Nævnet meddelte i april 2018 opholdstilladelse (K-status) til et ægtepar fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgerne er etniske kurdere og ateister fra [en by i] Iran. Den mandlige ansøger har været medlem af partiet Komolah i starten af 2013 (1392). Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive dræbt af de iranske myndigheder, som følge af, at han har været med i en politisk gruppe, samt fordi han er ateist. Han har til støtte herfor oplyst, at han begyndte at interessere sig for partiet Komalah i starten af 2013 (1392). Ansøgerens ven [B], der var medlem af Komolah-partiet, introducerede ham herfor. Omkring [sommeren 2013] (2. og 3. måned 1392) begyndte ansøgeren at uddele foldere og materiale for Komolah-partiet. Han uddelte herefter foldere og materiale i ca. 2 år. Det varierede, hvor ofte han uddelte foldere, men han gjorde det ca. 1-2 gange om måneden. Ansøgeren uddelte folderne, når han var på arbejde fra den myndighedsbil, som han benyttede som chauffør for firmaet ”Edara Mukaberat”. En dag, hvor ansøgeren var på arbejde, blev han kontaktet af sin bror [S], som fortalte ham, at nogle personer fra myndighederne havde været forbi deres bopæl. De omhandlede personer havde spurgt efter ansøgeren og taget nogle identifikationspapirer med, ansøgerens foldere samt ansættelsespapirer. De sagde til ansøgerens bror, at hvis ansøgeren kom, så skulle ansøgeren henvende sig til dem. Ansøgeren forsøgte herefter uden held at få kontakt til sin ven, [B]. Han formoder, at [B] er blevet arresteret. Ansøgeren snakkede med sin bror igen og fik arrangeret, at han kunne mødes med sin kone, så de kunne rejse ud af Iran sammen. Ansøgers bror er efterfølgende blevet tilbageholdt af myndighederne i to døgn. Han blev tortureret og spurgt ind til ansøger. Ansøgers familie er også blevet truet telefonisk to yderligere gange efter hans udrejse, hvor efterretningstjenesten har truet med at hans familie vil blive udsat for chikane og blive arresteret, hvis de ikke udleverede ansøgeren til dem. Den kvindelige ansøger har som asylmotiv henvist til, at hun frygter at blive dræbt af de iranske myndigheder som følge af, at hendes mand har været med i en politisk gruppe. Ansøgeren har også i advokatens indlæg af [fra foråret 2016] som nyt asylmotiv henvist til, at hun er konverteret til kristendommen. Hun har til støtte herfor oplyst, at hendes ægtefælle begyndte at interessere sig for partiet Komolah efter at have talt med sin ven, [B]. Ansøgeren kendte ikke [B]. Ansøgerens ægtefælle uddelte foldere ca. 1-2 gange om måneden, hvilket hun først fik kendskab til, før hun ankom til Tyrkiet. En dag kom myndighedspersoner hjem til ansøgerens bopæl for at lede efter hendes ægtefælle. Ansøgeren var ikke selv til stede på bopælen, idet hun var hos sine forældre. Hendes svoger, [S], kom hen til hende. Han var bange og sagde, at de skulle hurtigt afsted derfra. Han sagde, at hendes ægtefælles liv var i fare. [S] havde fortalt ansøgerens ægtefælle, hvad der var sket, og han fik herefter arrangeret med sin bror og en ven, at de kunne udrejse af Iran sammen. Ansøgerens ægtefælle ringede efterfølgende til sin far, som fortalte, at [S] var blevet taget med af myndighedspersonerne i to dage. Hun tror, at han blev tortureret, men ikke at der var tale om voldsom tortur. Ansøgerens familie har ikke oplevet problemer, som følge af hendes og hendes ægtefælles udrejse. Hendes svigerfar har haft nogle problemer med, at myndighederne holder øje med svigerfaren og aflytter hans telefon. Flygtningenævnet kan ikke lægge den mandelige ansøgers forklaring om sit asylmotiv til grund. Nævnet har ved denne vurdering lagt vægt på, at ansøgerens forklaring overordnet set må anses for utroværdig. Det må således have formodningen imod sig, at ansøgeren har medbragt fortroligt Komola-materiale i en kuvert, der samtidig bar Komolas logo. Ligeledes har det formodningen imod sig, at ansøgerens bror angiveligt løslades efter to dage, og ansøgerens familie derudover ikke har oplevet problemer med myndighederne, hvis ansøgeren af myndighederne blev mistænkt for at have en relation til Komola. Nævnet har ligeledes lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvor han placerede løbesedlerne, idet han til Udlændingestyrelsen har oplyst, at de skulle placeres i de relevante byer inde i byen i et hjørne af centrum, mens han under nævnsbehandling har forklaret, at materialet skulle placeres fem kilometer uden for byerne. Yderligere har nævnet lagt vægt på, at ansøgeren til Udlændingestyrelsen har oplyst, at han har talt med andre personer, som kender [B], og disse heller ikke vidste, hvor [B] var henne, mens han under nævnsbehandling har forklaret, at han ikke havde fælles bekendte med [B]. Nævnet finder herefter ikke, at den mandlige ansøger, har sandsynliggjort, at han på baggrund af det påberåbte asylmotiv ville risikere forfølgelse eller overgreb efter udlændingelovens § 7 ved en tilbagevenden til hjemlandet. Den kvindelige ansøger har udover at påberåbe sig konsekvensstatus i forhold til den mandlige ansøgers asylmotiv, særskilt påberåbt sig, at hun risikerer forfølgelse som følge af, at hun er konverteret til kristendommen. Nævnet finder ikke holdepunkter for at tilsidesætte den kvindelige ansøgers konversion. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har deltaget i kristne aktiviteter lang tid før, at sagen blev afgjort i Udlændingestyrelsen. Nævnet har lagt vægt på, at den kvindelige og den mandlige ansøger uafhængigt af hinanden og ikke i hinandens påhør har forklaret overensstemmende om, hvordan den kvindelige ansøger praktiserer sin kristne tro, herunder med en detaljeret forklaring om, hvordan hun dagligt beder til Gud. Nævnet har endvidere i den sammenhæng lagt vægt på, at ansøgeren under nævnsmødet har demonstreret kendskab til kristendommen og har forklaret overbevisende om den proces, der førte til hendes konversion. Nævnet finder herefter, at ansøgerens konversion må anses for reel, og at ansøgeren vil fastholde og leve offentligt med sin kristne tro, hvis hun skal vende tilbage til Iran. På den baggrund finder Flygtningenævnet, at ansøgeren som tidligere muslim vil risikere forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 ved en tilbagevenden til Iran. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Som en konsekvens heraf finder nævnet, at den mandlige ansøger skal meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 som medfølgende ægtefælle til den kvindelige ansøger.” Iran 2018/107/smla
