Nævnet meddelte i april 2018 opholdstilladelse (K-status) til en mandlige ansøger fra Iran. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk perser og tidligere muslim af trosretning fra Karaj, Alborz, Iran. Ansøgeren konverterede til kristendommen i 2016. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive slået ihjel af Marjans ægtefælle eller de iranske myndigheder, idet ansøgeren har haft et udenomsægteskabeligt seksuelt forhold med Marjan. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af de iranske myndigheder, fordi han har konverteret fra islam til kristendommen, og fordi han er dømt til henrettelse for blandt andet voldtægt af Marjan. Til støtte for sit asylmotiv vedrørende frygten for Marjans ægtefælle og de iranske myndigheder har ansøgeren forklaret, at han havde et ejendomskontor. Ansøgeren lærte Marjan at kende, da han udlejede en lejlighed til hende, som lå tæt på ansøgerens kontor. Lejligheden blev udlejet til Marjan, der oplyste, at der skulle bo to i lejligheden, og at den anden person var hendes mor. Uden at ansøgeren kendte til Marjans civilstand, blev ansøgeren og Marjan i [i sommeren] 2015 efterhånden kærester. De mødtes flere gange på en restaurant og i ansøgerens hjem, og talte sammen dagligt. Ansøgeren tog hjem på besøg hos Marjan [i slutningen af] 2015, hvor de havde samleje to gange. Pludselig kom Marjans ægtefælle, der var mullah, hjem. Efter at ægtefællen havde opdaget ansøgeren og Marjan, slog han dem begge to. Ansøgeren formåede at skubbe ham væk og flygte ned ad trapperne og hen til sin bil. Han nåede ikke at få sin taske med en pc og hans dokumenter med. Ansøgeren har forklaret, at han ikke vidste, at Marjan var gift, før ægtefællen opdagede dem. Ansøgeren kørte hjem og ringede til sin far, som rådede ansøgeren til at slukke sin mobiltelefon. Samme aften kørte ansøgeren til sin families sommerhus i det nordlige Iran. [I slutningen af] 2015 blev ansøgeren bopæl opsøgt af civilklædte agenter og Marjans ægtefælle. To timer senere opsøgte de ansøgerens forældres bopæl, hvor de spurgt efter ansøgeren. Dagen efter lukkede de iranske myndigheder og Marjans ægtefælle ansøgerens ejendomsmæglerbutik og ransagede den. Dagen efter besluttede ansøgeren at udrejse af Iran. Faren har fortalt ansøgeren, at ansøgeren er blevet dømt til henrettelse for at have stjålet og begået voldtægt og have haft sex med en kvinde udenfor ægteskab. Til støtte for sit asylmotiv vedrørende frygten for de iranske myndigheder som følge af ansøgerens konvertering til kristendommen, har ansøgeren oplyst, at han for omkring 5 år siden begyndte at interessere sig for kristendommen, efter han havde set en film. Efter ansøgerens ankomst til Danmark, har han været aktiv i en kirke i Herning. Ansøgeren blev døbt [i foråret] 2016. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om forholdet til Marjan og dermed konflikten med hendes ægtefælle og de iranske myndigheder til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at forklaringen er usandsynlig og udbyggende på en række centrale punkter, hvorfor den i det hele forekommer konstrueret til lejligheden. Indledningsvist bemærkes, at ansøgeren hverken i oplysnings- og motivsamtalen eller i sit asylskema har forklaret om, at han forud for episoden [i slutningen af] 2015 mødtes 5-6 gange med Marjan på en restaurant og 7-8 gange på hans bopæl. Videre bemærkes, at ansøgeren i asylskemaet og under asylsamtalen har forklaret, at myndighederne stadig holdt øje med hans families hus, hvilket han imidlertid ikke forklarede i oplysnings- og motivsamtalen. Det bemærkes videre, at det ikke forekommer sandsynligt, at myndighederne nu mere end to et halvt år efter, at ansøgeren og Marjans forhold blev opdaget, fortsat skulle bruge så mange resurser på at overvåge ansøgerens fars hus. Det er mindre sandsynligt, at Marjan, der var gift med en mullah, selv skrev under på kontrakten om leje af en dyr luksuslejlighed uden, at ægtefællen var involveret heri. Det er videre usandsynligt, at Marjan efter, at hun efter i flere måneder at have udvist stor forsigtighed i forbindelse med møderne med ansøgeren, så de blandt andet ankom hver for sig, når de spiste ude sammen, og mødtes hjemme i ansøgerens hus frem for hos hende, skulle have inviteret ansøgeren hjem til sig selv, hvor de havde samleje med hinanden, uden at hun tog andre forholdsregler end at pålægge ansøgeren, at han skulle være forsigtig med ikke at blive set af naboerne. Det forekommer videre mindre troværdigt, at Marjans lejlighed slet ikke bar præg af, at der boede en mand. Det er heller ikke sandsynligt, at Marjan skulle have indledt et seksuelt forhold til ansøgeren, uden at fortælle ham, at hun var gift eller, at denne oplysning ikke kom frem i forbindelse med indgåelse af kontrakten om fremleje af lejligheden. Det endvidere påfaldende, at ansøgeren, der havde kontor 50-60 meter fra Marjans lejlighed, valgte at medbringe en taske med personlige papirer og en pc i forbindelse med besøget hos Marjan. Det forekommer videre påfaldende, at det ikke skulle være muligt for ansøgeren at skaffe den dødsdom, der angiveligt skulle være afsagt over ham. Om den del af ansøgerens asylmotiv, der vedrører konversion til kristendommen, skal nævnet bemærke, at ansøgeren har forklaret, at han forud for udrejsen af Iran havde fattet interesse for kristendommen, og at han ikke længere betragtede sig som muslim. Ansøgeren har efter ankomsten til Danmark deltaget i en række forskellige kirkelige aktiviteter, såsom dåbsundervisning og gudstjenester, og han blev [i foråret] 2016 døbt. Ansøgerens forklaring om sine aktiviteter som kristen er understøttet af de fremlagte breve og af fra videoen fra ansøgerens dåb, der viser ham holde en tale i forbindelse med dåben. Ansøgeren har demonstreret et grundlæggende kendskab til kristendommen og har forklaret, at han også fremadrettet ønsker at leve åbent som kristen, og at han siden sin konversion har delt materiale om kristendommen på sin åbne Facebook profil og forsøgt at omvende andre til den kristne tro, hvilket han også fremover anser det for sin pligt at gøre. Flygtningenævnet finder efter oplysningerne om forholdene for kristne konvertitter i Iran herefter, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han som følge af sin konversion ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Iran 2018/118/FAM
