Nævnet stadfæstede i april 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar fra Iran. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgerne er etnisk kurdere og yarsan af trosretning fra […] i Kermanshah, Iran. Den mandlige ansøger har haft politisk aktivitet for partiet Komola. Ansøgerne har som asylmotiv henvist til, at de frygter at blive fængslet eller henrettet af de iranske myndigheder, fordi den mandlige ansøger har været politisk aktiv. Den mandlige ansøger har til støtte herfor oplyst, at han tog til Irak i 2010 for at besøge sin bror, [R], der var politisk aktiv for partiet Komola. Efterfølgende besluttede den mandlige ansøger sig ligeledes for at udføre politiske aktiviteter for Komola. Han var en del af en celle, og han havde til opgave at afhente politisk materiale og videregive dette materiale til de andre medlemmer fra cellen. Han udførte disse aktiviteter fire-seks gange hvert år i perioden fra 2010-2015. Den mandlige ansøger videregav også Kalashnikov-geværer to-tre gange. I 2012 blev den mandlige ansøger, hans bror, [M], og deres far opsøgt af efterretningstjenesten, som tilbageholdt dem. Under tilbageholdelsen blev de afhørt om [R]s aktiviteter. Den mandlige ansøger og [M] blev løsladt efter to-tre dage, og faren blev løsladt efter en-to uger. I de følgende otte måneder udførte den mandlige ansøger ingen politiske aktiviteter, hvorefter han genoptog aktiviteterne. I 2015 blev en af aktivisterne, [F], fra den mandlige ansøgers celle, anholdt af efterretningstjenesten. Herefter tog den mandlige ansøger ophold i byen […], og han bad den kvindelige ansøger om at tage ophold hos hendes familie. Efterfølgende fik den mandlige ansøger at vide, at familiens bopæl var blevet opsøgt af efterretningstjenesten, som spurgte efter ham, og at efterretningstjenesten i den forbindelse tilbageholdt den mandlige ansøgers far og bror, [B]. Ansøgerne flygtede herefter til Irak, hvor de opholdt sig i tre måneder, forinden de rejste til Europa. I Irak var der en person, der udgav sig for at være medlem af Komola, fordi han havde til hensigt at slå den mandlige ansøger ihjel. Den kvindelige ansøger har henvist til den mandlige ansøgers konflikt. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgernes forklaringer om deres asylmotiv til grund, idet de fremstår som konstrueret til lejligheden og utroværdige. Flygtningenævnet har herved i forhold til den mandlige ansøger lagt vægt på, at han på flere væsentlige punkter har forklaret udbyggende og divergerende. Der er herved taget hensyn til den mandlige ansøgers begrænsede skolegang. Ansøgeren har således under samtalen hos Udlændingestyrelsen [i efteråret] 2016 forklaret, at det beroede på hans formodning, at [F] fra ansøgerens celle havde angivet ansøgerens navn til efterretningstjenesten, mens ansøgeren under samtalen [i vinteren] 2017 har oplyst, at efterretningstjenesten under tilbageholdelsen af ansøgerens far og bror [B] fortalte, at det var [F], som havde angivet ansøgerens navn til efterretningstjenesten. Dette skulle ansøgeren være blevet bekendt med, inden han udrejste af Irak. Ansøgeren har endvidere først for nævnet forklaret om sin deltagelse i aktiviteter for Komola i Danmark, som begyndte helt tilbage i 2016, hvilket er væsentligt i forhold til hans asylmotiv. Ansøgeren har endvidere forklaret forskelligt om tidspunktet for tilbageholdelsen af ham, hans far og bror [B], som også er en central oplysning i forhold til ansøgerens asylmotiv. Han har under samtalen [i foråret] 2016 forklaret, at det skete 1½ år efter, han startede på sin aktivitet for Komola, som ansøgeren på det tidspunkt angav til 2009. Under samtalen [i efteråret] 2016 har ansøgeren forklaret, at han startede sine aktiviteter i [foråret] 2010 ca. en måned efter, han kom hjem fra sit besøg hos broren [R] i Komolas hovedkvarter i Irak, og at tilbageholdelsen skete i 1391, svarende til [efteråret] 2012. Under samtalen [i vinteren] 2017 har ansøgeren forklaret, at han ikke ved, om han blev tilbageholdt i 1391 eller 1390. Den omstændighed, at ansøgeren har det svært med tidsangivelser, kan ikke føre til en anden vurdering, idet ansøgeren på andre punkter har afgivet præcise oplysninger, herunder om tidspunkterne for modtagelsen af oplysningerne om anholdelsen af hans ven [F], meddelelserne fra hans kone og familie og senere udrejse. Han har i øvrigt under flere samtaler hos Udlændingestyrelsen oplyst, at han overvejede, om han ville gå ind i arbejdet for Komola i en måned, efter han kom hjem fra besøget hos broren i Irak, og at han stoppede sine aktiviteter i 8 måneder efter den første tilbageholdelse. Ansøgeren har først for nævnet oplyst, at han bygger det på, at han stoppede med aktiviteterne midt i 1391 og startede igen i 1392, selv om han under samtalen hos Udlændingestyrelsen [i foråret] 2016 angav, at han ikke kunne angive hverken måned eller årstal på, hvornår han stoppede sin aktivitet og startede igen. Ansøgeren har herudover forklaret forskelligt om, hvor mange gange han modtog materiale fra sin bror [R]. Under samtalen [i vinteren] 2017 oplyste ansøgeren, at han modtog materiale fra broren [R] 2-3 gange, mens han for nævnet har forklaret, at han fik udleveret materiale fra broren 7-9 gange, og at broren [R] afleverede det til ansøgeren hjemme på familiens bopæl de første gange, mens de to de øvrige gange mødtes i et øde bjergområde ved grænsen. Ansøgeren har desuden forklaret forskelligt om, hvornår hans far blev løsladt efter den første tilbageholdelse. Under samtalen [i foråret] 2016 har ansøgeren oplyst, at faren blev løsladt efter en uge, mens ansøgeren under samtalen [i vinteren] 2017 har forklaret, at faren blev løsladt efter to uger. Nævnet har endvidere lagt vægt på en række forhold, som nævnet finder påfaldende. Det drejer sig om den omstændighed, at ansøgeren mødte op hos Komolas hovedkvarter i Irak for at opsøge sin bror uden forudgående aftale og herefter fik lov til at deltage i 4 møder i hovedkvarteret i løbet af to uger. Dette stemmer ikke overens med de foreliggende baggrundsoplysninger, herunder Udlændingestyrelsens rapport ”On Conditions for Iranian Kurdish Parties in Iran and KRI, Activities in the Kurdish Area of Iran, Conditions in Border Area and Situation of Returnees from KRI to Iran”, udgivet 30. september 2013. Det drejer sig endvidere om den omstændighed, at ansøgerens bror [M] også i 2015 er flygtet fra de iranske myndigheder og har søgt asyl i Sverige, men ansøgeren ved intet om baggrunden herfor, da han ikke har spurgt ham om det. Det samme gælder i forhold til, at ansøgeren ikke har kendskab til baggrunden for, at hans svoger og svigerinde efter at være indrejst i Danmark 8 dage efter ansøgeren og hans ægtefælle har søgt om asyl på trods af, at det af deres sagsakter fremgår, at asylmotivet for ansøgerens svoger også drejer sig om politiske aktiviteter for Komla. Hertil kommer, at ansøgeren gennem samtaleforløbet skiftevis har betegnet sig selv som sympatisør/aktivist for og decideret medlem af partiet Komola og uden at kunne redegøre nærmere for forskellen herpå. Nævnet har i forhold til den kvindelige ansøgers forklaring i øvrigt lagt vægt på, at det fremstår bemærkelsesværdigt, at hun ikke skulle have kendskab til sin families politiske aktiviteter, som hendes bror, [B], har oplyst om ved sin samtale hos Udlændingestyrelsen [i foråret] 2016, herunder at hendes far og søster i [foråret] 2015 før hendes udrejse blev tilbageholdt af efterretningstjenesten i anledning af brorens og søsterens politiske aktiviteter i forbindelse med en nytårsfest, ligesom den kvindelige ansøger heller ikke har kendskab til, at hendes familie efter hendes og broren [B]s udrejse er blevet opsøgt af efterretningstjenesten. Nævnet bemærker, at den mandlige ansøger ikke alene ved sin deltagelse i de beskrevne aktiviteter for Komola i Danmark har profileret sig i en sådan grad i forhold til de iranske myndigheder, at han af den grund vil være udsat for asylbegrundende forfølgelse ved en tilbagevenden til Iran. Efter det anførte finder Flygtningenævnet efter en samlet vurdering ikke, at ansøgerne har sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse eller for at blive udsat for dødsstraf, tortur eller anden umenneskelig eller nedværdigende behandling. Betingelserne for opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, og stk. 2, er herefter ikke opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelser.” iran/2018/116/CMA
