iran201796

Nævnet stadfæstede i marts 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og sunni-muslim af trosretning fra Eslamabad-e Gharb i Kermanshah-provinsen, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af religiøse foreninger eller organisationer. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter livsvarigt fængsel eller henrettelse af de iranske myndigheder, fordi han i Iran har udført politiske aktiviteter for Kurdish Democratic Party of Iran (KDPI). Ansøgeren og hans ven, [V], blev i [sommeren] 2015 opsøgt af fire personer fra KDPI på ansøgerens families frugtplantage. De fire personer fortalte ansøgeren og vennen om KDPI. Personerne fra KDPI bad ansøgeren og vennen om at udføre politiske aktiviteter for partiet, hvilket de begge accepterede. Et par dage efter blev ansøgeren opsøgt i [en by i Kermanshah-provinsen] af en mand fra KDPI ved navn [M], som fortalte ansøgeren, at han havde placeret nogle løbesedler om KDPI bag et træ i byen, og at ansøgeren skulle afhente og uddele løbesedlerne i lokalområdet. Halvandet døgn efter mødet i [en by i Kermanshah-provinsen] hentede ansøgeren og [V] løbesedlerne, og de uddelte løbesedlerne i landsbyerne [L1] og [L2]. Ansøgeren uddelte igen løbesedler om KDPI i [L1] i [sommeren eller efteråret] 2015. Den [i efteråret] 2015 var ansøgeren i Kermanshah i forbindelse med sit arbejde. Ansøgeren blev kontaktet af sin far, som bad ansøgeren om at destruere sit simkort og kontakte sin familie. Ansøgeren kontaktede derefter sin mor, som fortalte, at de iranske myndigheder havde fundet politisk materiale ved en ransagning af ansøgerens værksted. Ansøgeren udrejste herefter af Iran natten mellem den [i efteråret] Ansøgeren har endvidere som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive slået ihjel af sin fætter, [F1]s, familie og fætterens ægtefælle, [Æ]s, familie, idet han har haft en affære med sin fætters ægtefælle. Ansøgeren indledte i [foråret eller sommeren] 2014 en affære med sin fætters ægtefælle. I [foråret eller sommeren] 2015 blev ansøgerens affære afsløret af sin anden fætter, [F2]. Ansøgeren flygtede herefter til sin families frugtplantage, men ansøgeren flyttede hjem igen i [sommeren] 2015, fordi hans far fortalte ham, at faderen havde løst familieproblemerne grundet affæren. 15 dage efter ansøgerens hjemkomst blev hans families bopæl beskudt af ukendte personer. Derudover blev ansøgeren truet af fætterens ægtefælles familie. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund, idet forklaringen har fremstået udbyggende, modstridende og konstrueret til lejligheden. Ansøgeren har forklaret, at ingen i hans familie har været politisk aktive, og at familien ikke har deltaget i de kurdiske højtider. Ansøgeren havde ikke selv på nogen måde været politisk aktiv forud for, at han i [sommeren] 2015 tilfældigt mødte fire mænd fra KDPI, da ansøgeren sammen med en ven var ved at vande i ansøgerens fars frugtplantage. Flygtningenævnet finder det under disse omstændigheder bemærkelsesværdigt, at ansøgeren umiddelbart accepterede at udføre ikke nærmere definerede opgaver for KDPI. Ansøgeren har forklaret, at han kort tid efter i sin landsby blev mødt af en mand fra landsbyen, der gav sig til kende ved hjælp af det aftale kodeord, og at ansøgeren herefter to gange modtog løbesedler fra KDPI, som ansøgeren uddelte, uden at opleve at være blive afsløret. Ansøgeren har forklaret, at han uddelte samtlige løbesedler, men at myndighederne desuagtet den [i efteråret] 2015 fandt politisk materiale fra KDPI i en skrivebordsskuffe på det figenpakkeri, som ansøgeren ejede og drev. Ansøgeren har i asylansøgningsskemaet oplyst, at han antog, at det politiske materiale var anbragt af nogen med fjendtlige intentioner. Under oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren forklaret, at han ikke vidste, hvem der havde plantet materialet, men at han antog, at det kunne være politiet, der vidste, hvad ansøgeren havde gjort. Under asylsamtalen har ansøgeren derimod udbyggende forklaret, om en alvorlig konflikt, der udsprang af ansøgerens affære med en fætters hustru. Denne affære var blevet afsløret i [foråret eller sommeren] 2015, og dette havde ledt til, at der var blevet skudt på ansøgerens families hus. Det var under asylsamtalen ansøgerens formodning, at det var fætterens familie, der havde anbragt det politiske materiale. Ansøgeren har fremlagt en erklæring, der angiveligt er afgivet af KDPI’s kontor i Paris. Under henvisning til ansøgerens forklaring om erklæringens fremkomst, finder nævnet ikke, at det fremlagte støtter ansøgerens forklaring om sine aktiviteter for KDPI. Ansøgeren blev under oplysnings- og motivsamtalen foreholdt, at det fremgik af visumregistret, at han forud for indrejsen i Danmark havde søgt visum til et Schengenland. Ansøgeren forklarede da, at der måtte være tale om noget ansøgerens far havde foretaget sig på grund af konflikten med fætterens familie. I forbindelse med nævnets behandling af sagen, har Udlændingestyrelsen fremlagt en visumansøgning som ansøgeren har indgivet på den tyske ambassade i Teheran den [i efteråret] 2015. Visumansøgningen bærer ansøgerens fingeraftryk. Ansøgeren har afvist at have kendskab til denne ansøgning, og han har forklaret, at det er korrekt, at han var i Teheran forud for [i efteråret] i 2015, men at dette alene var for at undersøge mulighederne for at eksportere figner. Flygtningenævnet finder, at ansøgerens forklaring herom er særdeles utroværdig. Det fremgår, at der den [i efteråret] 2015 blev givet afslag på visumansøgningen. Ansøgeren har forladt Iran kort tid herefter. Ud fra en samlet vurdering finder Flygtningenævnet herefter ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil risikere overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, eller forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2017/96/MGO