Nævnet stadfæstede i maj 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og sunnimuslim af trosretning fra Kermanshah, Iran. Ansøgeren har sympatiseret med KDPI siden [foråret] 2015. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive anholdt, udsat for tortur og slået ihjel af de iranske myndigheder som følge af sine politiske aktiviteter. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han har været politisk aktiv som sympatisør for det regimekritiske parti KDPI siden slutningen af [foråret] 2015. Ansøgerens aktiviteter bestod i at uddele løbesedler, hænge plakater op for partiet og skrive politiske budskaber på vægge, hvilket han gjorde sammen med sin ven [A]. Ansøgerens opgave var primært at være chauffør for [A], idet [A] udførte aktiviteterne. Dog har han deltaget i aktiviteterne sammen med [A] et par gange, herunder ved at spraye på husvægge, hænge plakater op og dele løbesedler ud. Efter fem til seks måneder som sympatisør for KDPI blev ansøgeren opdaget af politiet en nat, hvor han var ude for at uddele politisk propagandamateriale. Ansøgeren flygtede fra politiet og kørte til sin bopæl for at mødes med sin bror [B]. Han gemte bilen i garagen og kørte efterfølgende i [Bs] bil til byen Kermanshah. Ansøgeren fik kontakt til en menneskesmugler gennem [B] og udrejste til Tyrkiet dagen efter. Ansøgerens bopæl er efterfølgende blevet opsøgt og ransaget af de iranske myndigheder to til tre gange. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet ansøgeren på centrale punkter har forklaret divergerende og udbyggende, ligesom væsentlige dele af ansøgerens forklaring ikke fremstår sandsynlig og fremstår konstrueret til lejligheden. Til asylsamtalen har ansøgeren forklaret, at [C], der ifølge ansøgeren var blandt de 21 komitémedlemmer af KDPI, var en fjern slægtning på ansøgerens fars side. For Flygtningenævnet har ansøgeren forklaret, at [C] var en person, som alle byen kendte. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om sin rolle for KDPI. Til oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren oplyst, at han var sympatisør for partiet. Til asylsamtalen har ansøgeren oplyst, at han var medlem af KDPI, og at han undgik den omfattende rekrutteringsproces som følge af hans kendskab til et af partiets medlemmer, [C]. Senere i asylsamtalen har ansøgeren oplyst, at han faktisk ikke var medlem, men sympatisør for KDPI. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende omkring hans aktiviteter for KDPI. Til oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren oplyst, at hans aktiviteter bestod i, at han sprayede politiske budskaber, hang plakater op ved [by] samt uddelte politisk materiale om natten sammen med [A]. Til asylsamtalen har ansøgeren oplyst, at han udelukkende var chauffør for [A], der stod for uddelingen af politisk materiale. For Flygtningenævnet har ansøgeren oplyst, at han har sprayet politiske budskaber, hængt plakater og uddelt løbesedler 1-2 gange sammen med [A] og i øvrigt har været chauffør for [A]. Flygtningenævnet har videre lagt på, at ansøgeren har forklaret divergerende omkring, hvorvidt han har læst løbesedlerne. Til asylsamtalen har ansøgeren forklaret, at han ikke rigtig har læst dem. For Flygtningenævnet har ansøgeren forklaret, at han har læst dem, og at der stod noget om kurdernes rettigheder. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at ansøgerens forklaring til asylsamtalen og for Flygtningenævnet om, at politiet kørte efter ansøger i ca. 20 kilometer, hvor han i området ved [by] kørte ind i en sidegade og skjulte sig og slap fra politiet, ikke forekommer sandsynlig. Endvidere forekommer ansøgerens forklaring for Flygtningenævnet om, at politiet ikke ville risikere bøder mv. ved at køre efter ham for usandsynlig. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende omkring, hvad der skete med [A], efter at politiet havde opdaget dem. Til oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren oplyst, at [A] blev fanget og tilbageholdt af politiet. Til asylsamtalen og for Flygtningenævnet har ansøgeren oplyst, at han ikke er bekendt med, hvad der efterfølgende skete med [A] den pågældende aften, men at han formoder, at [A] blev tilbageholdt. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende omkring baggrund for at myndighederne angiveligt har opsøgt ansøgeren. Til oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren oplyst, at han ikke var bekendt med, hvorfor de iranske myndigheder havde opsøgt ham, man at han havde en formodning om, at det var på baggrund af hans aktiviteter for KDPI. Til asylsamtalen har ansøgeren oplyst, at de iranske myndigheder havde udtalt til hans bror, at de var bekendt med hans politiske aktiviteter, hvorfor de havde retten til at ransage hans bopæl. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at ansøgeren har en formodning om, at hans kurdiske venner også kunne have angivet ham ikke forekommer sandsynlig henset til, at det kun var ansøgerens bror, [C] og [A], der kendte til ansøgerens angivelige politiske aktiviteter for KDPI. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, ansøger i asylskemaet som asylmotiv har henvist til frygt for sit liv og manglende sikkerhed og på grund af diskrimination mellem ”sunnei” og ”kurd” og andre religioner f.eks. shia og overtrædelse af hans rettigheder, og ikke har nævnt noget om aktiviteter for KDPI. Det fremlagte dokument, der angiver at være fra KDPI i Frankrig, fører ikke til et andet resultat, herunder henset til baggrundsoplysningerne vedr. troværdigheden af disse dokumenter. Flygtningenævnet finder således, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved sin tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2018/146/TLNJ
