Nævnet meddelte i marts 2017 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: Ansøgeren er etnisk kurder og tidligere yarsan fra […] Kermanshah, Iran. Ansøgeren har under sit ophold i Danmark oplyst at være konverteret til kristendommen. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive henrettet af myndighederne, fordi de mistænker ham for at samarbejde med partiet PJAK. Ansøgeren har videre henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter myndighederne, da han er udrejst illegalt og er på en liste over deserterede soldater. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han i [sommeren] 2015 stod vagt ved et grænseområde. Omkring klokken 3 om natten blev ansøgeren informeret over radioen om, at der var opstået en konflikt mellem en ukendt gruppe og revolutionsgarden. Senere samme nat så ansøgeren nogle bevæbnede personer bevægede sig langs grænselinjen. Den følgende dag blev ansøgeren og hans soldaterkammerat, som havde stået vagt sammen med ansøgeren, udsat for fysiske og verbale overgreb af en officer fra efterretningstjenesten, fordi de havde været grænsevagter på tidspunktet for angrebet. Under tvang skrev ansøgeren under på en håndskrevet erklæring, hvoraf ansøgeren alene nåede at læse ordene ”samarbejde med PJAK”. Efterfølgende blev ansøgeren og ansøgerens soldaterkammerat kørt bort i en bil iført håndjern, men det lykkedes dem at hoppe ud af bilen, hvorefter de flygtede til fods. Ansøgeren flygtede til fods til Irak, hvor han på vejen fik hjælp af en ukendt landsmand. Efterfølgende er ansøgerens far blev tilbageholdt og afhørt af myndighederne om ansøgerens opholdssted. Ansøgeren har endvidere under asylsagsbehandlingen i Udlændingestyrelsen konverteret fra yarsan til kristendommen. Ansøgeren har fremlagt dåbsanmeldelse af [fra foråret] 2016, hvoraf det blandt andet fremgår, at ansøgeren er blevet døbt i […] kirke i […] sogn. Ansøgeren har videre fremlagt udtalelse [fra sommeren] 2016 v/sognepræst Johannes Glenthøj, hvoraf det blandt andet fremgår, at ansøgeren de sidste halve års tid fast har deltaget i gudstjenester og bibelundervisning med farsitalende tolk. Ansøgeren og en række andre personer bad præsten om at døbe dem, og dåbsforberedelsen varede omkring halvanden måned. Det fremgår endvidere heraf, at ansøgeren har deltaget i menighedens såkaldte Telegram-gruppe, som er en gruppe, der har til formål at oversætte og fortolke ord og samler på persisk og kurdisk, herunder har ansøgeren oversat et par kurdiske kristne salmer til persisk. Endelig har ansøgeren fremlagt en bekræftelse [fra vinteren] 2017 v/sognepræst Kasper Høyer, hvoraf det fremgår, at ansøgeren trofast har deltaget i bibelstudiegruppe for farsitalende, siden han kom til asylcenteret i […]. Flygtningenævnet kan lægge ansøgerens forklaring til grund for så vidt angår konverteringen. Ansøgeren har forklaret, at han var tilknyttet yari-troen under sit ophold i Iran. Han har efter sin forklaring, som er bekræftet af sognepræst Johannes Glenthøj, begyndt sin interesse for kristendommen efter samtalen med Udlændingestyrelsen, formentlig i [vinteren] 2015. Det er bekræftet af erklæringer fra Johannes Glenthøj og sognepræst Kasper Høyer, at ansøgeren efterfølgende har deltaget i gudstjenester, bibelundervisning, dåbsforberedelse og andre kirkelige aktiviteter efterfølgende helt frem til mødet for nævnet, samt at ansøgeren er blevet døbt [i foråret] 2016. Ansøgeren har på en troværdig måde forklaret om faktuelle forhold om kristendommen og har ligeledes på troværdig måde kunnet forklare om de kristneværdier og om sin omvendelse. Nævnet bemærker endvidere, at ansøgeren allerede til Udlændingestyrelsen har forklaret, at konverteringen ikke var med henblik på asyl og har under nævnsmødet forklaret, at han ikke har eksponeret sig selv som værende kristen. Nævnet finder, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han er konverteret til kristendommen. Idet han ligeledes har forklaret, at han vil fortsætte sin kristne levevis også efter en tilbagevenden til Iran, finder nævnet, at han har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran risikere forfølgelse, hvorfor han opfylder betingelserne i udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. iran/2017/90/lrn
