Nævnet meddelte i maj 2018 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger samt fra Irak. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og sunnimuslim fra Ahwaz, Khusistan, Iran. Ansøgeren har været politisk aktiv for [politisk bevægelse] siden starten af 2014. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive henrettet af de iranske myndigheder, idet han har været politisk aktiv for [politisk bevægelse]. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han begyndte at blive politisk aktiv for [politisk bevægelse] i starten af 2014, efter hans far var blevet dødsdømt og henrettet af de iranske myndigheder. Ansøgeren begyndte blandt andet at koordinere demonstrationer for [politisk bevægelse] og deltage i politiske møder. Ansøgeren arbejdede i denne forbindelse tæt sammen med et højtstående medlem, [A], som havde været en ven af ansøgerens far. Ansøgeren deltog selv i fire demonstrationer, hvoraf en demonstration [i foråret] 2015 endte voldeligt, og en demonstrant blev slået ihjel. [A] blev senere idømt fængsel på livstid for sine politiske aktiviteter, men det lykkedes ham at flygte ud af Iran. [I efteråret] 2015 blev ansøgeren kontaktet af broren til sin ven, [B], som fortalte, at [B] var blevet anholdt af den iranske efterretningstjeneste på grund af sine politiske aktiviteter. Ansøgeren skjulte sig efterfølgende nogle dage hos en ven, hvorefter han udrejste illegalt af Iran [i efteråret] 2015. Dagen efter ansøgerens udrejse, blev ansøgeren kontaktet af sin bror, som fortalte, at myndighederne havde opsøgt ansøgerens bopæl tre gange for at anmode om oplysninger om ansøgerens opholdssted. Ansøgeren har i Danmark blandt andet været aktiv for [politisk bevægelse] ved at deltage i demonstrationer, en konference og et indslag på en saudiarabisk tv-kanal. Flygtningenævnet finder, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte ansøgerens forklaring om sit asylmotiv, hvilken forklaring i al væsentligt har været overensstemmende og sammenhængende under samtlige samtaler med Udlændingestyrelsen og for nævnet. Hertil kommer, at ansøgerens forklaring om sin fars tilknytning til [politisk bevægelse] og om henrettelsen på faderen har støtte i offentligt tilgængelige oplysninger om en person ved navn [C] virke for bevægelsen og henrettelse i 2007. Den omstændighed, at ansøgeren angiveligt har forklaret forskelligt om sine brødres tilknytning til [politisk bevægelse] og om, hvad ansøgerens forældre fortalte efterretningstjenesten, kan under disse omstændigheder og henset til karakteren af de mulige divergenser ikke føre til en anden vurdering. Det må efter oplysningerne for nævnet endvidere lægges til grund, at ansøgeren under sit ophold i Danmark har videreført sine politiske aktiviteter for [politisk bevægelse], og at han herunder har udtalt sig om bevægelsen i en saudisk TV-udsendelse offentliggjort på YouTube, hvori ansøgerens navn nævnes, ligesom han har deltaget i en demonstration foran den iranske ambassade i København og offentliggjort billeder af sig selv på sociale medier, hvor ansøgeren ses sammen med bl.a. [D], der er leder af [politisk bevægelse]. Oplysningerne om ansøgerens aktiviteter i Danmark har i øvrigt støtte i den vidneforklaring, som [D] har afgivet for nævnet. Nævnet finder, at det på baggrund heraf – hvorunder tillige indgår, at ansøgeren på grund af sin faders forhold i forvejen må anses for særligt eksponeret i forhold til de iranske myndigheder – må lægges til grund, at ansøgeren meget vel kan være i de iranske myndigheders søgelys i forbindelse med aktiviteter for [politisk bevægelse]. Det fremgår af baggrundsoplysninger om situationen i Iran, herunder Integrationsministeriets rapport ”Iran: Issues concerning persons of ethnic minorities, Kurds and Ahwazi Arabs” fra februar 2018, rapport af 1. juli 2015 fra Austrian Centre for Country of Origin and Asylum Research and Documentation (Accord), ”Iran: Political Opposition Groups, Security Forces, Selected Human Rights Issues, Rule of Law” og Refugee Documentation Centre (Ireland)’s rapport fra juni 2012 “Treatment of anti-government political activists”, at oppositionsaktivister, herunder navnlig personer involveret i separatistbevægelser, risikerer at blive udsat for i hvert fald arbitrære anholdelser, tortur og anden umenneskelig eller nedværdigende behandling. På denne baggrund finder Flygtningenævnet, at det må lægges til grund, at ansøgeren – på grund af sine politiske anskuelser, aktiviteter og familiemæssige tilknytning til bevægelsen – ved en tilbagevenden til Iran er i risiko for at blive udsat for asylbegrundende forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1.” Iran/2018/135/JEA
