Nævnet stadfæstede i april 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og sunnimuslim af trosretning fra [by], Vest Azarbaija, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive slået ihjel af familien til en pige ved navn [A], med hvem han ønskede at indgå ægteskab. Ansøgeren frygter desuden de iranske myndigheder, idet [A’s] far og brødre arbejder for myndighederne. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han mødte [A] første gang i en bazar i slutningen af [foråret] 2015. De havde ingen egentlig kontakt med hinanden, men han fornemmede en gensidig interesse. Ansøgerens mor mente, at han burde gifte sig, og en kvindelig ansat foreslog, at hun skulle give ansøgeren nummeret på en egnet ung kvinde. Det viste sig, at være kvinden fra bazaren. De talte ofte sammen, og de blev enige om, at ansøgerens familie skulle anmode [A’s] familie om accept til, at de kunne indgå ægteskab. [A’s] familie accepterede ikke frieriet, selv om ansøgerens familie gjorde to forsøg. Ansøgeren og [A] afbrød herefter al kontakt. Omkring 20 dage efter blev ansøgeren kontaktet af [A’s] bror, [B], som angiveligt ønskede hjælp fra ansøgeren til et byggeprojekt. Ansøgeren mødtes med [B] på byggepladsen, hvor ansøgeren blev overfaldet af [B] og to andre personer. Han blev slået, sparket og brændt, ligesom de skar et stykke af hans øre af. Ansøgeren blev truet med, at de ville slå ham ihjel, hvis han ikke forlod byen inden 24 timer. Ansøgeren tog hjem til sin bopæl, som han forlod samme aften. Dagen efter udrejste han af Iran. Ansøgeren familie er efterfølgende blevet kontaktet flere gange af [A’s] familie, som har truet med at slå ansøgeren ihjel, såfremt de finder ham. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund, idet ansøgeren på væsentlige punkter har forklaret divergerende. Indledningsvis bemærker nævnet, at ansøgerens forklaring om, hvorledes han opnåede kontakt med den unge kvinde, som han tilfældigt havde set i bazaren, forekommer usandsynlig, og det samme gælder ansøgerens forklaring om, at den unge kvinde, under en af deres første telefonsamtaler, fortalte, at hendes far og brødre er stikkere og meddelere, og at ansøgeren desuagtet ønskede at blive end del af denne familie. Ansøgeren har afgivet divergerende forklaringer om, hvor mange gange han har friet til den unge kvinde. Under oplysnings og motivsamtalen har ansøgeren således to gange forklaret, at der var tale om tre-fire frierier. Under de efterfølgende samtaler, har ansøgeren forklaret, at det drejede sig om to gange Det fremgår af ansøgerens forklaring, at han, efter det sidste forsøg på at fri til den unge kvinde, opgav at blive gift med hende, og at de afbrød kontakten fuldstændigt, og der er intet i ansøgerens forklaring, der kan forklare, at ansøgerens eller ansøgerens families adfærd har kunnet have krænket den unge piges families ære, og dermed den af ansøgeren beskrevne reaktion fra den unge kvindes familie side. Vedrørende voldsepisoden på byggepladsen, der udgør en afgørende del af ansøgerens asylmotiv, har ansøgeren forklaret divergerende om, hvor mange personer, der deltog i overfaldet, hvem personerne var og om episodens forløb. Under oplysnings og motivsamtalen har ansøgeren forklaret, at det var to personer, der overfaldt ham, og at de begge var brødre til den unge pige, samt at ansøgerens hænder blev bundet. Under asylsamtalen har ansøgeren forklaret, at der var tre personer til stede, at den ene var den unge piges bror og at de to andre var maskerede. Ansøgeren har videre forklaret, at han så alle tre mænd, før han blev slået, og at volden blev indledt ved, at en af de maskerede mænd slog ham flere gange på benene. Under nævnsmødet har ansøgeren forklaret, at han gik ovenpå sammen med den unge piges bror, og at han ikke så de to andre mænd, før han var blevet fældet af et slag i nakken med en kæp. Flygtningenævnet kan på denne baggrund ikke lægge ansøgerens forklaring om, at han har en konflikt med den unge piges familie til grund, ligesom nævnet ikke kan lægge til grund, at den unge piges familie har udsat ansøgeren for et voldeligt overfald. Ansøgeren har under nævnsmødet vist, at en del af hans ene øre er skåret af, og ansøgeren har forklaret, at han har gener fra de brækkede finger, og mærker efter at være blevet brændt på baglåret. Ansøgeren har videre forklaret, at han har psykiske eftervirkninger i form af søvnproblemer og flashbacks. Da ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at de af ansøgerens beskrevne fysiske og psykiske gener har sammenhæng med ansøgerens asylmotiv finder nævnet ikke grundlag for at udsætte sagen på gennemførelse af en torturundersøgelse. Flygtningenævnet er opmærksomt på, at FN’s Komité mod Tortur i sine ”General Comments” punkt 40-41 anbefaler, at sådanne undersøgelser iværksættes, uanset om den relevante myndighed finder det sandsynligt, at ansøgeren har været udsat for tortur eller ej. Det er imidlertid Flygtningenævnets praksis at tage stilling til behovet for sådanne undersøgelser på konkret grundlag og ikke ud fra en generel standard, jf. i øvrigt Flygtningenævnets beretning fra 2016, side 442. Da ansøgeren således ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til hjemlandet vil risikere forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, stadfæster Flygtningenævnet Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2018/123/CABV
