Nævnet stadfæstede i april 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og sunnimuslim af trosretning fra Sarpol-e Zahab, Iran. Ansøgeren har ikke tidligere været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv, men ansøgeren har oplyst, at han efter sin ankomst til Danmark er blevet medlem af KDPI i Danmark. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved tilbagevenden til Iran frygter at blive fængslet eller henrettet af de iranske myndigheder, idet ansøgeren blev beskyldt for at være bindeled mellem KDPI og sin far samt tidligere arbejdsgiver. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han er født i Irak, men flyttede til Iran sammen med sin familie, da han var et eller to år gammel. Ansøgerens far blev kort efter fængslet af de iranske myndigheder. Faren var fængslet i otte år på baggrund af et billede, han havde fået taget sammen med et højtstående medlem af KDPI. Faren blev på den baggrund anklaget for at have forbindelser til KDPI. Både under og efter farens fængsling, blev ansøgerens families bopæl ransaget flere gange af myndighederne. Ansøgeren blev tillige opsøgt og afhørt gentagne gange af myndighederne, idet de ønskede oplysninger om ansøgerens far og familie. Ansøgerens familie flyttede fra [by] til Sarpol-e Zahab for at skjule sig for myndighederne, men efter nogle måneder henvendte myndighederne sig på familiens bopæl og fortalte, at familien fortsat var under opsyn. Ansøgeren blev ansat som bogholder i 2012 eller 2013 hos en mand ved navn [A]. En dag i [efteråret] 2015 blev ansøgeren anholdt sammen med [A] søn, mens de var i gang med at udføre arbejde tæt ved grænsen til Irak. De var fængslet i syv dage, og ansøgeren blev afhørt vedrørende [A] formodede politisk aktiviteter. Ansøgeren blev løsladt mod kaution og tog hjem til [A]. En time senere fik de besked fra ansøgerens mor om, at myndighederne havde været på bopælen for at anholde ansøgeren. Ansøgeren udrejste på denne baggrund af Iran. Ansøgerens familie er flere gange blevet opsøgt af myndighederne efter ansøgerens udrejse. Ansøgeren har videre henvist til, at han efter sin ankomst til Danmark er blevet bekendt med, at hans far var medlem af KDPI. Ansøgeren har desuden oplyst, at han efter sin ankomst til Danmark er blevet indmeldt i KDPI i Danmark af sin farbror. Ansøgeren har aktivt deltaget i politiske møder samt demonstrationer. Endelig har ansøgeren lagt oplysninger om sine politiske aktiviteter på Facebook. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit oprindelige asylmotiv til grund. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren på centrale punkter har forklaret udbyggende og divergerende. Ansøgeren har forklaret udbyggende om, at han selv har været tilbageholdt. Ansøgeren har således i sit asylskema, som indeholder en række detaljer om hans asylmotiv, ikke oplyst at han selv havde været tilbageholdt af myndighederne i Iran. I oplysnings- og motivsamtalen har han forklaret, at han blev tilbageholdt i en uges tid i [efteråret] 2015 kort før sin udrejse af Iran. Ansøgeren har forklaret divergerende om, hvorvidt han under afhøringer har givet de iranske myndigheder oplysninger om de anklager, myndighederne fremsatte mod ansøgerens arbejdsgiver, [A]. Ansøgeren har således under oplysnings- og motivsamtalen [sommeren] 2016 forklaret, at han blev truet til at komme med svar på anklagerne, mens han under gensamtalen [foråret] 2017 har forklaret, at han svarede, at han ikke vidste hvad myndighederne talte om. Disse forhold svækker ansøgerens generelle troværdighed. Det kan ikke på det foreliggende grundlag antages, at der har været tale om tolkeproblemer under ansøgerens samtaler hos Udlændingestyrelsen. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har fremsat bemærkninger i forbindelse med oversættelsen af referaterne af oplysnings- og motivsamtalen og gensamtalen, og at han har bekræftet, at han har forstået tolken. Ansøgeren har ikke afgivet forklaring i Flygtningenævnet, og nævnet kan derfor ikke lægge til grund, at det er ansøgeren, der ses på billeder fra en demonstration i Danmark til støtte for KDPI, at det er ansøgerens Facebookprofil, billederne er offentliggjort på, eller at ansøgeren som følge af aktiviteter i Danmark for KDPI har påkaldt sig de iranske myndigheders opmærksomhed. Oplysningerne om hans sur place asylmotiv kan derfor heller ikke lægges til grund. På denne baggrund har ansøgeren ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for konkret, individuel forfølgelse, eller at han risikerer dødsstraf, tortur, anden umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Betingelserne for opholdstilladelse i udlændingelovens § 7, stk. 1, og stk. 2, er herefter ikke opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2018/108/CABV
