Nævnet meddelte i maj 2018 opholdstilladelse (K-status) til en kvindelig statsborger samt hendes barn fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og sunnimuslim af trosretning fra Sina, Iran. Ansøgeren har været medlem af Komala-partiet i Iran og haft politiske aktiviteter for partiet. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun frygter at blive henrettet af de iranske myndigheder eller at komme i fængsel i lang tid, idet hun har været peshmerga i Irak. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren forklaret, at hun i perioden fra omkring 1983 til 1985 var peshmerga i Irak. Ansøgeren blev ikke medlem af Komala-partiet på daværende tidspunkt. Herefter følte ansøgeren og hendes ægtefælle sig overvåget af de iranske myndigheder, som krævede, at ansøgeren og ægtefællen skulle arbejde som agenter. Myndighederne lod ikke ansøgeren og ægtefællen være. Ansøgeren blev i 2010 medlem af Komala-partiet, ”Komala Party of Iranian Kurdistan”, i Iran, fordi hun ville gøre noget mod systemet. Ægtefællen blev samtidig medlem af partiet. Ansøgeren delte to gange politisk materiale ud for partiet. Den ene gang var i 2011 og den anden gang var i 2012. Materialet fik ansøgeren og ægtefællen udleveret af en person ved navn Abed Shirini. Efterretningstjenesten opsøgte og ransagede ansøgerens og ægtefællens bopæl [i foråret] 2012. Abed Shirini var blevet anholdt og havde angivet ansøgeren og ægtefællen under tortur. Efterretningstjenesten var således klar over, at ansøgeren havde uddelt materiale. Ansøgerens ægtefælle blev anholdt og fængslet i fire måneder. Fordi ansøgeren var en kvinde, blev hun ikke anholdt, idet efterretningstjeneste ikke ville have et dårligt ry. Mens ansøgerens ægtefælle var fængslet, ringede efterretningstjenesten dagligt til ansøgeren og nogle gange flere gange om dagen. Ansøgerens børn fortalte efterretningstjenesten, at ansøgeren var syg. Ansøgerens ægtefælle fik en dom på seks års betinget fængsel og blev løsladt i [sommeren] 2012. Ægtefællen blev herefter indkaldt 1-2 gange om ugen i perioden, indtil ansøgeren og ægtefællen udrejste af Iran i [sommeren] 2013. De havde ingen politiske aktiviteter i Iran i perioden efter ansøgerens ægtefælles løsladelse. Ansøgeren og ægtefællen udrejste en torsdag, da efterretningstjeneste havde fortalt ægtefællen, at ansøgeren skulle melde sig til tjenesten om lørdagen. De forlod alting, og huset blev overgivet til ansøgerens datter, som efterfølgende solgte huset for ansøgeren. De udrejste illegalt til Irak og tog ophold i Komala-partiets lejr uden for Sulaymaniya. Ansøgeren og ægtefællen var allerede kendt i lejren, fordi de var medlemmer af partiet. Ansøgerens søn boede også ved lejren. Ansøgeren fik våbentræning i en uge. Herefter var ansøgeren peshmerga og fik et peshmerga-kort. Ansøgerens arbejdsopgaver i lejren var i gæstekontoret. I [efteråret] 2015 udrejste ansøgeren illegalt af Irak til Tyrkiet sammen med sin datter på grund af manglende sikkerhed i Irak. Ansøgerens ægtefælle blev i Irak, fordi de ikke havde råd til, at han også rejste med til Danmark. Ansøgeren har sin mor og syv søskende i Iran. Ansøgerens søn, [A], udrejste til Irak og blev peshmerga omkring en uge, før ansøgerens ægtefælle blev fængslet [i foråret] 2012. Ansøgerens søn blev [i starten af] 2016 meddelt opholdstilladelse i Danmark i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Uanset at ansøgerens forklaring på flere – og ikke uvæsentlige – punkter fremstår uklar og usikker, finder nævnet dog, at ansøgeren herved og sammenholdt med sagens øvrige omstændigheder og oplysninger i tilstrækkelig grad har sandsynliggjort, at hun som følge af sin baggrund som peshmerga, sit angivelige medlemskab af Komala-partiet, opholdet i Komala-lejren i Irak og sine familiemæssige forhold vil være i risiko for forfølgelse ved en tilbagevenden til Iran. Ansøgeren og den medfølgende mindreårige datter meddeles derfor opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Iran/2018/125/FAM
