iran2018142

Nævnet stadfæstede i maj 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
Ansøgeren er etnisk kurder, er født yari-troende men har i dag ikke noget religiøst tilhørsforhold og er fra [A], Kermanshah, Iran. Ansøgeren har været politisk aktiv ved, at han [i sommeren] 2009 og [i vinteren] 2010 har deltaget i demonstrationer mod præsidentvalget i Iran, ligesom han to gange har deltaget i protester imod den dårlige mad på sit universitet, i hvilken forbindelse han også har skrevet protestbreve to gange. Efter sin ankomst til Danmark har ansøgeren deltaget i Komala-arrangementer som sympatisør, senest [i primo] 2016.  Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive slået ihjel af brødrene [B, [C] og [D], idet han har haft et seksuelt forhold til deres søster [E]. Ansøgeren har til støtte for dette asylmotiv oplyst, at han enten i [sensommeren] 2014 fik kontakt til [E] og [F] gennem sin ven [G], idet de ønskede hjælp til at skrive deres afsluttede specialer på deres respektive universitetsstudier. Ansøgeren og [E] havde telefonisk kontakt i omkring 7 til 8 måneder, i hvilken periode de begyndte at udvikle følelser for hinanden, inden de på en for ansøgeren ukendt dato i [foråret] 2015 mødtes personligt foran [et navngivent universitet] i byen [H]. Ansøgeren blev i [H] i fem dage, og på fjerde- eller femtedagen havde ansøgeren og [E] samleje med hinanden. Herefter rejste ansøgeren til Karaj, hvor han besøgte sin søster i et for ham ukendt antal dage, hvorefter han rejste tilbage til Kermanshah. På et for ansøgeren ukendt tidspunkt aftalte ansøgeren og [E], at de skulle giftes. De havde talt om dette tidligere også, men det var først efter, at de havde mødtes personligt, at de aftalte det. [I sommeren] 2015 fortalte [E] sin mor, at ansøgeren ville bede om hendes hånd, hvilket moren fortalte [E]’s bror, [B], der var leder af efterretningstjenesten i [H], og som herefter ville sætte en undersøgelse af ansøgeren i værk.   På en for ansøgeren ukendt dato i [sommeren] 2015 blev ansøgerens naboer opsøgt af to for ansøgeren ukendte personer, der udspurgte ansøgerens naboer om ansøgeren og hans familie. Efter denne episode blev ansøgeren ringet op af [E], der fortalte ham, at hendes far og brødre modsatte sig et ægteskab imellem dem med den begrundelse, at ansøgeren var yari-troende. Ansøgeren og [E] opretholdt kontakten telefonisk og aftalte at flygte ud af Iran sammen [i efteråret] 2015. [E] mødte imidlertid ikke op som aftalt ved busterminalen i Teheran. De talte sammen en sidste gang den følgende dag, hvor [E] fortalte ham, at hun havde skændtes med sine forældre, og at hun havde fortalt dem alt, hvad de havde lavet. Ansøgeren fortalte hende, at han ville komme til [H] for at tale med hendes familie, men hans søster og kusine frarådede ham at gøre dette, idet det ville være for farligt. Et par dage efter, at ansøgeren havde talte med [E] for sidste gang, udrejste han alene fra Iran. Ansøgeren har efter udrejsen ikke forsøgt at få finde ud af, hvad der er sket med [E]. Ansøgeren har som asylmotiv endvidere henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter de iranske myndigheder, idet han, efter han er kommet til Danmark, er blevet sympatisør af Komala-partiet. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv for så vidt angår sine politiske aktiviteter oplyst, at han deltog i to demonstrationer i Iran henholdsvis [i sommeren] 2009 og [i vinteren] 2010. Begge demonstrationer var imod præsidentvalget og intet skete i forbindelse med disse. Mens ansøgeren læste på universitetet protestrede han og andre medstuderende mod den dårlige mad i kantinen, og han skrev også to protestbreve om det samme emne. Intet skete i forbindelse med dette. Efter ankomsten til Danmark stiftede ansøgeren bekendtskab med Komala-partiet igennem sin tidligere sambo på asylcenteret, [I]. Ansøgeren har to gange og senest [i primo] 2016 deltaget i arrangementer og møder til støtte for Komala. Ansøgeren har herudover været med til at korrekturlæse et protestbrev, som [I] skrev, og som handlede om behandlingen af personer af yari-troen i Iran. På et for ansøgeren ukendt tidspunkt deltog han også i et møde, hvor en dansk mand fortalte om yari-troen, og om hvorvidt demokratiet var foreneligt med de forskellige religioner. Ansøgeren har tillige på sin Facebook-profil delt nyheder om menneskerettigheder, kurderes forhold i Iran og afghaneres rettigheder i Iran, ligesom han også har delt nyheder fra Komalas hjemmeside. Flygtningenævnet kan efter en samlet vurdering af ansøgerens forklaring ikke lægge til grund, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Iran risikerer at blive dræbt eller på anden måde efterstræbt af [E]’s familie som følge af ansøgerens seksuelle forhold til hende. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgerens frygt herfor alene er baseret på en formodning ud fra en telefonsamtale med [E], hvor hun oplyste, at hun skulle have fortalt sin familie om forholdet. Ansøgeren har derimod ikke oplevet repressalier som følge heraf, og der er ikke oplysninger om, at hans familie, som fortsat bor det samme sted i Iran, hvor repræsentanter for [E]’s familie foretog undersøgelser af familien, og som han har kontakt med, har oplevet følger heraf. Ansøgeren har heller ikke givet en rimelig forklaring på, hvorfor [E] skulle vælge at afsløre det seksuelle forhold for sin religiøse familie. Han har endvidere oplyst, at han ikke har forsøgt at få oplyst, hvordan det er gået [E] efterfølgende. Flygtningenævnet kan endvidere ikke lægge til grund, at ansøgeren har et asylbegrundende modsætningsforhold til de iranske myndigheder som følge af ansøgerens politiske aktiviteter i Danmark. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgerens politiske aktiviteter i Danmark begrænser sig til deltagelse i enkelte møder som sympatisør med, men ikke medlem af, Komala, korrekturlæsning mv. af et eller flere protestbreve og deling af andres opslag med politisk indhold på Facebook, lige som han også selv har forfattet opslag. Ansøgeren havde ikke forud for sin udrejse af Iran konflikter med de iranske myndigheder og var efter det oplyste ikke i deres søgelys ved sin udrejse. Hertil kommer, at ansøgerens Facebook-profil nok er oprettet i en del af ansøgerens eget navn, men der optræder mange profiler i dette navn på Facebook. Selvom ansøgerens Facebook-profil således er offentligt tilgængelig, og selvom der er postet flere opslag, som er kritiske over for præstestyret eller støtter Komala, finder nævnet derfor ikke grundlag for at antage, at de iranske myndigheder skulle have et sådant kendskab til ansøgeren via aktiviteter på Facebook, at han af den grund er i risiko ved en tilbagerejse til Iran.  Flygtningenævnet finder således ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved tilbagevenden til Iran risikerer forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af § 7, stk. 2.  Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. iran/2018/142/MAD