iran2018124

Nævnet stadfæstede i april 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig stats-borger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og sunni-muslim fra landsbyen [..], Sarpol-e Zahab, Kermanshah-provinsen, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive slået ihjel af pigen [A’s] familie, idet [A] og ansøge-ren har haft seksuelt samkvem. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at han mødte [A] i bjergene, hvor de passede får. En måned efter deres møde fortalte ansøgeren [A], at han elskede hende og de udvekslede telefonnumre. De sendte SMSer til hinanden og talte i telefon sammen, herunder også i perioder, hvor ansøgeren opholdt sig i Teheran. [A’s] familie så dem tale sammen i bjergene gennem en kikkert, og ansøgeren fik derfor to advarsler af [A’s] brødre. Ansøgeren friede herefter tre gange til [A] gennem sin familie og fik hver gang afslag. En dag i bjergene insisterede [A] på, at de to skulle have seksuelt samkvem for at kunne få lov til at være sammen med hinanden. Efter de havde haft seksuelt samkvem i bjergene under åben himmel, så de to personer, som kom løbende imod dem og skød mod ansøgeren. Dette var [A’s] to brødre, som havde set parret have seksuelt samkvem gennem kikkerten fra bopælen. Ansøgeren løb op i bjer-gene og gemte sig bag en sten. Han tog herefter hjem til sin fars fætter. Om aftenen tog fætteren hjem til ansøgerens bopæl for at finde ud af, hvad der var sket. Fætteren fortalte ansøgeren, at halvdelen af familiens hus var brændt ned. Ansøgerens forældre og søskende var tillige blevet overfaldet af [A]s familie. Næste dag bad ansøgerens mor fætteren opfordre ansøgeren til at rejse ud af Iran, da ansøgeren ellers ville blive slået ihjel. Fætterens søn havde en ven, som sørgede for ansøgerens udrejse. Ansøgeren udrejste illegalt uden nationalitetspas. I Tyrkiet fik ansøgeren at vide, at [A’s] familie havde truet ansøgerens bror foran familiens bopæl. Imens ansøgeren har opholdt sig i Danmark har [A’s] familie to gange forsøgte at lokke ansøgeren til Iran for at hævne sig på ham. Ansøgeren har jævnligt været i kontakt med sin familie efter indrejsen i Danmark. Til asylsamtalen [i begyndelsen af] 2017 har ansøgeren oplyst, at han senest har været i kontakt med sin familie en uge inden samtalen. Familien oplyste, at de hver dag blev truet af [A’s] familie og slægtninge. Både ansøgerens mor, søster og bror er blevet truet med voldtægt efter ansøgerens udrejste fra Iran. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet forklaringen fremstår utroværdig, divergerende og konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet lægger vægt på, at ansøgeren på en række punkter har forklaret forskelligt og usammenhængende, herunder om sit forhold til [A] og sin konflikt med [A’s] familie. Til oplys-nings- og motivsamtalen [i foråret] 2016 forklarede ansøgeren han i omkring et års tid forud for udrejsen havde været forelsket i [A], og at han, efter de havde talt sammen i omkring en måneds tid, fortalte hende, at han elskede hende, hvilket hun gengjaldt, hvorefter de udvekslede telefon-numre. Herefter skrev ansøgeren med [A] hver aften, ligesom han ringede til hende hver aften. Ansøgeren har videre forklaret, at [A] kunne tale uforstyrret med ham, når hun var ude at passe får om aftenen i bjergene. Til asylsamtalen [i begyndelsen af] 2017 forklarede ansøgeren, at han og [A] var i bjergene fra kl. 7, og at de tog hjem, da det begyndte at blive mørkt. Ansøgeren for-klarede videre til asylsamtalen, at det altid var [A], der ringede til ham, idet hun ellers kunne blive afsløret. Til oplysnings- og motivsamtalen forklarede ansøgeren videre, at han besluttede sig for at fri til [A] seks måneder, efter han havde indledt et forhold til hende, og at hans familie herefter forgæves kontaktede [A’s] familie for at anmode om [A’s] hånd, hvorefter ansøgerens familie forsøgte sig igen efter en måned og igen efter yderligere en måned. Til asylsamtalen for-klarede ansøgeren, at han, efter han havde mødtes med [A] i omkring seks måneder, tog til Tehe-ran, hvor han opholdt sig i en til to måneder, senere i samtalen svarede ansøgeren, og at han frie-de tre gange til [A], men ikke huskede, hvornår frierierne fandt sted. Herefter forklarede ansøge-ren udbyggende om sine rejser til Teheran, at han var i Teheran to gange, hvilket han rettede til, at han jævnligt rejste til Teheran. For nævnet har ansøgeren forklaret, at han sammen med fami-liemedlemmer var med hos [A’s] familie ved frierierne.Til oplysnings- og motivsamtalen forkla-rede ansøgeren, at han og [A] fortsatte med at se hinanden i bjergene, efter han havde fået afslag på frieriet, hvorimod ansøgeren til asylsamtalen forklarede, at han efter frieriet ikke så [A] igen før den dag, de havde sex sammen. I forhold til vurderingen af divergensen kan det ikke føre til et andet resultat, at ansøgeren udbyggende har forklaret, at han og [A] kun så hinanden på af-stand efter frierierne. Til oplysnings- og motivsamtale forklarede ansøgeren videre, at han efter de mislykkede frierier fortsatte med at se [A] i bjergene, og at hun en dag, hvor de begge passede får i bjergene nærmede sig ham og trods hans advarsler insisterede på, at de skulle gå i seng sammen, hvilket de gjorde under åben himmel. Til asylsamtalen gentog ansøgeren først denne forklaring – senere udbyggede han forklaringen med, at det var [A’s] plan fra begyndelsen at have sex med ham, således at ansøgeren kunne få hende. Til asylsamtalen forklarede ansøgeren yderligere, at der ikke var nogen, der havde mistanke om, at der var en forbindelse mellem ham og [A], da de havde sex sammen. Derefter forklarede ansøgeren udbyggende, at han omkring en måned, før han og [A] havde sex havde fået en advarsel af hendes brødre, og at han blev advaret en til to gange af brødrene. Dette stemmer dårligt med ansøgerens forklaring til oplysning- og motivsamtalen om tidspunkterne for frierierne, som fandt sted omkring seks måneder, efter han havde indledt et forhold til [A], sammenholdt med ansøgerens forklaring om, at forholdet til [A] varede omkring et år, og at han udrejste fem dage, efter at de havde haft sex sammen. Forklarin-gen stemmer endvidere meget dårligt med, at ansøgeren til asylsamtalen har forklaret, at han friede, efter han havde fået to advarsler af [A’s] brødre. For nævnet har ansøgeren yderligere forklaret, at han blev truet af brødrene to til tre gange, og at det skete, efter han havde friet første gang. Flygtningenævnet finder endvidere, at det er bemærkelsesværdigt, at [A’s] familie, som ifølge ansøgeren overvågede ansøgeren og [A], mens de var i bjergene, skulle have tilladt, at [A] var sammen med ansøgeren, henset til at de ifølge ansøgeren skulle have afvist ansøgerens frieri med henvisning til, at ansøgeren er sunni-muslim. Flygtningenævnet finder yderligere, at ansø-gerens forklaring om, at [A] bekendt med, at familien kunne se dem fra bopælen, skulle have insisteret på at have sex med ansøgeren under åben himmel på bjerget for, at ansøgeren kunne få hende, må tilsidesættes som helt utroværdig. Flygtningenævnet er opmærksom på, at ansøgeren som forklaring på sine upræcise og til dels divergerende tidsangivelser har forklaret, at han ikke talte dagene. Det kan imidlertid ikke føre til et andet resultat, da ansøgeren, såfremt han forklarer om et selvoplevet forløb, må forventes at kunne forklare herom. Flygtningenævnet er endvidere opmærksom på, at ansøgeren som forklaring på de mange divergenser har oplyst, at der er tale om tolkefejl. Nævnet finder imidlertid, at forklaringen ikke kan føre til en anden vurdering. Nævnet lægger herved vægt på, at ansøgeren efter hver samtale med Udlændingestyrelsen har fået referatet oversat. På denne baggrund og efter en samlet vurdering af ansøgerens forklaringer, finder nævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil væ-re i risiko for forfølgning omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrel-sens afgørelse.” Iran/2018/124/JAH