Nævnet stadfæstede i maj 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder fra [navngiven by], Iran. Ansøgeren har oplyst, at han er konverteret til kristendommen i Danmark. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive henrettet eller fængslet af de iranske myndigheder som følge af sin tilknytning til KDPI og som følge af sin konversion fra islam til kristendommen. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hans far har været politisk aktiv for KDPI. Faren var nødt til at flygte fra Iran til Irak, da ansøgeren var omkring fire år gammel, idet de iranske myndigheder havde opdaget farens politiske aktiviteter. Ansøgerens far har efterfølgende været peshmerga i 15 til 16 år. Ansøgerens mor og to af hans brødre har endvidere været medlemmer af KDPI. I 2008 flyttede ansøgeren til Irak, hvor han boede og arbejdede i fem år, hvorefter han flyttede tilbage til Iran, hvor han opholdt sig frem til sin seneste udrejse af landet [i efteråret] 2015. Ansøgerens familie havde længe været overvåget af de iranske myndigheder som følge af en mistanke om, at de var tilknyttet KDPI. Familien blev opsøgt af civilklædte mænd i 2006 og 2014, hvor de blev udsat for fysisk og verbal chikane. Ansøgeren har også oplyst, at hans mor omkring tre måneder inden ansøgerens udrejse blev bekendt med, at familiens navn fremgik af en liste hos efterretningstjenesten. Dagen inden ansøgerens udrejse fik hans mor endnu engang fortalt, at familiens navn fremgik af en liste hos efterretningstjenesten, hvilket medførte at ansøgeren udrejste illegalt af Iran. I Danmark har ansøger været til én KDPI-konference, men har herudover ikke været politisk aktiv for partiet her i landet. Endeligt har ansøger oplyst, at han i Danmark er konverteret til kristendommen. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sin tilknytning til KDPI til grund, idet denne fremstår utroværdig og konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har afgivet divergerende forklaringer om sit medlemskab af KDPI, ligesom ansøgeren har forklaret afglidende herom under mødet i Flygtningenævnet. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren har afgivet divergerende forklaringer om den umiddelbare årsag til udrejsen af Iran, idet ansøgeren for Udlændingestyrelsen har forklaret, at årsagen var, at han dagen før udrejsen på ny fik at vide, at familiens navn fremgik af en liste hos de iranske myndigheder, mens han under mødet i Flygtningenævnet har forklaret, at årsagen var, at familiens bopæl dagen før udrejsen blev opsøgt af de iranske myndigheder, der foretog en ransagning af bopælen. Flygtningenævnet kan endvidere ikke lægge ansøgerens forklaring om sin konversion til kristendommen til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren ikke på en overbevisende måde har kunnet redegøre for sine refleksioner og bevæggrunde for at konvertere til kristendommen efter at være kommet til Danmark og efter ifølge sin forklaring at have været ikke-religiøs i ca. ti år. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgerens viden om kristendommen, er til dels begrænset, fremstår som tillært. Flygtningenævnet finder på den baggrund, at det ikke kan tillægges betydning, at ansøgeren for Flygtningenævnet har fremlagt erklæringer fra sognepræsterne i [A], [B] og Luthersk Mission i henholdsvis [A] og [B] om deltagelse i gudstjenester m.v. samt dåb, i hvilken forbindelse Flygtningenævnet bemærker, at ansøgeren ikke under mødet i Flygtningenævnet kunne huske, hvornår han var døbt. Flygtningenævnet finder på den baggrund, at ansøgerens konversion ikke er udtryk for et reelt trosskifte. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” iran/2018/154/LMD
