Nævnet stadfæstede i februar 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt et barn fra Iran. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgerne er etniske kurdere fra Iran. Ansøgerne har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive henrettet, eftersom han har transporteret våben. Den mandlige ansøger har videre henvist til de generelle forhold for tilhængere af ahl-e Haqq (Yârsân). Den mandlige ansøger har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han [i efteråret] 2015 har transporteret våben for en bekendt ved navn [A]. Ved et checkpoint ved [B] blev den mandlige ansøgers bil stoppet af politiet, og han blev bedt om at åbne bagagerummet, hvor våbnene lå. Under beskydning lykkedes det den mandlige ansøger at stikke af fra politiet og gemme sig ved en vold, hvor han tilbragte hele natten. Dagen efter ringede den mandlige ansøger til den kvindelige ansøgers onkel, som hentede ham i sin bil og kørte ham til [en flod] i nærheden af den mandlige ansøgers farbrors hus, hvor den mandlige ansøger opholdt sig i tre dage. Under køreturen til [floden] ringede den mandlige ansøger til sin familie, som oplyste ham om, at hans bopæl var blevet ransaget af et ukendt antal politimænd, som gav familien besked om, at den mandlige ansøger skulle melde sig hos politiet. Samme dag, som den mandlige ansøger blev kørt til [floden], blev den kvindelige ansøger og ansøgernes datter kørt dertil af den mandlige ansøgers farbrødre, som bor i nærheden af [floden], hvor de tog ophold frem til ansøgernes udrejse af Iran [i efteråret] 2015. Den kvindelige ansøger har henvist til den mandlige ansøgers konflikt med de iranske myndigheder. Hun har til støtte herfor oplyst, at den mandlige ansøger har transporteret våben for en ven ved navn [A]. Ved vurderingen af den kvindelige ansøgers forklaring har Flygtningenævnet lagt til grund, at den kvindelige ansøger er analfabet. Flygtningenævnet kan ikke lægge den mandlige ansøgers forklaring om våbentransporten til grund, idet den mandlige ansøger på væsentlige punkter har forklaret divergerende, ligesom væsentlige dele af den mandlige ansøgers forklaring ikke forekommer sandsynlig. Endvidere har nævnet lagt vægt på, hvordan den mandlige ansøger har fremstået for nævnet, herunder at den mandlige ansøger har svaret afglidende og meget generelt på en række centrale spørgsmål, hvorved forklaringen ikke fremstår selvoplevet. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at den mandlige ansøger har forklaret divergerende om, hvordan aftalen om våbentransporten kom i stand samt om sin relation til [A]. Til oplysnings- og motivsamtalen [i foråret] 2016 har den mandlige ansøger forklaret, at han ikke kendte meget til [As] baggrund inden telefonopkaldet. Han nægtede at komme direkte til [As] bopæl, og de skulle i stedet mødes i landsbyen. Den mandlige ansøger havde aldrig besøgt [A] på hans bopæl. Da de mødtes i centrum af byen [C], bad [A] den mandlige ansøger om at køre til byen [D], hvor han skulle mødes med personen [E], hvilket den mandlige ansøger gjorde. Til asylsamtalen [i efteråret] 2016 har den mandlige ansøger forklaret, at han kørte hjem til [A], hvorfra de sammen kørte til grænseområdet af landsbyen og gik en tur sammen. Endvidere har den mandlige ansøger forklaret, at han ikke havde været hjemme hos [A] tidligere. Senere i samtalen har den mandlige ansøger forklaret, at han tog hen til [A], ikke hjem til [A]. Til sidst i samtalen har den mandlige ansøger forklaret, at han og [A] blev venner, og at de besøgte hinanden. Det var forskelligt hvor ofte; nogle gange flere gange om ugen, andre gange kun en gang i mellem. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvad våbnene blev transporteret i. Til oplysnings- og motivsamtalen [afholdt i foråret] 2016 har den mandlige ansøger forklaret, at våbnene lå i to sække, hvori der var i alt 30 pistoler. Foruden de to sække, var der ligeledes femten kasser med en anden type våben. Kasserne var cirka en meter lange, og våbnene i kasserne var rifler. For nævnet har den mandlige ansøger forklaret, at samtlige pistoler og rifler lå blandet sammen i to sække. Endelig har Flygtningenævnet lagt vægt på, at den mandlige ansøger har forklaret divergerende om checkpointet og kontrollen herved samt om flugten fra checkpointet, herunder særligt hvad den mandlige ansøger gjorde af sine nøgler. Flygtningenævnet finder, at de fremhævede divergenser ikke kan forklares med tolkeproblemer, særligt henset til at de fremhævede divergenser ikke blot består af enkelte ord, men at der er tale om beskrivelser, der indgår i en sammenhængende forklaring. Ved vurderingen af ansøgernes forklaring har Flygtningenævnet endvidere lagt vægt på, at det forekommer mindre sandsynligt, at den mandlige ansøger indvilligede i at forestå våbentransporten på baggrund af en kort samtale med [A], særligt henset til risikoen herved og størrelsen af betalingen herfor. Nævnet finder endvidere, at det forekommer mindre sandsynligt, at de iranske myndigheder alene skulle have opsøgt ansøgernes bopæl én gang, særligt henset til at de iranske myndigheder måtte formode, at den mandlige ansøger var kurdisk våbensmugler. Flygtningenævnet finder på den baggrund, at den mandlige ansøgers forklaring om våbentransporten, som den kvindelige ansøger også har henvist til som asylmotiv, i det hele må forkastes som konstrueret og utroværdig. Endelig finder Flygtningenævnet, at de generelle forhold for tilhængere af religionen ahl-e haqq (yârsân) ikke i sig selv kan begrunde asyl. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgerne ikke har sandsynliggjort, at ansøgerne ved en tilbagevenden til Iran vil risikere forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller være i reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2017/55/snd
