Nævnet stadfæstede i april 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlige statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk perser og tidligere muslim af trosretning fra Kermanshah, Iran. Ansøgeren konverterede til kristendommen i 2016. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter 15 års fængsel, idet han har en konflikt med [A], som er ansvarlig for Haydarieh. Endvidere frygter ansøgeren, at han bliver henrettet som følge af sin konvertering til kristendommen. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at han havde en succesfuld guldforretning. Ansøgeren blev stoppet af [A] ved en vagtpost, kort efter han havde reklameret for sin guldforretning i avisen Bakhtar. I en periode på 4-5 måneder blev ansøgeren stoppet gentangende gange af Haydarieh. Ansøgeren blev bedt om at betale penge til renovation af Haydarieh. Ansøgeren har videre oplyst, at han på sin fødselsdag [i sommeren] 2015 kørte med sin kæreste i sin bil, hvor de stoppet af Haydarieh. Ansøgeren skændtes med personerne fra Haydarieh, men kørte derefter videre. Omkring en uge efter blev ansøgerens forretning opsøgt af myndighederne. Myndighederne ransagede ansøgerens forretning som led i kontrol af illegal import. Myndighederne konfiskerede i den forbindelse 246 gram guld, som var ulovligt importeret. Ansøgerens far fortalte ansøgeren, at [A] havde anmeldt forretningen. [I slutningen af] 2015 var der en demonstration, hvor ruderne på en nærliggende bank blev smadret. Ansøgeren blev i den forbindelse opsøgt af personer fra Haydarieh. Ansøgeren følte sig truet og trak derfor en pistol, hvorefter personerne forlod stedet. Omkring 20-25 minutter efter ringede ansøgerens mor og oplyste, at politiet havde opsøgt ansøgerens bopæl. Samme dag flygtede ansøgeren til Golestan, hvor han opholdte sig i fire dage. I de fire dage ansøgeren opholdte sig i Golestan, ringede faren til ansøgeren og oplyst, at det ikke var lykkedes ham at løse problemet. Faren sagde, at ansøgeren skulle forlade Iran. Ansøgeren udrejste herefter. Efter ansøgerens udrejse, er hans familie blevet opsøgt to gange. Personerne ledte efter ansøgeren, men der skete ikke yderligere. Ansøgeren har yderligere oplyst, at der er afleveret tre sigtelser mod ham i hans forretning.Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sin konflikt med [A] og Haydarieh til grund, fordi ansøgeren på væsentlige punkter har forklaret divergerende og udbyggende, og fordi dele af ansøgerens forklaring ikke forekommer sandsynlig. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret udbyggende om den afpresning, ansøgeren angiveligt har været udsat for. Ansøgeren har til oplysnings- og motivsamtalen ikke forklaret om, at han blev udsat for afpresning, mens han til asylsamtalen har forklaret, at han tre gange er blevet afkrævet penge, og at han betalte først 15 mio., derefter 6 mio., og at han til sidst nægtede at betale. Under nævnsmødet har han forklaret, at han ved fire lejligheder er blevet afkrævet 5 mio., 6 mio., 5 mio. henholdsvis 5 mio., og at han derudover flere gange er blevet afkrævet penge, hvor han har nægtet at betale. Derudover har ansøgeren forklaret divergerende om, hvorvidt han har fået en dom på 15 års fængsel. Til oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren forklaret, at han frygtede at blive sendt i fængsel i 15 år på grund af anklagerne mod ham. Til asylsamtalen har ansøgeren forklaret indledningsvis, at han havde fået en dom på 15 års fængsel, mens han senere i samtalen har forklaret, at der ikke er afsagt dom i hans fravær. Under nævnsmødet har ansøgeren forklaret, at der er afsagt dom. Endvidere har ansøgeren forklaret udbyggende om, hvem og hvad Haydarieh er, og om sin konflikt med sin egen familie. Flygtningenævnet har ligeledes lagt vægt på, at det ikke forekommer sandsynligt, at ansøgeren, der ikke havde våbentilladelse, altid gik rundt med våben, særligt henset til risikoen for at det blev opdaget, eftersom ansøgeren angiveligt adskillige gange var blevet stoppet og chikaneret af Haydarieh, der var tilknyttet Revolutionsgarden. I den forbindelse forekommer det ligeledes usandsynligt, at Haydarieh undersøgte og ransagede ansøgerens forretning og bil men aldrig ansøgeren personligt. Endvidere forekommer det usandsynligt, at ansøgeren valgte at trække sit våben mod Haydarieh, særligt henset til konsekvenserne herved sammenholdt med, at ansøgeren frem til det tidspunkt udelukkende var blevet udsat for afpresning, og at Haydarieh ikke forud herfor havde udsat ansøgeren for fysiske overgreb eller lign. Endelig har Flygtningenævnet lagt vægt på, hvordan ansøgeren har fremstået for nævnet, herunder at han har svaret afglidende på en række centrale spørgsmål. Flygtningenævnet tilsidesætter på den baggrund ansøgerens forklaring om sin konflikt med [A] og Haydarieh som konstrueret og utroværdig. Vedrørende den af ansøgeren påberåbte konvertering til kristendommen bemærker Flygtningenævnet indledningsvis, at i et tilfælde, hvor ansøgerens asylmotiv er frygt som følge af en konvertering, der har fundet sted efter udrejsen fra hjemlandet, er der anledning til at foretage en kritisk og indgående bedømmelse af troværdigheden af ansøgerens forklaring herom, herunder om tidspunktet for konverteringen, baggrunden for konverteringen og om følgerne af konverteringen. Ved vurderingen af den af ansøgeren påberåbte konvertering til kristendommen har nævnet endvidere lagt vægt på, at ansøgerens generelle troværdighed er svækket som følge af, at nævnet har tilsidesat ansøgerens forklaring om sit oprindelige asylmotiv. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at ansøgerens konvertering er reel, herunder således at det kan antages, at ansøgeren vil foretage kristne handlinger ved en tilbagevenden til Iran. Flygtningenævnet har herved særlig lagt vægt på, at ansøgeren ikke på overbevisende måde har kunnet redegøre nærmere for sine refleksioner over motivet for og konsekvenserne af konverteringen, herunder hvilken betydning kristendommen har haft for ansøgeren. Ved vurderingen af ansøgerens forhold har Flygtningenævnet lagt vægt på, at ansøgeren er en veluddannet person, som normalt må antages at være i stand til at opfatte og reflektere over, hvad han oplever, og være i stand til at gengive sine egne betragtninger herom. Flygtningenævnet har også lagt vægt på, at ansøgeren først for Flygtningenævnet har forklaret om sin dåb. Til oplysnings- og motivsamtalen [i sommeren] 2016 har ansøgeren forklaret, at han begyndte at gå i kirke omkring [foråret] 2016, at han undersøgte protestantismen, og at han overvejede at konvertere en gang i fremtiden, mens han til asylsamtalen [i foråret] 2017 bekræftede, at han var shiamuslim og undlod at oplyse, at han var blevet døbt [i slutningen af] 2016. Flygtningenævnet lægger således til grund, at ansøgerens deltagelse i gudstjenester og andre kristne aktiviteter er sket i et forsøg på at skabe sig et sur place-asylmotiv og uden at have baggrund i en reel religiøs overbevisning hos ansøgeren. Flygtningenævnet tilsidesætter på den baggrund ansøgerens forklaring om sin konvertering som konstrueret og utroværdig. Det forhold, at ansøgeren har oprettet en Facebook-profil, hvor ansøgeren har lagt opslag med kristent indhold og politiske budskaber mod det iranske regime, kan ikke i sig selv føre til, at ansøgeren, der må anses for ganske uprofileret ved sin udrejse, anses for at være i risiko for overgreb ved en tilbagevenden til Iran. Nævnet har herved lagt vægt på karakteren og omfanget af opslagene, herunder at opslagene ligeledes bærer præg af at være lagt op i et forsøg på at skabe sig et sur place-asylmotiv. Facebook-profilen fremstår således konstrueret til lejligheden. Endelig kan det forhold, at ansøgeren optræder med navn og billede i Bornholms Tidende, hvor det blandt andet fremgår, at han er flygtet fra Iran, og at han har søgt asyl i Danmark ikke føre til en ændret vurdering. Det er herefter Flygtningenævnets vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i reel risiko for umenneskelig behandling eller andre forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2018/104/FAM
