Nævnet stadfæstede i marts 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og sunni-muslim af trosretning fra Urmia, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive henrettet eller idømt minimum 10-15 års fængsel, fordi myndighederne mistænker ham for at være i opposition til det iranske styre, idet ansøgerens bror, [B], har været aktiv for Kurdish Democratic Party of Iran (KDPI), mens han boede i Iran. Broren udrejste i 2009 til Danmark, hvor han efterfølgende søgte asyl og fik opholdstilladelse som flygtning I [foråret] 2015 begyndte den kurdiske befolkning i Mahabad at demonstrere mod det iranske styre. Omkring 20 dage efter demonstrationens start, nærmere bestemt den [i foråret] 2015 var ansøgeren og hans ven, [V], i Mahabad for at aflevere tøj til en af ansøgerens kunder. Da de ville køre hjem, kørte de gennem området, hvor der blev demonstreret. Da de bemærkede, at politiet og efterretningsvæsnet fra flere byer var talstærkt tilstede, satte ansøgerens ven farten op, og dette ledte til, at de blev eftersat af i hvert fald en af efterretningstjenestens vogne, og under biljagten kørte ansøgerens ven galt. Det lykkedes ansøgeren at slippe væk, men ansøgerens ven blev anholdt af politiet. Ansøgerens ven angav sidenhen ansøgeren til de iranske myndigheder, og da ansøgeren fandt ud af, at han var blevet angivet, tog han ophold hos sin morbror i Urmia. Efterretningstjenesten opsøgte efterfølgende ansøgerens familie to-tre gange, idet de ledte efter ansøgeren. Ansøgerens far blev hentet ind til afhøring. Ansøgeren boede hos en farbror i nogen dage, og i [sommeren] 2015 udrejste ansøgeren til Tyrkiet. Efter ansøgerens udrejse har ansøgeren fået at vide, at efterretningstjenesten den [i vinteren] 2015 anholdte ansøgerens morbror, fordi han havde huset ansøgeren under flugten. Ansøgerens morbror blev løsladt den følgende dag. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund. Ansøgeren er en del af en kurdisk familie fra det nordlige Iran. Ansøgerens otte år ældre bror flygtede i 2009 fra Iran og opnåede i 2010 opholdstilladelse i Danmark i henhold til udlændingelovens § 7, stk. 1. Det fremgår af ansøgerens brors asylsag, at broren sympatiserede med KPDI, og at han udførte forskellige mindre opgaver for partiet. Ansøgerens bror flygtede, efter, at myndighederne havde fundet noget partimateriale, som han havde efterladt i farens bil. Det fremgår af ansøgerens forklaring, at myndighederne i månederne efter ansøgerens brors flugt ledte efter broderen, og at ansøgerens far flere gange blev afhørt. På grundlag af ansøgerens forklaring må det imidlertid lægges til grund, at myndighederne herefter ikke har vist særlig interesse for ansøgeren eller dennes familien. Flygtningenævnet finder på denne baggrund at måtte lægge til grund, at ansøgerens bror ikke blev anset som særligt profileret. Ansøgeren har på intet tidspunkt været politisk aktiv, og har på intet tidspunkt selv haft konflikter med de iranske myndigheder, ej heller i perioden efter brorens flugt. Flygtningenævnet finder at kunne lægge til grund, at ansøgeren den [i foråret] 2015 sammen med vennen [V] kørte til Mahabad for at aflevere noget tøj til en af ansøgerens kunder. Nævnet finder videre at kunne lægge til grund, at de på vejen hjem mødte en demonstration, og at politiet og efterretningsvæsnet på grund af demonstrationen var talstærkt til stede. Nævnet finder imidlertid, at ansøgerens forklaring om, at de valgte at køre væk fra stedet i stor fart, og i forlængelse heraf forsøgte at køre fra en eller flere patruljevogne, forekommer usandsynlig og dermed konstrueret til lejligheden. Det samme gælder ansøgerens forklaring om, at han efter et relativt voldsomt biluheld, der efterlod [V] bevidstløs, formåede at flygte fra stedet før patruljevognen nåede frem til uheldsstedet. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende vedrørende myndighedernes behandling af ansøgerens morbror. Ansøgeren har indledningsvis under samtalerne med Udlændingestyrelsen forklaret, at morbroren blev afhørt, men herefter løsladt uden betingelser. På et senere tidspunkt forklarede ansøgeren, at løsladelsen af morbroren var betinget af kaution. Ansøgeren har under samtalen med sin advokat fremlagt en tilsigelse. Det fremgår af tilsigelsen, at ansøgeren er indkaldt til afhøring den [i efteråret] 2016. Ansøgeren har under nævnsmødet forklaret, at tilsigelsen blev afleveret til hans familie omkring en uge forud for den [i efteråret] 2016. Under asylsamtalen, der fandt sted den [i efteråret] 2016, har ansøgeren oplyst, at han havde været i kontakt med sin familie i Iran ca. to dage forud for samtalen. Ansøgeren har ikke omtalt tilsigelsen under asylsamtalen. Ansøgeren har under nævnsmødet forklaret, at han først blev bekendt med eksistensen af tilsigelsen på et tidspunkt, der ligger efter, at han havde modtaget afslag på sin asylansøgning. Flygtningenævnet finder det bemærkelsesværdigt, og dermed utroværdigt, at ansøgerens familie ikke ved først given lejlighed oplyste ansøgeren om denne tilsigelse. Flygtningenævnet finder på denne baggrund i det hele at måtte forkaste den del af ansøgerens forklaring, der knytter sig til demonstrationen i Mahabad den [i foråret] 2015. Ansøgeren har endvidere under nævnsmødet forklaret, at såvel hans herboende bror og en søster herboende mand er politisk aktive i Danmark. Forespurgt om karakteren af familiemedlemmernes politiske aktiviteter, har ansøgeren ikke kunnet redegøre herfor. På denne baggrund finder dette ikke at kunne tillægges betydning. De generelle forhold for kurdere i Iran og den omstændighed, at ansøgeren må antages ikke at have aftjent værnepligt og er udrejst illegalt, kan ikke i sig selv medføre, at der er grundlag for at meddele ansøgeren opholdstilladelse. Flygtningenævnet finder på denne baggrund efter en samlet vurdering ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil risikere overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, eller forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2017/95/MGO
