Nævnet stadfæstede i maj 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og sunni-muslim fra Mir Qadri Sufla, Iran. Ansøgeren er født i al-Tash-lejren, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive slået ihjel af de iranske myndigheder, idet de mistænker ansøgeren for at være politisk aktiv. Ansøgeren frygter herudover at kærestens bror vil slå ham ihjel, idet ansøgeren og kæresten, [K], har haft et forhold imod brorens vilje. Til støtte for sit asylmotiv om frygten for de iranske myndigheder har ansøgeren oplyst, at de iranske myndigheder ved, at hans halvbrødre er politisk aktive og modarbejder staten, hvorfor myndighederne også antager, at ansøgeren og hans bror er politisk aktive. Ansøgeren har videre oplyst, at efterretningstjenesten brækkede hans brors, [B’s], ryg, og at de har afhørt og tilbageholdt hans far indtil flere gange. Tilbageholdelserne resulterede i, at faren fik et hjertestop og døde. Ansøgeren har endvidere oplyst, at personer fra efterretningstjenesten har opsøgt familien flere gange for at rekruttere ansøgeren og hans bror til militæret, således at de kunne aftjene værnepligt. Ansøgeren levede derfor i skjul for myndighederne i en periode op til sin udrejse. Til støtte for sit asylmotiv om frygten for sin kærestes bror har ansøgeren oplyst, at han og [K] kendte hinanden fra landsbyen og havde været kærester i omkring et år, da ansøgeren udrejste i [efteråret] 2015. Ansøgeren og kæresten mødtes en aften på et kornlager. Ansøgeren og [K] var afklædte og kyssede, da [K’s] bror opdagede dem gennem vinduet i bygningen. Ansøgeren nåede dog at flygte, inden broren fangede ham. Herefter flygtede ansøgeren til Sapol-e Zahab, hvorfra han udrejste samme dag. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet ansøgeren og hans bror samt dennes ægtefælles forklaringer fremstår udetaljerede, divergerende og udbyggende. Hverken ansøgeren eller hans bror har været politisk aktive eller været tilbageholdt af myndighederne i Iran. Ansøgerens og hans brors forklaringer om deres tre halvbrødres angivelige politiske engagement i Irak for KDPI og Mujahedin fremstår meget overfladiske. De har således ikke kunnet redegøre for, hvilke politiske aktiviteter deres tre halvbrødre har deltaget i. De har heller ikke kunne redegøre for årsagen til, at myndighederne angiveligt har vist interesse for deres far. Nævnet finder, at det ikke er sandsynliggjort, at disse aktiviteter har haft en sådan karakter og omfang, at det kan antages at have profileret ansøgeren og hans bror i forhold til de iranske myndigheder. Ansøgeren, hans bror og dennes ægtefælle har forklaret divergerende og udbyggende om de iranske myndigheders forsøg på at opsøge ansøgeren og hans bror. Ansøgerens brors ægtefælle har således under oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at myndighederne en gang har banket på døren på hendes og ansøgerens brors bopæl, men hun lukkede ikke op. Hun ved ikke, hvad det var for nogle repræsentanter for myndighederne, der kom, men hun har fået at vide, at de kom i en politibil. Under asylsamtalen har hun forklaret, at der kom 2-3 personer i politiuniformer, da myndighederne opsøgte bopælen første gang. Der var andre personer udenfor, men hun så ikke, hvad de havde på. Hun talte med dem og fortalte, at hendes mand ikke var hjemme. 20-25 dage senere blev bopælen opsøgt af myndighederne igen, og hun fortalte dem igen, at hendes mand ikke var hjemme. Under mødet i Flygtningenævnet har hun forklaret, at myndighederne har henvendt sig på bopælen tre gange, hvor hun de første to gange lukkede op og talte med dem. Det var to civilklædte og tre mænd i politiuniformer. Ansøgerens bror har under oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at myndighederne ikke har forsøgt at opsøge ham på hans egen bopæl, men de har flere gange henvendt sig på hans mors bopæl og spurgt efter ham og ansøgeren. Under asylsamtalen har han forklaret, at hans og hans ægtefælles bopæl er blevet opsøgt af myndighederne tre gange, hvor de talte med hans ægtefælle de to første gange, mens hun ikke åbnede døren tredje gang. Ansøgeren har under oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at han er udrejst af Iran for at undgå at aftjene værnepligt, og at myndighederne dels var interesseret i ham, fordi de fejlagtigt troede, at han havde været politisk aktiv, og dels at han havde nået alderen for at aftjene værnepligt. Under asylsamtalen har han afvist, at han har sagt, at myndighederne ville rekruttere ham og broren til at aftjene værnepligt. Disse divergenser og udbygninger af forklaringerne, som ikke kan forklares med, at ansøgeren og ansøgerens brors ægtefælle er analfabeter, svækker ansøgernes generelle troværdighed. Flygtningenævnet kan derfor ikke lægge til grund, at de iranske myndigheder vil efterstræbe ansøgeren ved tilbagevenden til Iran på grund af andre familiemedlemmers politiske aktiviteter. Ansøgerens forklaring om, at hans forhold til en kvinde er blevet afsløret af kvindens bror, kan Flygtningenævnet heller ikke lægge til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgerens forklaring herom forekommer konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet finder det påfaldende, at ansøgeren ikke kan fortælle mere om kvinden, som han angiveligt har været kæreste med i et år, herunder hendes alder og hvordan han fik etableret kontakten med hende, ligesom Flygtningenævnet finder det påfaldende, at ansøgeren, som angiveligt elskede kvinden og ville giftes med hende, ikke efter sin flugt har forsøgt at finde ud af hendes skæbne, eksempelvis gennem ansøgerens brors ven, som har formidlet kontakt til ansøgerens familie. Det er således ikke sandsynliggjort, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for konkret, individuel forfølgelse, eller at han risikerer dødsstraf, tortur, anden umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Betingelserne for opholdstilladelse i udlændingelovens § 7, stk. 1, og stk. 2, er herefter ikke opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” iran/2018/157/JAH
