Nævnet stadfæstede i marts 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: Ansøgeren er etnisk kurder og yarsan af trosretning fra […], Kermanshah, Iran. Ansøgeren har sympatiseret med Komala-partiet i Iran i perioden [vinteren] 2015 til [efteråret] 2015. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive udsat for overgreb, idet han har udført politiske aktiviteter i Iran. Ansøgeren har tillige henvist til, at han er deserteret fra militæret og er udrejst illegalt af Iran, hvilket øger risikoen for, at han bliver pågrebet og forfulgt. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at han har sympatiseret med Komala-partiet i Iran. Ansøgeren begyndte sit engagement i partiet, da en bekendt, [A], introducerede ham herfor. Ansøgerens politiske aktiviteter startede i [vinteren] 2015. Han har smidt materiale ind i folks haver, sat det på døre og mure samt skrevet slogans på mure og vejskilte. Ansøgeren udførte sine politiske aktiviteter sammen med en bekendt, [B]. [I efteråret] 2015 blev [B] anholdt. [A] fortalte ansøgeren om anholdelsen af [B] og forklarede, at hvis [B] angav ansøgeren til politiet, ville ansøgeren også blive taget og hurtigt angive andre fra partiet. Ansøgeren besluttede sig herefter for at forlade Iran. [I efteråret] befandt ansøgeren sig i Kermanshah på vej ud af Iran. Hans søster [C] ringede til ham og fortalte, at politiet havde været på familiens bopæl for at lede efter ham. Ansøgeren tog videre til Urmia og kontaktede en agent. Ansøgeren blev her ringet op af sin mor, der fortalte ham, at nogle personer, der var iklædt sort tøj, var kommet til familiens bopæl og havde taget ansøgerens far med. Ansøgeren formoder, at dette skete på grund af ansøgeren. Ansøgerens far har senere fortalt ansøgeren, at personerne, der havde taget ham med, havde spurgt efter ansøgeren. Ansøgeren har tillige henvist til, at han i Danmark har arbejdet videre for Komala-partiet via Facebook. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Ansøgeren har til oplysnings- og motivsamtalen [i foråret] 2016 oplyst, at han deserterede fra militærtjenesten i Kermanshah, fordi han blev fornærmet ved, at de fjernede hans overskæg, og at barberingen af overskægget var en hån for ham, idet overskægget var en nødvendig del af hans religion. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgeren under nævnsmødet fremtrådte uden overskæg. Flygtningenævnet har ved troværdighedsvurderingen lagt vægt på, at ansøgeren på centrale punkter har afgivet divergerende forklaringer under asylsagens behandling. Ansøgeren har således til oplysnings- og motivsamtalen oplyst, at han var medlem af Komala-partiet, hvorimod han til asylsamtalen [i efteråret] 2016 har oplyst, at han kun var sympatisør af partiet. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at denne divergens beroede på tolkeproblemer. Det fremgår således af oplysnings- og motivsamtalen, at ansøgeren taler flydende farsi, og at han ønskede, at en efterfølgende samtale skulle foregå på farsi eller den kurdiske gorani dialekt, ligesom det af referatet af asylsamtalen, der foregik på farsi, fremgår, at ansøgeren havde nogle korrigerende bemærkninger, der efter Flygtningenævnets opfattelse viser, at ansøgeren havde forstået tolkningen på farsi. Ansøgeren har endvidere til oplysnings- og motivsamtalen oplyst, at hans bopæl kun har været opsøgt af politiet en enkelt gang, og at hverken han eller hans familie siden da er blevet opsøgt. Han har derimod til asylsamtalen oplyst, at myndighederne har opsøgt ham syv gange i alt, hvoraf fire gange har været efter, at han forlod Iran. Det fremgår af et af ansøgeren for Flygtningenævnet fremlagt dokument [fra vinteren] 2017, der efter sit indhold er udstedt af en repræsentant fra Komala Party of Iranian Kurdistan Abroad Committee, at ansøgeren kommer fra en meget politisk aktiv familie, og at ansøgerens far i Komala-partiet var kendt som peshmerga. Såfremt denne oplysning i dokumentet kunne lægges til grund, finder nævnet det usandsynligt, at ansøgerens far – navnlig efter at ansøgeren selv blev politisk aktiv for Komala-partiet – aldrig har orienteret ansøgeren om sin egen politiske fortid, og at ansøgeren og faren aldrig talte om politik sammen. Det findes endvidere usandsynligt, at myndighederne – efter at have taget faren med som følge af ansøgerens forhold – efter det oplyste blot løslod faren uden yderligere følger. Nævnet finder det endvidere usandsynligt, at ansøgeren ikke har gjort noget for at finde ud af, hvad der er sket med [B] og [A] efter ansøgerens udrejse, idet ansøgeren uden risiko findes at have haft mulighed herfor i hvert fald ved at spørge [D], som ifølge ansøgerens forklaring var behjælpelig med at fremskaffe dokumentet fra Komala-partiet. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren under forklaringen for nævnet har svaret afglidende og upræcist på spørgsmål om blandt andet, hvorfor han ikke spurgte [A] nærmere ud om [Bs] anholdelse, og om hvorfor ansøgeren efter [Bs] anholdelse skulle være i større fare end [A]. Da ansøgeren fremstår uidentificeret, og på baggrund af ansøgerens generelt utroværdige forklaring, findes han ikke at have sandsynliggjort, at han har det navn, der fremgår af Facebook, hvorfor han ikke findes at kunne meddeles opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7 som følge af sine aktiviteter på Facebook i Danmark. Flygtningenævnet finder på den baggrund ikke anledning til at udsætte sagen på en ægthedsvurdering af det af ansøgeren for Flygtningenævnet fremlagte dokument [fra vinteren] 2017. Flygtningenævnet finder derfor, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2, er opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Iran/2017/92/HHU
