Nævnet stadfæstede i maj 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: Ansøgeren er etnisk kurder og ateist fra [A], Iran. Ansøgeren har været sympatisør for det kurdiske demokratiske parti, KDP, og har i den forbindelse deltaget i demonstrationer, uddelt løbesedler og skrevet slagord. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive fængslet og henrettet af de iranske myndigheder, fordi han har udført politiske aktiviteter for det kurdiske parti Hezeb Demokrat Kordestan (KDP). Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han i 2012 fik et ønske om at tilslutte sig et kurdisk parti. Han talte med sin bror, [B], og denne fortalte ansøgeren, at han var politisk aktiv for partiet KDP. Herefter gav ansøgerens bror ansøgerens navn til KDP, og han blev efterfølgende accepteret af KDP i [primo] 2013. Ansøgerens politiske aktiviteter bestod i at uddele løbesedler, skrive slagord og deltage i demonstrationer. En nat, [ultimo] 2015, uddelte ansøgeren løbesedler sammen med [B] og [B]s ven, [C]. Samme nat blev ansøgeren ringet op af [B], som fortalte, at han kunne se en politibil, hvorefter ansøgeren sammen med [C] flygtede væk fra området på en motorcykel, men væltede. De fortsatte flugten fra området til fods. Ansøgeren gemte sig i en nærliggende park og ringede til [B]. De aftalte at mødes ved en bro tæt på parken. Ansøgeren og [B] opholdt sig dernæst hos forskellige familiemedlemmer. Ansøgeren og [B] fandt efterfølgende ud af, at [C] var blevet anholdt af de iranske myndigheder, og at han havde angivet deres navne til myndighederne. Herefter udrejste ansøgeren og [B] fra Iran. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit oprindelige asylmotiv til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren og ansøgerens bror har afgivet divergerende forklaringer om den flugtudløsende begivenhed [i ultimo] 2015. De har således afgivet divergerende forklaringer om, hvorvidt ansøgerens bror efter at have tjekket sikkerheden i området, hvor de skulle uddele løbesedler, vendte tilbage til farens værksted og fortalte ansøgeren og [C] herom, inden de alle tre kørte af sted. Ansøgerens bror har endvidere under mødet i Flygtningenævnet forklaret yderligere divergerende herom. De har videre forklaret divergerende om, om de i telefonen efter at være flygtet fra stedet talte om at mødes på værkstedet. Flygtningenævnet har yderligere lagt vægt på, at ansøgerens bror derudover har forklaret yderligere divergerende om, hvem han har uddelt løbesedler sammen med [D] med. Ansøgerens bror har således for Udlændingestyrelsen forklaret, at han og [D] uddelte løbesedlerne sammen med en ukendt person, mens han i Flygtningenævnet har forklaret, at han og [D] også har uddelt løbesedler sammen med [C]. Flygtningenævnet har desuden lagt vægt på, at ansøgerens bror generelt har svaret meget afglidende på spørgsmålene i Flygtningenævnet. Flygtningenævnet har endelig lagt vægt på, at det er påfaldende, at ansøgeren under sagens behandling i Udlændingestyrelsen ikke har kunnet forklare nærmere, hvorvidt familien efterfølgende er blevet opsøgt af de iranske myndigheder, og at ansøgerens bror under sagens behandling i Udlændingestyrelsen ikke har kunnet forklare nærmere om sin fars efterfølgende afhøringer hos de iranske myndigheder, og hvad der var sket med [C]. Flygtningenævnet tilsidesætter på den baggrund ansøgerens og ansøgerens brors forklaringer om deres oprindelige asylmotiv som værende konstrueret til lejligheden. Det forhold, at ansøgeren har en profil på Instagram og en profil på Facebook, hvor han poster politisk indhold mod det iranske regime, og at ansøgerens bror også har en profil på Instagram, hvor han poster politisk indhold mod det iranske regime, kan ikke føre til et andet resultat. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren og hans bror efter det ovenstående ikke kan anses for at have været profileret i forhold til de iranske myndigheder før udrejsen af Iran. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren og hans bror ikke med deres profiler på Instagram og ansøgerens profil på Facebook uanset indholdet ikke nu har profileret sig på en sådan måde, at dette kan begrunde asyl. Flygtningenævnet finder endelig, at det forhold, at ansøgeren anser sig selv for at være ateist, ikke kan føre til et andet resultat. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren ifølge sin forklaring ikke tidligere har haft asylbegrundende problemer hermed i Iran. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Iran/2018/152/ibk
