Nævnet stadfæstede i november 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder fra Alyasi Ahmad, Kermanshah, Iran. Ansøgeren har oplyst at være konverteret til kristendommen. Ansøgeren og ansøgerens far deltog i højtider vedrørende KDPI, da de opholdt sig i Al-Tash lejren i Irak. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive fængslet og henrettet af de iranske myndigheder, idet ansøgeren og hans familie vendte tilbage til Iran fra Irak i 2003 eller 2004. Ansøgeren har til støtte for dette asylmotiv oplyst, at ansøgeren og hans families bopæl er blevet ransaget over 100 gange af myndighederne siden de vendte tilbage til Iran fra Irak i 2003 eller 2004. Herudover er de løbende blevet stoppet ved kontrolposter. Myndighederne ransagede ansøgeren og hans families bopæl for at nedgøre dem, og når myndighederne ransagede deres bopæl, fortalte de aldrig, hvorfor de gjorde det. Den landsby, som ansøgeren boede i i Iran, er kendt for at støtte KDPI, men hverken ansøgeren eller nogen i hans familie har haft aktiviteter for KDPI i Iran. Ansøgeren frygter endvidere de iranske myndigheder, idet han er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv vedrørende sin konvertering til kristendommen oplyst, at han ikke var praktiserende muslim i Iran. Omkring en måned efter sin indrejse i Danmark stiftede ansøgeren for første gang kendskab med kristendommen via andre iranske beboere [på ansøgerens asylcenter], der var kristne. Herefter flyttede ansøgeren til [et andet navngivent asylcenter] og kort efter videre til [et tredje navngivent asylcenter], hvor han opholdt sig i omkring 8 måneder og var i kirke tre gange. Ansøgeren downloadede en applikation med en persisk bibel og undersøgte nærmere om kristendommen på internettet, hvor ansøgeren mener, at hans konversion startede. Derefter flyttede ansøgeren til [et fjerde navngivent asylcenter], hvor han opholdt sig i omkring ni måneder, men ansøgeren turde ikke gå i kirke, idet der på asylcentret var nogle yderliggående, praktiserende muslimer. Ansøgeren flyttede efterfølgende til [et femte navngivent asylcenter], hvor han begyndte at gå i kirke og til gudstjenester regelmæssigt. Ansøgeren blev døbt den […] 2017. Ansøgeren har fortsat sin regelmæssige kirkegang, efter han er flyttet til [et sjette navngivent asylcenter]. Herudover deltager ansøgeren i en bibelstudiegruppe og kommer i en kristen café on torsdagen, hvor ansøgeren deltager i socialt samvær med andre kristne. Ansøgeren har oplyst, at han af sin mor for halvanden til to måneder siden har fået oplyst, at tre mullaher, som ansøgeren oplyser, er kollaboratører, der samarbejder med regimet, har været på bopælen i Iran og oplyst familien, at ansøgeren er konverteret til kristendommen. Flygtningenævnet kan til dels lægge ansøgerens forklaring om sit oprindelige asylmotiv til grund. Flygtningenævnet lægger således til grund, at ansøgerens families hjem er blevet ransaget talrige gange siden familien i 2004 indrejste i Iran fra Al- Tash flygtningelejren i Irak, og at ansøgeren ofte er blevet udsat for kontrol ved kontrolposter. Flygtningenævnet finder, at disse forhold ikke er af en sådan intensitet, at det er asylbegrundende i medfør af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet bemærker, at det fremgår af Flygtningenævnets baggrundsmateriale nr. 645, British Home Office, Country Information and Guidance Iran, Kurds and Kurdish political groups, udgivet juli 2016, afsnit 2.3.2., at uprofilerede kurdere i Iran ikke er udsat for forfølgelse eller asylbegrundende overgreb. Ansøgeren har forklaret udbyggende i Flygtningenævnet. Han har således forklaret, at han ved kontrolposterne er blevet chikaneret, tilbageholdt i flere timer og udsat for vold. Han har endvidere forklaret, at både han og hans far i forbindelse med ransagninger i hjemmet er blevet taget med af politiet, ligesom politiet har truet med at tage hans søster med som en afstraffelse. Da ansøgeren ikke tidligere under sagen har forklaret herom, kan denne del af hans forklaring ikke lægges til grund. Om ansøgerens konversion til kristendommen bemærkes, at udbygningen af forklaringen om ansøgerens situation i Iran svækker ansøgerens generelle troværdighed, hvilket påvirker vurderingen af hans troværdighed i relation til hans forklaring om konversion til kristendommen. Hans forklaring om, at hans familie i Iran er blevet opsøgt og truet af tre præster som følge af ansøgerens konversion, kan derfor ikke lægges til grund. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren ikke på overbevisende måde har sandsynliggjort, at hans konversion i Danmark til kristendommen er udtryk for en indre overbevisning om at være kristen. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren ikke har kunnet redegøre for sine refleksioner i forbindelse med konversionen, eller hvad der er vigtigt for ham ved kristendommen. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren først efter Udlændingestyrelsens afslag har lagt opslag med kristent indhold på sin åbne Facebookprofil. Flygtningenævnet kan på denne baggrund ikke lægge til grund, at ansøgerens konversion er udtryk for et reelt trosskifte, heller ikke selvom ansøgeren allerede ved oplysnings- og motivsamtalen den […] 2016 har givet udtryk for interessere for kristendommen, har deltaget i gudstjenester og kurser i kristendom, har et vist grundlæggende kendskab til kristendommen og blev døbt den […] 2017. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran risikerer forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb eller behandling som omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2.” Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Iran/2018/14/Chha
