Nævnet meddelte i januar 2018 opholdstilladelse (K-status)]til en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk perser og ateist fra Teheran, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive fængslet og idømt en hård straf eller henrettet, fordi han er ateist og tidligere har siddet fængslet på grund af dette. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at han [i efteråret] 2014 blev anholdt af de iranske myndigheder på sin bopæl. Ansøgeren blev kørt til efterretningstjenestens kontor i Teheran, hvor han var tilbageholdt i 13 dage, hvor han blev afhørt og udsat for fysiske overgreb. Ansøgeren blev stillet for en dommer to gange. Anden gang blev det besluttet, at han skulle fængsles. Efter omkring et halvt år i Evin-fængslet blev ansøgeren [i foråret] 2015 løsladt på betingelse af, at han fremover meldte sig hos myndighederne hver mandag. Efter ansøgeren blev løsladt, deltog han en gang i et møde hos en ven for narkomaner på afvænning. Der deltog 20 til 30 personer, og det var et byrådsmedlem ved navn [B], der ledte mødet. Ansøgeren deltog, fordi hans ven [V] opfordrerede ham hertil. På mødet udtalte ansøgeren sig kritisk omkring religion og islam. Omkring 40 dage efter han var blevet løsladt, blev ansøgeren igen anholdt af myndighederne på sin bopæl. Han blev bragt til efterretningstjenestens kontor, hvor han var tilbageholdt i syv til otte dage, før han blev stillet for en dommer og på ny fængslet i Evin-fængslet. Efter omkring 20 dage i fængslet blev ansøgeren løsladt, da hans søster stillede kaution for hans løsladelse. Ansøgeren fik i forbindelse med løsladelsen at vide, at han ville blive indkaldt til et møde i retten fem måneder senere. Omkring én måned senere, [i efteråret] 2015, udrejste ansøgeren illegalt af Iran med hjælp fra en agent. Flygtningenævnet kan ikke lægge den del af ansøgerens forklaring til grund, der drejer sig om, at han inden udrejsen fra Iran har været tilbageholdt og udsat for overgreb fra de iranske myndigheders side. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgerens forklaring herom har været usandsynlig, upræcis og divergerende på centrale punkter, hvorfor forklaringen i det hele forekommer konstrueret til lejligheden. Nævnet skal indledningsvist bemærke, at ansøgeren ikke har været i stand til at give en rimelig forklaring på, hvorfor de iranske myndigheder cirka 6 år efter broren, [A’s], udrejse opsøgte ansøgeren, der igennem mange år havde levet uden at tilkendegive sin manglende tro offentligt, ligesom ansøgerens forklaring om, hvilke oplysninger myndighederne gav ham herom, og hvad de afhørte ham til, har været upræcis og overfladisk. Ansøgeren har videre forklaret divergerende med hensyn til, om myndighederne ransagede hans bopæl i forbindelse med anholdelsen, eller først mens han sad fængslet. Også med hensyn til, hvad der blev fundet, har ansøgeren forklaret divergerende med hensyn til, om de ingenting fandt, om de fandt en koran og nogle dokumenter, om de fandt et familiealbum, eller endeligt om de fandt en koran og billeder af ansøgeren og nogle af hans venner. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende med hensyn til, om han underskrev erklæringer i forbindelse med tilbageholdelserne og om antallet heraf, ligesom han har forklaret divergerende med hensyn til, om han efter tilbageholdelse nummer to blev løsladt på vilkår om meldepligt eller alene på betingelse af, at hans søster stillede kaution, har forklaringen været divergerende. Ansøgerens forklaring om, at han ytrede sig offentligt til et NA-møde om sin skepsis i forhold til Islam, er ikke sandsynlig set i lyset af, at der var et byretsmedlem til stede, og at hændelsen fandt sted efter, at ansøgeren i mange år havde undladt at gøre opmærksom på sin manglende tro. Nævnet har herved også lagt vægt på, at denne hændelse skulle have fundet sted kort efter, at ansøgeren var blevet løsladt med vilkår om meldepligt, og på et tidspunkt hvor han mente sig overvåget af myndighederne. Det er heller ikke sandsynligt, at myndighederne efter tilbageholdelse nummer to valgte at løslade ansøgeren set i lyset af, at han tidligere havde underskrevet en tilståelse, og at han havde forbrudt sig mod vilkåret om ikke på ny at udtale sig kritisk om Islam. Om den del af ansøgerens asylmotiv, der omhandler hans ateisme, skal nævnet bemærke, at ansøgerens forklaring om, at han er ateist, har været konsistent, ligesom han har forklaret på en overbevisende måde om de overvejelser, der førte til, at han i en længere årrække først stillede sig kritisk til Islam, og senere blev overbevist ateist. Forklaringen understøttes af den omstændighed, at broren, [A], i 2011, i det asylskema han udfyldte i forbindelse med sin asylsag, anførte, at hans bror [ansøgeren] var opmærksom på [A’s] synspunkter i relation til tro og ateisme, og at [ansøgeren] synes godt om dem. Flygtningenævnet lægger derfor til grund, at ansøgeren er ateist, og dermed, at han har frafaldet sin shiamuslimske tro. Ansøgeren har kort efter ankomsten til Danmark oprettet en Facebook profil, hvor han har delt materiale af ateistisk indhold. Han har videre oprettet tre blogs på en iransk hjemmeside, der faciliterer blogs. På disse blogs, der er oprettet i ansøgerens eget navn og med angivelse af hans fødselsdata, og at han stammer fra Teheran, har han delt en lang række ateistiske indlæg, tegninger og andet materiale, der primært stammer fra andre hjemmesider med ateistisk indhold. To af hans blogs er efterfølgende lukket ned af de iranske myndigheder med angivelse af, at indholdet er strafbart, ligesom han har modtaget flere truende kommentarer til indholdet. Henset hertil og til ansøgerens brors aktiviteter og profilering i forhold til de iranske myndigheder, finder nævnet ikke, at det kan udelukkes, at ansøgeren ved sine aktiviteter efter udrejsen, er kommet i de iranske myndigheders søgelys som ateist og dermed modstander af den iranske styreform, og at han derfor ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse, hvorfor han meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Iran/2018/1/JAH
