Nævnet stadfæstede i maj 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og sunnimuslim af trosretning fra [by], Kermanshah, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive slået ihjel af brødrene til en kvinde ved navn [A], idet han har haft et udenomsægteskabeligt forhold til kvinden. Ansøgeren frygter endvidere de iranske myndigheder som følge af forholdet. Endelig frygter ansøgeren de iranske myndigheder, idet han har smuglet spiritus fra Irak til Iran. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han indledte et forhold til sin nabo [A] omkring seks måneder inden sin udrejse af Iran. Ansøgeren og [A] mødtes flere gange på [A’s] bopæl, hvor de blandt andet var intime sammen. Ansøgerens forhold til [A] blev afsløret af [A’s] søster, der uanmeldt dukkede op på [A’s] bopæl, mens ansøgeren var på besøg. Ansøgeren forlod [A’s] bopæl med det samme og tog videre til en anden by. Dagen efter blev ansøgerens bopæl opsøgt af [A’s] familie. Ansøgeren blev videre bekendt med, at [A’s] familie havde anmeldt ansøgeren for voldtægt, hvorefter politiet opsøgte ansøgerens bopæl. Ansøgeren udrejste efterfølgende af Iran. Videre har ansøgeren henvist til, at de iranske myndigheder er efter ansøgeren, idet han smuglede spiritus fra Irak til Iran. Ansøgeren solgte spiritussen videre til venner og bekendte, ligesom han gav noget til [A]. Da [A’s] familie fandt spiritus på [A’s] bopæl, bekræftede hun, at hun havde fået det af ansøgeren. Ansøgerens bopæl blev efterfølgende opsøgt af myndighederne, som fandt ansøgerens spiritus. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund, idet ansøgeren har forklaret divergerende og udbyggende om centrale dele af sit asylmotiv. Ansøgeren har til oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at hans forhold til [A] blev opdaget af [A’s] svigerinde, til asylsamtalen, at forholdet blev opdaget af [A’s] søster, og under nævnsmødet, at forholdet blev opdaget af [A’s] halvsøster, hvis navn han først kunne huske på nævnsmødet og ikke tidligere under asylsagens behandling. Ansøgeren har ligeledes forklaret i generelle og overordnede vendinger om [A], om møderne med hende og om, hvad der nærmere skete, da forholdet blev afsløret. Ansøgeren har endelig til oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at [A’s] datter var 6-7 år, til asylsamtalen, at datteren var 5-6 år, og under nævnsmødet, at datteren var 4 år og stadig blev ammet. Først under asylsamtalen har ansøgeren forklaret, at han har smuglet alkohol mellem Irak og Iran. Ansøgeren har videre forklaret, at han utallige gange er blevet anholdt i den forbindelse, at dette ikke er en del af hans asylmotiv, og at det ikke er nogen stor ting at blive fængslet for at smugle alkohol. Først i advokatindlægget til brug for nævnsmødet har ansøgeren gjort gældende, at han ikke tidligere har været anholdt for at smugle alkohol men for at smugle diesel til Irak, og at han nu er indkaldt til at møde i retten, fordi man har fundet spiritus hjemme hos ham. Indkaldelsen til retten er dateret [primo] 2017, ca. halvandet år efter ansøgerens udrejse af Iran. Flygtningenævnet finder på denne baggrund ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han er efterstræbt af de iranske myndigheder som følge af alkoholsmugling. Der er herefter ikke grundlag for at foretage en ægthedsvurdering af indkaldelsen til retten. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2018/150
