Nævnet stadfæstede i februar 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandelig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og sunni-muslim af trosretning fra Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive henrettet eller fængslet på livstid af de iranske myndigheder, idet han har forsøgt at smugle to personer over grænsen fra Iran til Irak. Ansøgeren har til støtte herfor henvist til, at han arbejdede for en fjern slægtning, hvis søn ved navn [X] sagde til ham, at han skulle smugle to personer over grænsen fra Iran til Irak. En nat tog han således af sted mod grænsen sammen med de to personer. Nogle iranske grænsevagter opdagede dem, hvorefter ansøgeren hørte skud. Han gemte sig derfor bag en stor sten, og den ene af de to personer, som han skulle smugle over grænsen, dukkede lidt senere op ved stenen. Dernæst tog de sammen til Irak. Ansøgeren så ikke den anden person, som han skulle have smuglet over grænsen. I Irak skiltes ansøgeren fra den person, som det lykkedes ham at smugle over grænsen. Derefter rejste han tilbage til Iran sammen med to andre personer, som smuglede varer. Da han ankom til Iran, kontaktede han sin bror, som kontaktede [X]s bror, som herefter hentede ham og kørte ham hen til nogle af sine bekendte, hvor han siden opholdt i nogle dage. [X]s bror fortalte ansøgeren, at [X] og den person, som ansøgeren ikke lykkedes at smugle over grænsen, var blevet anholdt, og at de to andre personer, som ansøgeren var fulgtes med fra Iran til Irak, var medlemmer af et politisk parti. Herefter udrejste ansøgeren af Iran. Ansøgerens ene herboende farbror har siden fortalt ansøgeren, at han har talt med ansøgerens far, og at faren har fortalt, at de iranske myndigheder har opsøgt deres bopæl, da de leder efter ansøgeren. Ansøgeren har som noget nyt overfor Flygtningenævnet tillige henvist til, at han har modtaget kopi af en indkaldelse og arrestordre, der er blevet afleveret hos hans forældre i Iran. Flygtningenævnet finder ikke at kunne lægge ansøgerens asylmotiv til grund, idet det fremstår konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet bemærker herved, at ansøgeren overordnet set ikke har givet en overbevisende forklaring på, hvorfor netop han, der ikke tidligere havde været ved grænsen, skulle ledsage de to personer i mørke gennem et mineret område til grænsen. Ansøgerens forklaring om, at han af sin arbejdsgiver havde fået udpeget områder, der ikke var mineret og kunne anvendes til græsning for dyrene, fremstår ikke som en overbevisende forklaring på, at han skulle kunne færdes der trygt i mørket. Ansøgeren har heller ikke givet en overbevisende forklaring på, hvorfor han skulle gå med over grænsen, henset til at han aldrig havde været der, og han havde fået oplyst navnet på den første landsby. Dertil kommer, at selvom ansøgeren umiddelbart har forklaret konsistent om det ret enkle asylmotiv, fremkommer der selvmodsigende oplysninger, når han spørges nærmere ind til detaljer. Han har således på den ene side forklaret, at det var så mørkt, at man ikke kunne se en person, der befandt sig i nævnslokalets bords bredde (omkring to meter), men derefter har han begrundet, at han kunne nå at løbe væk fra grænsevagterne med, at de var langt bag ham. Han har ikke kunne give en rimelig forklaring på, hvordan de så kunne se ham og de to andre. Ansøgerens forklaring om, at de måske havde natkikkerter med, hænger ikke sammen med, at ansøgeren og den ene af de to personer kort efter kunne fortsætte uantastet mod grænsen uden at blive opdaget på ny. På denne baggrund og efter en samlet vurdering af disse forhold fremstår ansøgerens forklaring ikke troværdig. De fremlagte dokumenter findes under disse omstændigheder ikke at føre til at andet resultat, og der findes ikke grundlag for at iværksætte en ægthedsvurdering. Ansøgeren har derfor ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” iran/2017/72/ceb
