iran201783

Nævnet stadfæstede i februar 2017 Udlændingestyrelsen afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger samt et barn fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og yarsan af trosretning fra […], […] i Kermanshah-provinsen, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive slået ihjel af sin familie, idet hun har forladt sin ægtefælle i Iran og udrejst sammen med sin kæreste, hvis sag er sambehandlet med ansøgerens sag. Ansøgeren frygter også at blive stenet eller henrettet af de iranske myndigheder, fordi hun har haft et forhold, imens hun var gift med en anden mand. Ansøgeren mødte sin kæreste til en bryllupsfest den [i vinteren] 2013. Til festen afleverede ansøgerens kæreste sit telefonnummer til ansøgeren, og ansøgeren kontaktede ham dagen efter brylluppet. Ansøgeren talte derefter ofte i telefon med sin kæreste. Ansøgerens kæreste friede til ansøgeren to gange, men frieriet blev afslået af ansøgerens familie begge gange. Den [i sommeren] 2014 blev ansøgeren gift med sin ægtefælle, men hun fortsatte med at have jævnlig telefonisk kontakt med sin kæreste. Nogle dage før ansøgerens udrejse af Iran, opdagede hendes ægtefælle, at hun fortsat havde telefonisk kontakt med sin kæreste. Ansøgeren ringede herefter til sin kæreste og fortalte, at hendes ægtefælle havde fundet ud af deres kontakt. To dage før udrejsen af Iran ringede ansøgerens kæreste til ansøgeren og fortalte om deres udrejseplaner. Ansøgeren mødtes med sin kæreste i [sin hjemprovins], hvorefter de udrejste af Iran med hjælp fra en agent. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende under nævnsbehandlingen i forhold til, hvad hun tidligere har oplyst under samtalerne med Udlændingestyrelsen, ligesom hun har forklaret divergerende i forhold til de oplysninger, som hendes kæreste har givet under samtalerne med Udlændingestyrelsen. Ansøgeren har således forklaret divergerende om, hvem der tog telefonisk kontakt til den anden. Ansøgeren har under samtalen med Udlændingestyrelsen oplyst, at det var hendes kæreste, der ringede til hende, mens hendes kæreste under samtalen samme dag har oplyst, at det altid var ansøgeren, der ringede til ham. Foreholdt denne divergens under nævnsbehandlingen har ansøgerne forklaret, at det var ansøgeren, der ringede til sin kæreste, men at det kunne forekomme, at ansøgerens taletidskort var ved at udløbe, og at hendes kæreste derfor undertiden også kontaktede hende. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om den vold, som hun angiveligt har været udsat for, da hendes ægtefælle blev bekendt med telefonsamtalen mellem ansøgeren og hendes kæreste, idet hun under nævnsbehandlingen har forklaret, at han kun udøvede vold mod hende samme dag, som han blev bekendt med forholdet, men derudover ikke udøvede vold imod hende, mens hun under asylsamtalen har oplyst, at volden stod på i to-tre dage. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvor hun opholdt sig i dagene op til flugten, idet hun under asylsamtalen har oplyst, at hun var hos sin ægtefælle, og at hun ikke så sine forældre, mens hun under nævnsbehandlingen har oplyst, at hun opholdte sig hos sine forældre i dagene op til flugten. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren ikke i sit asylansøgningsskema har nævnt, at hun ved en tilbagevenden til Iran frygtede sin ægtefælle. Flygtningenævnet finder herefter efter en samlet bedømmelse ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2017/83/MGO