Flygtningenævnet stadfæstede i januar 2017 Udlændingestyrelsen afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.
Ansøgeren er etnisk kurder og yarsan fra landsbyen […], Sarpol Zahab, Kermanshah, Iran. Ansøgeren har udført religiøs propaganda, idet han har uddelt løbesedler vedrørende yari. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive fængslet på livstid eller henrettet af de iranske myndigheder, idet han har udført religiøs propaganda. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at ansøgeren og hans familie, i forbindelse med fejringen af det iranske nytår, fik besøg af en af hans fars gode venner, [A], der ligeledes var yarsan, og som i det religiøse miljø blev betragtet som værende en betydningsfuld person. [A] var ikke en person, som ansøgeren personligt havde et nært forhold til, men under besøget fortalte han ansøgeren, at han var begyndt at propagandere for religionen, og foreslog, at ansøgeren kunne overveje at gøre det samme. Et par uger senere mødtes ansøgeren med [A] i landsbyen [B], hvor ansøgeren fik udleveret nogle løbesedler, der skulle uddeles samme aften. Ansøgeren fik udleveret omkring 20 løbesedler i A4-format, hvorpå der var trykt informationer om selve religionen og diverse informationer om, hvordan personer, der tilhører denne religion, bliver undertrykt. Løbesedlerne skulle ansøgeren uddele sammen med en anden person, [C], som ansøgeren ikke kendte. Ansøgeren og [C] gik herefter i gang med at uddele løbesedler i Sarpol Zahab, hvilket de forsatte med at gøre de følgende tre-fire måneder. En dag, [i sommeren] 2015, var ansøgeren hjemme hos sin morbror i Kermanshah, da hans ven [D] ringede og fortalte, at ansøgerens bopæl var blevet ransaget af agenter fra den iranske efterretningstjeneste. [D] oplyste endvidere, at agenterne havde konfiskeret noget materiale fra kælderen, og at de havde anholdt ansøgerens far. Faren blev løsladt to dage senere, efter en underskriftsindsamling som landsbyens beboere havde arrangeret. Skødet på familiens hus blev stillet som kaution i forbindelse med ansøgerens fars løsladelse. Ansøgeren blev herefter boende hos sin morbror i Kermanshah, indtil ansøgeren i [efteråret] 2015 udrejste til Tyrkiet. Efter ansøgerens udrejse har [D] fortalt ham, at ansøgerens forældre har modtaget en tilsigelse, hvoraf det fremgik, at han er anklaget for at have udført religiøs propaganda, og at ansøgeren er tilsagt at møde i retten. Flygtningenævnet ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund. Flygtningenævnet har overordnet lagt vægt på, at ansøgerens forklaring om hændelsesforløbet forekommer ulogisk og må vurderes som konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet finder det således bemærkelsesværdigt, at ansøgeren har taget nogle få løbesedler med hjem til opbevaring på bopælen, når hans aktiviteter i øvrigt var organiseret således, at de omkring 20 løbesedler, han hver gang modtog, blev omdelt senere samme dag/ nat. Endvidere har ansøgeren intet oplyst om, hvorledes myndighederne skulle få mistanke til ham og således vælge at foretage en ransagning på ansøgerens og hans families bopæl. Hertil kommer, at ansøgeren på nogle punkter har forklaret divergerende og upræcist eller afglidende. Det drejer sig for eksempel om tid og sted for hans møde med [C], antal uddelinger af løbesedler og intervallerne mellem uddeling af løbesedler. Videre drejer divergenserne sig om, hvilken behandling hans far blev udsat for under anholdelsen og betingelserne for løsladelsen. Flygtningenævnet har yderligere lagt vægt på, at ansøgeren kunne opholde sig i en måned hos sin morbror i Kermanshah efter ransagningen, uden at myndighederne opsporede ham hos morbroren. Flygtningenævnet har i den forbindelse videre lagt vægt på, at ansøgeren ikke lod sine forældre vide, hvor han opholdt sig, at han ikke i den periode, han opholdt sig hos morbroren, fortalte denne om anholdelsen og ransagningen, og at ansøgerens forældre ikke spurgte efter ham hos morbroren. Videre har ansøgeren ikke på noget tidspunkt taget kontakt til sine forældre eller søskende for at få nærmere rede på hændelsesforløbet og eventuelt skaffe dokumentation for, at han skulle være eftersøgt af myndighederne, herunder ved at fremskaffe den oplyste indkaldelse til retten. Herefter og efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran risikerer forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Iran/2017/49/AKM
