Nævnet meddelte i maj 2018 opholdstilladelse til et ægtepar samt tre børn fra Iran. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgerne er etniske kurdere og oprindeligt yarsan af trosretning fra […], Iran. Ansøgerne har oplyst at være konverteret til kristendommen efter indrejse i Danmark. Den mandlige ansøger har været politisk aktiv i form at uddeling af regimekritisk materiale, ligesom han har skrevet regimekritiske opslag på internettet. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive slået ihjel af myndighederne, da han har lavet propaganda mod parlamentsvalget i 2012 og i den forbindelse er blevet eftersøgt af regeringen. Ansøgeren har endvidere henvist til, at religiøse minoriteter bliver chikaneret i Iran, og at han er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han under sin militærtjeneste blev chikaneret på grund af hans religion. Han måtte blandt andet ikke sove sammen med de andre soldater, fordi de anså ham for at være uren, og han blev sat til at samle skrald og holde vagt ved toiletterne. Nogle dage op til parlamentsvalget [i foråret] 2012 fortalte ansøgerens fætter ansøgeren om, hvor dårligt det iranske regime behandlede tilhængere af yari, hvorfor han anmodede ansøgeren om at uddele løbesedler med regimekritisk indhold, hvilket ansøgeren indvilligede i. To aftener i slutningen af februar uddelte ansøgeren løbesedler sammen med en af fætterens venner. Efter instruktion fra ansøgerens fætter kørte de rundt til områder, hvor der hang plakater for kandidater til parlamentsvalget, og smed løbesedler. De lagde også løbesedler på gaden og under husdøre. Ansøgeren tog de overskydende løbesedler med sig hjem. I slutningen af [foråret] 2012 blev ansøgerens bopæl ransaget af efterretningstjenesten, som fandt de overskydende løbesedler. Ansøgeren var ikke til stede på bopælen, da den blev ransaget. Da han blev bekendt med, hvad der var sket, begyndte han sin rejse ud af Iran. Ansøgerens far er efterfølgende blevet tilbageholdt og udsat for tortur med døden til følge af de iranske myndigheder, ligesom ansøgerens svigerfamilie er blevet opsøgt med henblik på at finde ansøgeren. Den kvindelige ansøger har henvist til sin ægtefælles asylmotiv og til, at hun ligesom sin ægtefælle er konverteret til kristendommen. Flygtningenævnet kan lægge til grund, at ansøgerne er Yaresan fra […] Iran. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at den mandlige ansøger har en asylbegrundende konflikt med de iranske myndigheder. Flygtningenævnet kan dermed heller ikke lægge til grund, at den kvindelige ansøger har en asylbegrundende konflikt med myndighederne. Flygtningenævnet lægger ved vurderingen af den mandlige ansøgers forklaring om baggrunden for ansøgernes udrejse af Iran vægt på, at forklaringen er utroværdig og forekommer konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet finder, at den mandlige ansøgers forklaring om baggrunden for, at han begyndte at uddele løbesedler med opfordringer til at boycotte det iranske parlamentsvalg [i foråret] 2012 og forklaringen om selve uddelingerne [i vinteren] 2012 fremstår overordnet, ligesom forklaringen ikke forekommer selvoplevet. Den mandlige ansøger forklarede således til asylsamtalen [i sommeren] 2016, at han sammen med [A], når de så en plakat, der reklamerede for en kandidat, smed nogle løbesedler, og at den anden gang lagde løbesedler under dørene og på gaderne, og at de holdt afstand til andre personer, der også var ude om natten for at uddele løbesedler og hænge plakater op. Han forklarede endvidere til asylsamtalen, at han sagde ja til sin fætter [B] til, at han ville uddele løbesedler i forlængelse af, at fætteren havde fortalt en masse dårlige ting om regeringen, og hvordan regeringen behandler Yarsan-folk. Senere i samtalen forklarede han, forespurgt om han overvejede konsekvensen for sin familie, at de var så forsigtige og tog alle forholdsregler, så han var helt sikker på, at det ikke ville ske noget. Flygtningenævnet finder endvidere, at ansøgerens forklaring om, at han efter første uddeling smed de overskydende løbesedler på gaden, mens han efter den anden uddeling skulle have taget de overskydende løbesedler med hjem og have opbevaret dem i et skab under TV’et sammen med sine personlige papirer er helt utroværdig og konstrueret af hensyn til at skabe et asylmotiv. Flygtningenævnet er opmærksom på, at ansøgeren som begrundelse for at tage løbesedlerne med hjem har forklaret, at [B] havde sagt, at det ikke var en god idé at smide løbesedlerne på gaden. Forklaringen kan imidlertid ikke føre til en anden vurdering, idet ansøgeren har forklaret, at han og [A] lagde løbesedler under dørene og på gaden, hvorfor det fremstår utroværdigt, at [B] skulle have sagt, at det ikke var en god idé at smide løbesedlerne på gaden. Endvidere har ansøgeren forklaret om mængden af løbesedler, at han havde dem i en pose, han opbevarede mellem sig og [A] på motorcyklen. På denne baggrund er det uforståeligt, hvis ikke det skulle være muligt at skille sig af med de – som forklaret for nævnet – omkring 20 overskydende løbesedler, fremfor at løbe risikoen ved at opbevare dem. Hertil kommer, at løbesedlerne ifølge ansøgeren havde tekster, der var rettet mod valget [i foråret] 2012, hvorfor det ikke tjente noget formål at gemme dem, efter valget var afholdt. Det kan ikke føre til en anden vurdering, at ansøgeren for nævnet har forklaret udbyggende, at der måske kunne komme et omvalg. Flygtningenævnet finder yderligere ligesom Udlændingestyrelsen, at det er usandsynligt, at ansøgeren skulle være udrejst legalt, hvis han var i konflikt med de iranske myndigheder, ligesom det er påfaldende, at ansøgeren til oplysnings- og motivsamtalen [i foråret] 2012 forklarede, at det var hans mor, der ringede og fortalte ham, at myndighederne havde ransaget bopælen og fundet nogle dokumenter, mens han til asylsamtalen forklarede, at det var hans bror [C], der ringede og fortalte ham om dette. Det kan ikke føre til en anden vurdering, at ansøgeren for nævnet har forklaret, at det var broren, der ringede, men at moren stod i nærheden af broren og talte til ansøgeren. Desuden finder Flygtningenævnet, at det er påfaldende, at ansøgeren ikke har talt med sin fætter [B] om årsagen til sin udrejse, henset til at de fulgtes ad en del af rejsen til Europa, begge opholder sig i Danmark, og at [B] angiveligt var årsagen til, at ansøgeren deltog i de aktiviteter, som han har forklaret førte til udrejsen. På denne baggrund finder Flygtningenævnet efter en samlet vurdering, at den mandlige ansøger ikke har sandsynliggjort, at ansøgerne udrejste af Iran som følge af, at han havde en konflikt med de iranske myndigheder. Nævnet finder herefter ikke, at der er grundlag for at udsætte sagen med henblik på indhentelse af akter fra UNHCR i Tyrkiet. Efter en samlet vurdering af både den mandlige og den kvindelige ansøgers forklaringer finder Flygtningenævnet, at ansøgerne har sandsynliggjort, at deres konversion til kristendommen er reel. Flygtningenævnet lægger herved vægt på, at ansøgerne har givet en rimelig forklaring på deres interesse for kristendommen, som de blev introduceret til af den kvindelige ansøgers bror, som selv er konverteret til kristendommen. Nævnet lægger også vægt på, at ansøgerne har forklaret overbevisende om deres tro og har vist at have et godt kendskab til kristendommen. Endvidere lægger nævnet vægt på, at ansøgeren sammen med deres to ældste børn, efter at have modtaget dåbsundervisning, [i efteråret] 2016 blev døbt, ligesom deres yngste barn blev døbt [i efteråret] 2017. Endelig lægger nævnet vægt på, at ansøgerne siden dåben har levet et kristent liv, hvor de har bedt morgen- og aftenbøn, gået i kirke og levet et aktivt menighedsliv. Ansøgerne har forklaret, at de ved en eventuelt tilbagevenden til Iran vil leve et kristent liv og opfylde den kristne missionsforpligtelse. På denne baggrund sammenholdt med sagens øvrige oplysninger finder Flygtningenævnet efter en konkret vurdering, uanset ansøgernes baggrund som oprindeligt yarsan-troende, at ansøgerne ved en tilbagevenden til Iran vil være i et asylbegrundende modsætningsforhold til de iranske myndigheder. Flygtningenævnet finder således, at ansøgerne har sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden til Iran vil være i en risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgerne og medfølgende børn opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Iran/2018/131/TLNJ.
