Nævnet stadfæstede i februar 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og yarsan fra [by], Iran. Ansøgeren har aktivt støttet religionen yari, idet han har uddelt materiale om religionen. Ansøgeren uddelte materiale fra [sommeren] 2013 til sin udrejse [i efteråret] 2015. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive fængslet eller henrettet af de iranske myndigheder, idet ansøgeren har uddelt materiale om religionen yari. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han omkring [sommeren] 2013 blev opfordret til at uddele materiale om yari af [A], som var familiens præst. Ansøgeren indvilligede i at hjælpe [A]. Ansøgeren uddelte materiale i fire forskellige byer mellem 100 til 150 gange på to år. Ansøgeren uddelte materialet med sin fætter [B]. [I efteråret] 2015 blev ansøgerens fætter anholdt af de iranske myndigheder på sin bopæl. Ansøgerens far var til stede, da ansøgerens fætter blev anholdt. Ansøgerens far kontaktede herefter ansøgeren og fortalte, hvad der var sket. Ansøgeren fik at vide, at fætteren havde tilstået sine aktiviteter, og at han havde angivet ansøgeren som medskyldig. Dagen efter opsøgte myndigheder ansøgerens bopæl og konfiskerede materialet om yari, som var låst inde på ansøgerens værelse. Ansøgeren udrejste herefter af Iran. Flygtningenævnet finder at måtte tilsidesætte ansøgerens forklaring om sit asylmotiv på væsentlige punkter. Flygtningenævnet finder således, at ansøgeren har forklaret divergerende om væsentlige forhold. Ansøgeren har forklaret divergerende om, hvorvidt han med det samme accepterede [A’s] opfordring til at uddele religiøst materiale, idet han i oplysnings- og motivsamtalen har forklaret, at han sagde, at han meget gerne ville uddele det, mens han i asylsamtalen af 16. juni 2016 forklarede, at han i første omgang ikke accepterede at hjælpe [A], da han mente, at det var farligt at gøre det. Under Flygtningenævnets behandling af sagen, har ansøgeren forklaret, at han straks sagde ja, da han anså det for en religiøs pligt at uddele materialet. Flygtningenævnet finder det i den forbindelse påfaldende, at ansøgeren i en periode på to år uddelte sådant materiale og efter sin forklaring på intet tidspunkt selv gjorde sig bekendt med indholdet af materialet og derfor ikke ved, hvad det indeholdt. Endvidere har ansøgeren forklaret divergerende om, hvorvidt hans far var til stede på ansøgerens fætters bopæl, da myndighederne opsøgte fætteren. Ansøgeren har således i oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at ansøgerens far var hjemme hos en bekendt eller en slægtning, der bor i nærheden af fætterens bopæl og tilfældigt overværede fætterens anholdelse og hørte at fætteren angav ansøgeren som sin medsammensvorne. Ansøgeren har derimod i asylsamtalen [i efteråret] 2016 og under Flygtningenævnets behandling af sagen forklaret, at ansøgerens far befandt sig på familiens bopæl i landsbyen, og at han derfra gik over til fætterens bopæl. Hertil kommer, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvornår hans fætter blev anholdt. Ansøgeren har således i oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at fætteren blev anholdt [i efteråret] 2015. Ansøgeren har i asylsamtalen [i efteråret] 2016 forklaret, at fætteren blev anholdt i slutningen af [iransk dato], det vil sige omkring [efteråret] 2015. Ansøgeren har i oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at myndighederne opsøgte ansøgeren på hans bopæl samme dag, som fætteren blev anholdt, og at ansøgeren ikke var hjemme den dag, idet han opholdt sig hos sin bedstefar. Ansøgeren har endvidere i den forbindelse forklaret divergerende om, hvornår han udrejste af Iran. I oplysnings- og motivsamtalen, i samtalen [i efteråret] 2016 og under Flygtningenævnets behandling af sagen har ansøgeren forklaret, at han udrejste af Iran [i efteråret] 2015. Under Flygtningenævnets behandling af sagen har ansøgeren dog ændret dette til, at han muligvis først udrejste [i efteråret] 2015. Samtidig har ansøgeren i oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at to dage efter at myndighederne var hjemme hos ansøgeren, sagde broren, at ansøgeren skulle væk fra Iran. Under Flygtningenævnets behandling af sagen, har ansøgeren derimod forklaret, at det var på anden dagen efter fætterens anholdelse at broren sagde dette til ansøgeren. I asylsamtalen [sommeren] 2016 har ansøgeren forklaret, at ansøgeren ikke tog hjem, men at han blev hos sin bedstefar, for at se hvad der skete i deres hjem. Ansøgerens far ringede fire til fem dage efter og oplyste ansøgeren om, at han havde to muligheder. Enten skulle ansøgeren aldrig komme hjem, eller også skulle han forlade Iran. Yderligere har ansøgeren forklaret divergerende om hvorvidt og i hvilket omfang, ansøgerens familie har modtaget tilsigelser fra myndighederne. Ansøgeren har således i asylsamtalen [i sommeren] 2016 forklaret, at han hjemme i Iran har modtaget en del tilsigelser. Der er tale om to tilsigelser med ansøgerens navn på, hvor der stod, at ansøgeren skulle møde op hos efterretningsministeriet. Ansøgeren har under Flygtningenævnets behandling forklaret, at hans familie er blevet opsøgt af politiet en gang og har fået at vide, at de med deres fingeraftryk på et stykke papir skulle bekræfte, at ansøgeren var udrejst af Iran. Flygtningenævnet finder ikke, at de generelle forhold for tilhængere af religionen yari i Iran er af sådan en karakter at dette i sig selv indebærer, at ansøgeren har krav på asyl. Flygtningenævnet finder på baggrund af det anførte ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved tilbagevenden til Iran risikerer individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Ansøgeren har under Flygtningenævnets behandling af sagen fremvist en Facebook-profil, som han har oprettet, efter han er kommet til Danmark. Profilen er ikke oprettet i hans eget navn, men i navnet [C]. Ansøgerens foto fremtræder på profilen, der indeholder materiale, som ansøgeren har delt. Noget af materialet omtaler forholdene for hans trosfæller i Iran. Flygtningenævnet finder ikke, at det forhold, at ansøgeren har oprettet en sådan Facebook-profil kan føre til et ændret resultat. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran 2017/68/JEA.
