Nævnet stadfæstede i januar 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger samt fra Iran. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og Yarestan af trosretning fra [by], Kermanshah, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har udført religiøs propaganda for yari-troende i Iran. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive fængslet af de iranske myndigheder, idet han har udført religiøs propaganda for yari-troen i Iran. Ansøgeren har videre henvist til, at han ikke kan vende tilbage til Iran, fordi han er kurder og dermed har dårlige levevilkår. Ansøgeren har til støtte herfor henvist til, at han som yari-troende følte, at han havde pligt til at oplyse andre yari-troende om deres religion. Omkring halvandet år inden ansøgerens udrejse af Iran afholdt han et møde med otte af sine venner fra lokalområdet. Ansøgeren og hans venner besluttede, at de ville udbrede kendskabet til yari-troende, hvorfor de omkring et år inden ansøgerens udrejse af Iran valgte at begynde deres religiøse aktiviteter. Hver torsdag aften læste ansøgeren, hans venner og deres vejleder, [A], en religiøs bog om yari-troen og fortolkede dens tekster. Fortolkningen af teksterne blev nedskrevet i hæfter, som ansøgeren og hans venner uddelte til yari-troende og muslimer en gang hver anden eller tredje uge. [I sommeren] 2015 blev nogle af ansøgerens venner anholdt af de iranske myndigheder, da de var på vej til [sted]. Ansøgeren flygtede herefter til Teheran, hvor han opholdt sig i fire måneder. Da ansøgeren havde opholdt sig i Teheran i cirka fire måneder, blev han ringet op af sin onkel, [B]. Ansøgerens onkel fortalte ansøgeren, at ansøgerens anholdte ven, [C], havde angivet ansøgeren til de iranske myndigheder. Da ansøgeren opholdt sig i Teheran, blev hans familie opsøgt af de iranske myndigheder to gange. Efter ansøgerens udrejse af Iran er ansøgerens familie blevet opsøgt yderligere to gange af de iranske myndigheder. Ansøgeren har på flere punkter forklaret upræcist og divergerende vedrørende hændelsesforløbet forud for udrejsen blandt andet om tidspunktet for farens indlæggelse, hvor ansøgeren blev orienteret om anholdelsen af fire af gruppens medlemmer, om hæfterne også uddeltes til muslimer, om hvor og hvornår gruppens møder foregik og om myndighedernes afhøring af faren. Ved vurderingen af ovennævnte forhold må det tillægges vægt, at der er tale om et meget enkelt hændelsesforløb, og at ansøgeren er en uddannet person. Dernæst fremstår det påfaldende, at myndighederne ikke opsøgte ansøgeren allerede mens han opholdt sig i Teheran, idet hans navn stod i den omtalte bog, som myndighederne efter hans egen forklaring var kommet i besiddelse af. Endvidere har ansøgeren forklaret upræcist om, hvordan myndighederne blev bekendt med gruppens aktiviteter, ligesom ansøgerens oplysninger om hændelsesforløbet, herunder myndighedernes afsløring af gruppen, og om myndighedernes reaktion herpå, alene er baseret på andenhåndsoplysninger og formodninger. Endelig er der heller ikke oplysninger om, at ansøgerens aktiviteter har medført overgreb mod hans familie. Da ansøgeren heller ikke for Flygtningenævnet har været i stand til at underbygge det påberåbte asylmotiv, forkaster Flygtningenævnet hans forklaring herom. Det kan herefter ikke lægges til grund, at ansøgeren skulle være efterstræbt på grund af aktiviteter med at videreformidle oplysninger om al-e-haq, som forklaret af ham. Ansøgeren fremstår i øvrigt helt uprofileret. På denne baggrund kan det ikke lægges til grund, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Iran ikke vil kunne udøve sin religion. Ansøgeren er født som yarestan, og det fremgår af de foreliggende baggrundsoplysninger, at myndighederne tillader trossamfundet at udøve almindelige religiøse aktiviteter inden for trossamfundet, og at yarestan-troende ikke udgør et åbent samfund, og generelt er tilbageholdende med at videregive informationer om religionen til ikke troende. På baggrund af det anførte kan der ikke lægges nogen vægt på den fremlagte erklæring fra Yarsan Democratic Organization. Det kan herefter ikke lægges til grund, at ansøgeren har været forfulgt ved udrejsen eller at han ved en tilbagevenden til Iran risikerer forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Endvidere kan det ikke antages, at ansøgeren ved en tilbagevenden til hjemlandet skulle være i en reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2017/7/SHH
