Nævnet stadfæstede i marts 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger samt fra Iran. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder fra Kermanshah, Iran. Ansøgeren er født shia-muslim, men er efter sin indrejse i Danmark konverteret til kristendommen. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter, at han vil blive henrettet af de iranske myndigheder, idet han er anklaget for at have ødelagt en koran og været i besiddelse af et ulovligt våben. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv forklaret, at han flyttede hjemmefra, da han var 15 år, idet han ikke ønskede at være muslim og derfor blev smidt ud af huset af sine forældre. I 2012, da ansøgeren var 22 år, tog han på sin mors opfordring tilbage til familiens bopæl i [landsbyen A]. På det tidspunkt betragtede ansøgeren sig som kristen og håbede på, at familien ville acceptere dette. Den [foråret 2012] tog ansøgeren i byen med sine venner, hvor de drak alkohol. Da han vendte hjem, kom han i konflikt med sin bror, [B], som kaldte ham vantro og uren. Konflikten udviklede sig til et slagsmål, hvorefter ansøgeren rev en koran over. Broren begyndte at skyde efter ansøgeren, mens denne løb ud af huset. Senere fik ansøgeren at vide, at hans bror havde oplyst myndighederne om episoden, herunder at ansøgeren havde ødelagt en koran, og at våbnet tilhørte ansøgeren. Familiens bopæl blev efterfølgende opsøgt mange gange af myndighedspersoner og politiet, hvor der blev spurgt efter ansøgeren. Ansøgeren har videre som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter, at han vil blive slået ihjel af de iranske myndigheder, idet han allerede i Iran begyndte at interessere sig for kristendommen og er konverteret i Danmark. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han blev introduceret til kristendommen af sin ven, [C], som var præst udenfor arbejdspladsen. Han mødte [C] på sit arbejde i byen [E] i Iran. Ansøgerens interesse for kristendomen steg, da han lærte mere om denne religion fra bøger og samtaler med præsten, ligesom han deltog i møder, der omhandlede læring om kristendommen via film og bøger. Ansøgeren, præsten og to andre personer begyndte at mødes jævnligt. De mødtes både hos ansøgeren og andre steder, hvor de udøvede kristne aktiviteter. Ansøgeren missionerede for kristendommen ved at udbrede det kristne budskab til sine bekendte. I [efteråret 2015] blev ansøgerens bopæl opsøgt af myndighederne, hvor præsten blev anholdt. Dagen efter udrejste ansøgeren af Iran. Under opholdet i Danmark har ansøgeren udført en række kristne aktiviteter. Ansøgeren er blevet døbt [efteråret 2016] i Danmark. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet forklaringen forekommer divergerende, udbyggende og konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet bemærker indledningsvis, at ansøgeren, der læser og skriver på farsi og har gennemgået ni års skolegang, alene har udfyldt asylskemaet med en ganske overordnet beskrivelse af asylmotivet og uden at nævne den angivelige konflikt med sin storebror, og at han i den forbindelse ødelagde en koran. Flygtningenævnet bemærker hertil, at ansøgeren i asylskemaet nævner, at han gik i en kirke i Kermanshah, hvor han efter sin forklaring ikke har boet, siden han var 15 år. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at ansøgeren til oplysnings- og motivsamtalen detaljeret forklarede, at han og tre andre lejede et hus alene for at mødes og tale om kristendommen, mens ansøgeren til asylsamtalen forklarede, at han lejede huset, og at han også boede der, og at [C] hjalp ham med huslejen. Ansøgeren har endvidere til oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at han – efter at [B] angiveligt havde affyret skud mod ham – ringede til sin mor fire dage efter, at han var ankommet til [E], mens han til asylsamtalen forklarede, at hans mor ringede til ham samme aften, som [B] skød efter ham. Ansøgeren har endvidere til oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at myndighederne opsøgte hans mors bopæl tre til fire gange ca. 14 dage efter episoden og spurgte efter ham, og det var fire år siden, at myndighederne sidst havde været der, mens han til asylsamtalen forklarede, at myndighederne var forbi hans mors husstand i forbindelse med konflikten mere end 20 til 30 gange, senest for to måneder siden. Foreholdt denne divergens forklarede ansøgeren, at han misforstod Udlændingestyrelsens spørgsmål og troede, at der blev spurgt til, hvor mange gange myndighederne generelt havde opsøgt hans mors bopæl siden 2012. Foreholdt videre, at han tidligere under samtalen forklarede, at myndighederne havde opsøgt hans mors bopæl 20 til 30 gange efter, at han forlod Iran, forklarede ansøgeren, at det var en misforståelse, idet myndighederne havde opsøgt hans mors bopæl tre gange fysisk, efter at han forlod Iran, og 20 til 30 gange fra 2012, og indtil han forlod Iran i 2015. Nævnet bemærker i den forbindelse, at det forekommer usandsynligt, at myndighederne fortsat skulle henvende sig til ansøgerens mors bopæl henset til, at ansøgeren ikke har boet hjemme hos hende, siden han var 15 år gammel. Nævnet bemærker videre, at det forekommer påfaldende, at ansøgeren, der efter sin forklaring frasagde sig islam som 15-årig, fordi han troede på videnskaben, seks til syv år senere angiveligt blev interesseret i kristendommen, og – efter sin udbyggende forklaring til asylsamtalen – blev døbt i Iran. Nævnet finder det dertil påfaldende, at ansøgeren, der havde holdt sine møder med de tre andre hemmelige, skulle turde missionere for kristendommen i Iran. Flygtningenævnet finder vedrørende ansøgerens asylmotiv, der relaterer sig til hans konversion i Danmark, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han reelt er konverteret til kristendommen. Nævnet bemærker herved, at der ikke foreligger oplysninger, der støtter, at ansøgeren forud for sin dåb har deltaget i dåbsforberedende undervisning, og at han overfor Udlændingestyrelsen alene har demonstreret et begrænset kendskab til kristendommen. Det forhold, at ansøgeren har oprettet en facebook profil, der indeholder kristne billeder, kan ikke i sig selv føre til et andet resultat. Der er her herved lagt vægt på, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han med facebook profilen har profileret sig overfor de iranske myndigheder på en sådan måde, at dette kan begrunde asyl. Sammenfattende finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i reel og konkret risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran 2018/113/AZU
