Nævnet stadfæstede i februar 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og sunnimuslim fra [landsby 1], Sarpol-e Zahab, Kermanshah, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive fængslet eller henrettet af de iranske myndigheder, fordi han har hjulpet sin far med at udøve politiske aktiviteter i form af transport af politisk materiale. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren forklaret, at hans familie havde et landbrug i [landsby 2] i Iran. Ansøgeren hjalp sin far med at dyrke landbruget, og ansøgerens arbejdsopgaver bestod i at passe vandingsprocessen. Ansøgerens far forlod af og til landbruget om natten. Omkring to måneder før ansøgerens udrejse af Iran spurgte han sin far, om han skulle hjælpe ham med nattekørslen. Ansøgeren og hans far kørte til et bjerg ved grænsebyen […]. De hentede fire til seks sække på bjerget, som de transporterede til deres varelager i [landsby 2]. Ansøgerens far placerede sækkene på varelageret. Ansøgeren hjalp sin far fem til seks gange med at transportere sække. To dage inden sin udrejse blev ansøgeren ringet op af sin bror, som fortalte, at faren var blevet anholdt af de iranske myndigheder på deres bopæl i [landsby 1]. De iranske myndigheder havde også spurgt efter ansøgeren. Ansøgeren ringede straks herefter til sin onkel, […], og fortalte ham, hvad der var sket. Senere samme dag blev ansøgeren hentet af sin onkel på landbruget, som kørte ansøgeren til [landsby 3]. Ansøgeren opholdt sig i [landsby 3] i to dage, hvorefter han af hensyn til sin egen sikkerhed udrejste af Iran. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sin konflikt med myndighederne i Iran til grund. Nævnet finder, at ansøgerens forklaring herom fremstår konstrueret til lejligheden. I den forbindelse har nævnet navnlig lagt vægt på, at det forekommer påfaldende, at ansøgeren skulle have deltaget i de omhandlede flytninger af sække midt om natten fra et øde bjergområde til familiens lagerbygning uden på noget tidspunkt at have spurgt ind til, hvad der var i sækkene, og uden på nogen måde at have været bekendt med, at faren udøvede politiske aktiviteter for KDPI. Ansøgerens oplysning om, at han af kulturelle årsager og af respekt for sin far ikke spurgte ind hertil, er ikke overbevisende. Hertil kommer, at ansøgeren har afgivet divergerende forklaringer om, hvem hans far transporterede sækkene for, og hvad der skete med sækkene efter, at de var blevet placeret på varelageret. Ansøgerens forklaring for nævnet om disse forhold har endvidere været afglidende og usikker. På den anførte baggrund har ansøgeren ikke sandsynliggjort, at der er risiko for, at han vil blive udsat for forfølgelse i Iran, der kan danne grundlag for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Ansøgeren har heller ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Irak risikerer dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, der kan danne grundlag for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. De af ansøgeren påberåbte tolkeproblemer kan ikke føre til en anden vurdering af sagen. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2017/77/SSM
