i [foråret] 2015, skete det samme igen. Ansøgeren var på arbejde, og da han fik besked om henvendelse formodede han, at de ville have ham og hans bror til at aftjene militærtjeneste. Ansøgeren vendte derfor først hjem om natten. I den efterfølgende periode boede ansøgeren ikke hjemme, men sov i en grotte og besøgte sin ven, [V]. Ansøgeren besøgte sommetider sin ægtefælle, men boede i grotten indtil han udrejste. I [sommeren] 2015 kom efterretningstjenesten igen, men ansøgerens ægtefælle åbnede ikke døren for dem. Efterretningstjenesten henvendte sig derfor i stedet på ansøgerens mors bopæl, som de også ransagede. Efterretningstjenesten beskyldte ansøgeren og hans bror for at være desertører, og de ønskede, at brødrene skulle samarbejde med dem, hvorfor ansøgeren udrejste af Iran i [efteråret] 2015. Den kvindelige ansøger har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive tilbageholdt af de iranske myndigheder, idet hendes ægtefælles familie er politisk aktive. Til støtte herfor har den kvindelige ansøger oplyst, at hendes ægtefælle har tre halvbrødre i Irak, som er politisk aktive. Den kvindelige ansøger har endvidere oplyst, at uniformererede personer fra efterretningstjenesten kom til hendes og ægtefællens bopæl og spurgte efter ægtefællen og hans bror. Ægtefællen var ikke hjemme, og derfor tog de i stedet hen til ægtefællens mor. Både ansøgeren og ægtefællens mor fik at vide, at ægtefællen og broren skulle henvende sig til efterretningstjenesten. To til tre måneder senere bankede det på ansøgerens dør, men ansøgeren åbnede ikke, da hun allerede havde set, at det var politiet. Ansøgeren var blevet instrueret af sin ægtefælle i ikke at åbne døren. Da ansøger ikke åbnede døren tog politiet i stedet hjem til ægtefællens mor, hvor de ransagede bopælen, og gjorde ægtefællens mor fortræd. Den kvindelige ansøger var bange og tog herefter ophold hos sine forældre. Omkring 20 dage efter, at ansøgeren tog ophold hos sine forældre, henvendte tre til fire civiklædte myndighedspersoner sig og spurgte efter ægtefællen. Ansøgeren forklarede dem, at hun ønskede at blive skilt fra ægtefællen, som følge af hans families politiske aktiviteter. Herefter forlod personerne ansøgerens forældres bopæl. Den kvindelige ansøger boede hos sine forældre i to og en halv måned, inden hun sammen med sin ægtefælle udrejste af Iran sammen med parrets søn. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgernes forklaringer om deres asylmotiv til grund, idet ansøgernes og den mandlige ansøgers brors forklaringer fremstår udetaljerede, divergerende og udbyggende. Hverken ansøgerne eller den mandlige ansøgers bror har været politisk aktive eller været tilbageholdt af myndighederne i Iran. Den mandlige ansøgers og hans brors forklaringer om deres tre halvbrødres angivelige politiske engagement i Irak for KDPI og Mujahedin fremstår meget overfladiske. De har således ikke kunnet redegøre for, hvilke politiske aktiviteter deres tre halvbrødre har deltaget i. De har heller ikke kunne redegøre for årsagen til, at myndighederne angiveligt har vist interesse for deres far. Nævnet finder, at det ikke er sandsynliggjort, at disse aktiviteter har haft en sådan karakter og omfang, at det kan antages at have profileret den mandlige ansøger og hans bror i forhold til de iranske myndigheder. Ansøgerne har forklaret divergerende og udbyggende om de iranske myndigheders forsøg på at opsøge den mandlige ansøger og hans bror. Den kvindelige ansøger har således under oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at myndighederne en gang har banket på døren på ansøgernes bopæl, men hun lukkede ikke op. Hun ved ikke, hvad det var for nogle repræsentanter for myndighederne, der kom, men hun har fået at vide, at de kom i en politibil. Under asylsamtalen har hun forklaret, at der kom 2-3 personer i politiuniformer, da myndighederne opsøgte bopælen første gang. Der var andre personer udenfor, men hun så ikke, hvad de havde på. Hun talte med dem og fortalte, at hendes mand ikke var hjemme. 20-25 dage senere blev bopælen opsøgt af myndighederne igen, og hun fortalte dem igen, at hendes mand ikke var hjemme. Under mødet i Flygtningenævnet har den kvindelige ansøger forklaret, at myndighederne har henvendt sig på bopælen tre gange, hvor hun de første to gange lukkede op og talte med dem. Det var to civilklædte og tre mænd i politiuniformer. Den mandlige ansøger har under oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at myndighederne ikke har forsøgt at opsøge ansøgeren på hans egen bopæl, men de har flere gange henvendt sig på hans mors bopæl og spurgt efter ham og hans bror [B]. Under asylsamtalen har han forklaret, at han og hans ægtefælles bopæl er blevet opsøgt af myndighederne tre gange, hvor de talte med hans ægtefælle de to første gange, mens hun ikke åbnede døren tredje gang. Den mandlige ansøgers bror har under oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at han er udrejst af Iran for at undgå at aftjene værnepligt, og at myndighederne dels var interesseret i ham, fordi de fejlagtigt troede, at han havde været politisk aktiv, og dels at han havde nået alderen for at aftjene værnepligt. Under asylsamtalen har han afvist, at han har sagt, at myndighederne ville rekruttere ham og den mandlige ansøger til at aftjene værnepligt. Disse divergenser og udbygninger af forklaringerne, som ikke kan forklares med, at den kvindelige ansøger og den mandlige ansøgers bror er analfabeter, svækker ansøgernes generelle troværdighed. Flygtningenævnet kan derfor ikke lægge til grund, at de iranske myndigheder vil efterstræbe ansøgerne ved tilbagevenden til Iran på grund af andre familiemedlemmers politiske aktiviteter. Det er således ikke sandsynliggjort, at ansøgerne ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for konkret, individuel forfølgelse, eller at de risikerer dødsstraf, tortur, anden umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Betingelserne for opholdstilladelse i udlændingelovens § 7, stk. 1, og stk. 2, er herefter ikke opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2018/159/JAH
