Nævnet stadfæstede i februar 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt to børn fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgerne er etniske kurdere og yarsan af trosretning fra [A], Kermanshah, Iran. Den mandlige ansøger har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer, men har været politisk aktiv for partiet KDPI. Den kvindelige ansøger har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive fængslet på livstid eller henrettet af de iranske myndigheder, da ansøgeren har uddelt politisk materiale for KDPI. Den mandlige ansøger har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hans fætter Kaka ringede til ham [i vinteren] 2015. Kaka fortalte ansøgeren om den uretfærdighed, kurdere oplever i Iran og spurgte ansøgeren, om han ville uddele løbesedler for KDPI, hvilket ansøgeren indvilligede i. Den mandlige ansøger har videre oplyst, at han [i vinteren] 2015 og igen [senere i vinteren] 2015 har uddelt og hængt løbesedler op for KDPI i sit nærområde. [I vinteren] 2015 kørte der en bil forbi ansøgeren, da han hængte løbesedler op i byen [C]. Ansøgeren tog sin motorcykel og gik 50 meter væk. Bilen vendte om, og det gik op for ansøgeren, at bilen tilhørte efterretningstjenesten. Ud af bilen steg tre til fire mænd. Mændene kiggede på de løbesedler, som ansøgeren havde hængt op. Ansøgeren kørte væk på sin motorcykel, og mændene fra efterretningstjenesten kørte efter ansøgeren. På vej ned af en bakke, smed ansøgeren sin motorcykel og løb ind i en skov. Ansøgeren gik gennem skoven for at komme hjem til sin onkel i [D], hvor ansøgeren efterfølgende opholdt sig i ti dage. [I vinteren] 2015 oplyste ansøgerens far, at ansøgerens bopæl var blevet opsøgt af efterretningstjenesten. Ansøgerens ægtefælle var hjemme, da bopælen blev opsøgt. Ansøgerens far oplyste ansøgeren om, at hans bopæl blev opsøgt igen [i foråret] 2015. Ingen var på bopælen, da efterretningstjenesten opsøgte ansøgeren anden gang, og efterretningstjenesten havde plomberet boligen. Efter at have haft ophold hos sin onkel i ti dage, boede ansøgeren i fire måneder hos menneskesmugleren, inden han udrejste af Iran. Under ansøgerens ophold i Danmark, er han blevet bekendt med, at efterretningstjenesten har afhørt hans far to gange. Ansøgerens svoger har oplyst ansøgeren om, at efterretningstjenesten har spurgt skolebørn om, hvor ansøgeren befandt sig. Den kvindelige ansøger har som asylmotiv henvist til, at hun frygter at blive anholdt og tortureret af de iranske myndigheder, da hendes ægtefælle har udført politiske aktiviteter for partiet KDPI. Den kvindelige ansøger har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hun blev bekendt med sin ægtefælles politiske aktiviteter, da hun [i vinteren] 2015 blev opsøgt på parrets bopæl af syv agenter fra efterretningstjenesten. Mændene ransagede bopælen og fandt et religiøst hæfte og nogle papirer. Ansøgeren er ikke bekendt med indholdet af papirerne. Ansøgeren vidste ikke, hvor hendes ægtefælle opholdt sig. Senere samme dag oplyste ansøgerens svigerfar hende om, hvor ansøgerens ægtefælle opholdt sig. Fem dage senere blev ansøgerens bopæl igen opsøgt af efterretningstjenesten. Ansøgeren var ikke hjemme, da det skete. Hun befandt sig hjemme hos sin far og blev oplyst af sin svoger om, at han havde set agenter fra efterretningstjenesten på ansøgerens bopæl. I de efterfølgende tre måneder boede ansøgeren skiftevis hos sin far og svigerfar. Efter tre måneder rejste ansøgeren til [E], hvor hun mødtes med sin ægtefælle. Parret og deres søn boede hos en agent i en måned, inden de udrejste af Iran. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgernes forklaringer om deres asylmotiv til grund. Flygtningenævnet bemærker herved, at den mandlige ansøger under nævnsmødet har haft svært ved at svare konkret på spørgsmål. Ansøgeren blev derfor stillet de samme spørgsmål flere gange og fik forklaret spørgsmålene. Nævnet har lagt vægt på, at det må anses som bemærkelsesværdigt, at den mandlige ansøger uden forudgående kendskab til KDPI’s aktiviteter på sin fætters opfordring få dage efter indlod sig på uddeling og ophængning af løbesedler. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgerne har forklaret divergerende om centrale elementer i det påberåbte asylmotiv. Den mandlige ansøger og den kvindelige ansøger har således forklaret divergerende om, hvordan deres bopæl blev opsøgt. Den mandlige ansøger har til oplysnings- og motivsamtalen oplyst, at anden gang bopælen blev opsøgt, befandt den kvindelige ansøger sig på bopælen og talte med myndighedspersonerne, hvorimod han til asylsamtalen har oplyst, at den kvindelige ansøger ikke var hjemme, da bopælen blev opsøgt anden gang. Endvidere har den mandlige ansøger til asylsamtalen oplyst, at hans far blev afhørt to gange efter ansøgernes udrejse af Iran. Den kvindelig ansøger har ved samtalen samme dag oplyst, at hendes svigerfar blev afhørt én gang forud for, at parret forlod Iran, og én gang efter parret havde forladt Iran. Nævnet bemærker generelt, at den mandlige ansøger under nævnsmødet er fremkommet med forskellige svar på det samme spørgsmål. Om episoden hvor han angiveligt flygtede fra efterretningstjenesten, forklarede han først, at han trak motorcyklen væk, hvorefter han standsede motoren. Umiddelbart i forlængelse heraf, har han forklaret, at motoren forblev i gang. Foreholdt at begge dele ikke kan passe, har han forklaret, at motoren var lidt i gang, fordi han havde dæmpet den ved karburatoren. Foreholdt senere under samtalen, at det må have formodning imod sig, at han påkaldte sig efterretningstjenestens opmærksomhed ved at kickstarte motoren, og at dette må anses for bemærkelsesværdigt, hvis motoren var i gang, har han ikke kunne fremkomme med en forklaring herpå. Nævnet finder endvidere, at det er bemærkelsesværdigt, at ansøgeren angiveligt ikke har søgt nærmere oplysning om indholdet af afhøringerne, som hans far angiveligt blev udsat for. Endelig har nævnet lagt vægt på, at ansøgerne efter hændelsen [i vinteren] 2015 har opholdt sig i cirka fem måneder i området uden at være blevet opsøgt af efterretningstjenesten. På den baggrund finder Flygtningenævnet, at ansøgerne ikke har sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden til Iran vil risikere forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse”. Iran/2017/66/SEL
